Viser opslag med etiketten nyanskaffelser.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyanskaffelser.. Vis alle opslag

tirsdag den 19. februar 2019

Pigetur til Gavlhuset

Ja, det blev nok lidt vildt.....

Julegaven i år fra min børn og svigerbørn og et lille tillæg fra gemalen var et gavekort til Gavlhuset

Dertil lidt af mine egne lommepenge og salg af ubrugt krea-ting gav et godt beløb at omsætte til nye dejlige anvendelige ting

Listen i min ønskebog er renset ud mht hobbyrelaterede ønsker

Mit indkøb bestod i :
Tim Holz Glas media mat ,,stor
                 Linial 12"
                 Stamping platform
WRMK Scoreboard stor
Metal Shim til Big Shotten
3 sæt tekst stempler fra simple and basic
to aplikatorer af både rund og firkantet til ink pads
to pakker mere af ekstra puder til aplikatorerne så jeg nu har til hver farve ink af de rigtige og ikke mine hjemmelavede af makeup svampe
Jeg købet også en nuvo lim, jeg fladt for den By Rosenfeldt bruger på den YT-kanal jeg følger den nuppede jeg så også i pen-form til de små detaljer
en Memento ink til stempeltryk når jeg bruger copic

Og mon så ikke lige det var det. vi var der i 2 timer og med hjem var en hel stak af de gratis blade der bliver udgivet af de forskellige hobby brands

En times kørsel begge veje og 1 time på Mac Donalds før vi kørte hjem blev til en hel dag. og jeg var så træt da jeg kom hjem at jeg ikke engang har fået pakket ud og taget i brug endnu

Men nu har jeg det på hylden i hvert fald  

fredag den 16. november 2018

Gevinst til heldige mig

Weeee……. Hvor heldig har man da lige lov at være ;o)

Dette fine die-sæt fra Tim Holtz vand mine  flasketags i kortudfordring oktonber 

Jeg har ikke så meget af Tim Holtz andet end værktøj, hans stil er ikke alt sammen lige min kop te og det er himmel-dyrt, men hans værktøj og gier det er altså noget der du'er

Jeg fik lov at vælge mellem 3 forskellige dies og valgte altså denne lille gren med bladet

Det bliver spændende at lege med
og det gir  blod på tanden til at prøve igen 

mandag den 24. juli 2017

Gevinst til mig,,,,,jubiiii

Det er sørme ikke tit jeg vinder noget overhovedet, men når jeg så gør er det skønt det er en anvendelig gevinst man får tilsendt.

For ca 14 dage siden havde BUMBO-garn en konkurrence på FB,som jeg sandt at sige ikke tænkte over jeg skrev et svar til.

Sørme om så jeg ikke var en af de 4 heldige der vandt 4 ngl BUMBO Daylight

Jeg indrømmer jeg ikke er meget for 100 acryl. hvis det skal bruges til tøj, men så kan man bruge det til så meget andet, selv om jeg ikke lige på stående fod kan sige til hvad..

Yderligere var der et hæfte med opskrifter til børn og et til voksne, med i pakken

Jubiiii



fredag den 19. maj 2017

Uldkamme - nyt værktøj


Da jeg satte forrige indlæg ind kom jeg efter jeg har glemt at prale af min nyanskaffelse

Jeg har længe skelet til uldkamme uden helt at vide hvor meget man egentlig kom til at bruge dem når man har en tromlekarter...

men det er som rugbrød og kartofler...det ene udelukker ikke det andet.---

da jeg fandt fine brugte kamme i en gruppe på FB slog jeg til samtidig fik jeg min merino vasket og nu kan de få lov at danse i merino

Kamme giver efter sigende et større spild men mere lækkert garn og selv om jeg mest har uld som kan nøjes med tromlekarteren skal man jo ikke kimse af et godt stykke værktøj ekstra på hylden ;o)

lørdag den 3. september 2016

Kreativ-messe 2016

Samme måde som hvert år, james.....

Igen i år startede, vi tre generationer ud fra vores lille by, fredag morgen kl 8.00 for at ramme p-pladsen ved Tinghallerne i Viborg ved 9.30 tiden.

Vi har rundstykker og kaffe med inden vi går i krig. 
Og der er virkelig trangt og folk så  det er svært at se boderne
Vi oser lidt og tager overblik over hvor og hvem vi "ødsler" vore lommepenge over i kassen hos.

I år havde jeg lidt lommeuld, da jeg har solgt en rok, noget kniplegrej og lidt hjemmestrik

Glad blev jeg da jeg så Hobitik (tjek deres hjemmeside den er en stund værd) havde de sidste copic ciao  jeg mangler i mit sæt

med indkøbet at E-sættet er min beholdning oppe på 180 markere og de allerlysteste er nu klar til brug 

Derforuden flere garn-dunte-holdere til flere C2C tæpper, dies fra Gavlhuset der gerne giver den billigste oven i handler når man køber 6 og betaler for 5
Derforuden akt det løse sværte, blomster, ny ergonomisk hæklenårl strikkekit til en halsklud 
OG en pen Wink off stella den har længe været på "must have"-listen og den glæder jeg mig til at prøve 
En god del visitkort med hjemmesider til inspiration og nye ideer 

Når kl nærmer sig 17.00 siger vi farvel til tinghallerne, nupper en masse slik på hjemvejen for at holde os vågne til vi igen sætter foden på vores egen matrikle igen hen omkring kl 18.30 

og så er det ret snart GODNAT DET VAR EN DEJLIG DAG ;o)



onsdag den 19. august 2015

Elektrisk spinderok

For så at begynde med noget helt helt andet end E-rokken 

Det har været en forrygende sommer, selv om vejret ikke har været helt så godt så har vi alligevel fået en masse ud af livet.

Bla en hel del smut-ture.
I skoven og se dyrene gå til ro
Sandskulpturene i Blokhus med temaet H.C.Andersens eventyr..som altid en stor oplevelse også for de små der kunne genkende eventyrene.

Helt stort var det at se Lille Vilmose for første gang..den foto-glade nevø tog mig med fra tidlig morgen og vi så kongeørn, høge i alle afskygninger, hejrer, skarven, rådyr,harer, smukke sommerfugle og larver samt nogle små salamandere..

Nevøen er ikke amatør-fotograf, så han havde udstyret i orden, jeg har kun min mobil derfor et bette ringe foto, men oplevelsen var stor...jeg skulle bare suge oplevelser til mig mens han lurede på gode motiver...det var en dejlig dag.

Først på sommeren var vi en uge på Råbjerg Mile camping  med mellemste og hendes lille flok. Ikke lige den bedste uge der var regn og koldt og blæst det meste af ugen

Råbjerg Mile camping er super dejlig og vi var der hverken første eller sidste gang.

Første gang var det imidlertid at jeg var oppe i den Tilsandede kirkes tårn..ikke at man kan se mere end fra en anden top..eftersom kirken jo er begravet.  
Sommerens scoop har indtil nu været Møn..og Møns klint...hvor kun vi to gamle kørte afsted og boede på vandrehjem.

Det er SÅ smukt og ganske ubeskriveligt hvor langt der er ned og endnu længere op (sådan føltes det i hvert fald)

Vi gør i daglig tale brug af Vendelbomålet, under indkøb i en Brugs på Møn, hvor de sikkert er vant til mange tungemål, blev vi tiltalt på Engelsk..det gav en del morskab og en lille snak om vore landsdeles fordele og ulemper


Der smuttede også lige et par markeder, og et trailermarked med i sommerens løb

Og et mere når at komme inden sommeren er slut

Det var nu heller ikke nogen succes, den dag kom der også rigeligt regn, selv om det startede helt godt ud.

Jeg havde sjaler og trøjer med af egen produktion...mange roste og kælede lystent for mine sager, men derved blev det... det bliver man ikke rig af.
På turen mod Møn kørte vi forbi Horbelev og jeg smuttede indenom af Skytten.dk hvor jeg havde fået en E-Spinner sat til side til mig.

En gave fra min mand,  bare fordi......   ;O)

Den var ikke sat sammen så jeg måtte nøjes med at pakke delene ud og sidde og savle lidt på vandrehjemmet

Vel hjemme igen er den nu sat sammen, afprøvet og jeg har en ny oplæring foran mig..

Den er supernem at bruge, jeg har endnu ikke tvundet og vasket mit første garn. Jeg tror det kræver lidt, før jeg har styr på over/under-spundet garn..det var ligesom nemmere at ha følelse for på den to-snors jeg brugte før.

Sommeren er ikke slut endnu, og vi har stadig en forlænget weekend i Århus til gode..Gammel Estrup og Århus gamle by sammen med gemalen søster og svoger..

Der bliver strikket livligt..men det kan først vises frem senere ;O) 

torsdag den 30. juli 2015

Glitter


Den ene af mine piger lod mig overtage en lille bitte dåse med negleglimmer, den har jeg nydt godt af når jeg bruger blomster på mine æsker eller kort, blomsterne kræver altså lidt glimmer i min verden.

Den bette dåse glimmer har holdt umådelig længe..men nu gik den ikke mere.

Jeg har prøvet mange steder for at få netop samme negle-glimmer igen, da den var ret funklende og lynede og glimtede når lyset faldt på det.




Enden blev at jeg måtte købe mit glimmer/glitter i Panduro

Det var jeg bestemt ikke glad for, det er meget mere groft, og "støvet" i udseende...når jeg har lagt glimmer på mine blomster ligner de som var der sat sig et lag rimfrost på og de glimter og funkler ikke som jeg gerne vil ha dem til det.











Forleden var jeg så ved et tilfælde heldig at finde lige præcis den funklende, negleglitter som jeg manglede

På osetur skulle vi lige kikke i den nye butik "Normal" der er kommet i storcenteret, og de havde blandt mange andre ting negleglimmer....også lige præcis den jeg søgte.

Jeg købte fluks 4 dåser for 18kr pr styk

Omregnet til den mængde jeg har haft 5-6 år har jeg glitter resten af min tid

Panduros glimmer er ikke købt forgæves, den skal nok blive brugt når jeg igen skal til at lave sne på kortene.



søndag den 7. september 2014

Viborg Kreativ-messe 2014

I år blev det til en ganske god høst der kom hjem fra messen.

Jeg har holdt løftet til mig selv, nemlig ingen garn, og intet spindebart.

Jeg fik min rundpind 2½ på 2m, og sværte som jeg ikke kan få nok af
Et ganske godt køb af brugte punchere.
Smukke papirer og stempler
Et par opbevaringsæsker
Og en hel del dies.

Dertil alle de lækre www-adresser så man kan få timer til at gå med at savle og ønske de næste mange stunder på nettet..
En ganske dejlig dag i hyggeligt selskab med datter og barnebarn, der fra sin bæresele på mors mave tog alle damerne omkring sig med storm 

lørdag den 5. juli 2014

50% / UDSALG

Just hjemvendt fra Sjælland med masser af gode sager til at suplere mine bøtter og krukker med.

Nogen tager til Tyskland for at supplere skuffer og skabe med øl og slik, jeg tager til Tåstrup i Panduro og får en hel del af de ting jeg har brug for til mine sysler.

Denne gang var der så 50% det gjorde slet slet ikke oplevelsen dårligere.
Det er da lidt heldigt at gemalens arbejdsplads lige kalder til møde i Tåstrup ;O)

tirsdag den 18. februar 2014

"Mærkevarer"

De ting der går fra min hånd, bliver mærket med mit stempel og mine initialer.

"LIDT KONGELIG HAR MAN VEL ALTID LOV AT VÆRE"

Jeg bruger dog ikke bølger, men hjerter ;O)
tror de fleste, det må de gerne, for jeg er aldrig kommet over teenager-årene hvor der skulle hjerter på alt....meeeen det er altså mine initialer hvis man kikker nøje efter kan man se føste hjerte er et M det liggende hjerte er et B som samtidig også giver et P

Jeg har et lidt mere fancy stempel på ønskelisten, men vil beholde mine hjerter, nu ER de ligesom blevet mig 

mandag den 3. februar 2014

Jeg er flyttet.

Selv om adressen er den samme, for jeg er flyttet ned i den anden ende af huset.Da sønnen boede hjemme fik han delt et tilstødende værelse i to. Her er jeg flyttet ned, så nu har jeg 1½ værelse til min rådighed. Og det er ikke en stump for meget ;O)

I det ½ værelse er hans klædeskabe blevet stående. her har jeg lukket mit malergrej inde, og "lagermaterialer" af tape,flamingo, puder som skal bruges til fyld,æsker der skal pyntes osv

skabet uden låge indeholder mit kniplegrej, det jeg ikke har solgt.

Øverst mine spinde-bøger og lidt af mit udstyr til at spinde med
Oven på skabet ligger alle mine spindematerialer i støvleæsker. Støvle- og skoæsker er et af mine frynsegoder fra min arbejdsprøvning. De er billige har en god størrelse og er funktionelle
På modsatte væg i det ½ værelse har jeg min reol med garn,
På bøjlen spundet garn jeg ikke har den ringeste viden om hvorfor jeg lavede andet end at det var sjovt ;O)

garnet er delt op i.: Hjemmespundet, garn til et formål lagt med opskrift, rester, osv

Kartemaskine og indpakningspapir har også plads her.


 Her er så mit hjørne hvor jeg har fået lyset ind fra rigtige side, og hvor gemalen har sat hylder op til alt mit Bling-bling som jeg er storforbruger af ;O)

Sko-opbevarings-ophænget er blevet plads for lim- og varmpistoler.
Kaninen er lavet af mosgummi og har påsat de søde og kærlige hilsner jeg har fået gennem tiden og som betyder meget for mig at lige kikke lidt på ind imellem når det er tiltrængt

Stolen har jeg fået af min mand i julegave og den er super, og kan indstillet i alle de retninger jeg har brug for.

Jeg mangler lidt sortering af mine bunker. Jeg er godt til at rive ud af blade, men ikke altid god til at få det lagt på plads...så meget af det der bliver gemt ryger ud igen, fordi det ved nærmere eftertanke ikke er relevant mere.
Det kaldes terapi, her i huset ;O)

Luplampen er også en gave fra min mand sådan en burde alle ha
Mine copic, mit Stickles og mine glimmerpenne er et must når jeg laver kort. I loooooooveeeeee dem ;O)

Den skønne torso arvede jeg efter sønnen, jeg har tilladt at gøre den lidt mere anstændig.
 Væggen ved enden af mit skrivebord indeholder blomster i glas fra brunede kartofler (vi har altså ikke selv spist dem alle) bånd, afbrudte arbejder

Stabelkasser med træstempler, skabeloner/stensils
Og alle mine silikonestempler nu sorteret i CD-covers..jeg fyldte 100 covers ...bom bom

Børnebørnene skal også ha lidt tidsfordriv, deres materialer af HAMA fjer og des lige har også plads her

 Igen er støvlekasser gode...og jeg bruger ikke penge på kasser og æsker, dem vil jeg hellere bruge til gode materialer, og det generer mig ikke at det ser rodet ud..det er et arbejdsværelse for mig, og jeg kan selv finde system i rodet, og flytter tit om og bruger nye kasser i andre størrelser

Papirer servietter, blade og bøger hører hjemme i dette hjørne
Bag døren og bag kontorstolen har jeg mit underskønne arkivskab jeg har arvet fra idrætsforeningen.Her er tætpakket af hængemapper.

Øverste skuffe alene har over 2000 kniplemønstre   2. skuffe har mere papir og karton. Delt op i ensfarvet papir, ensfarvet karton, mønsteret papir, mønsteret karton, Vellum, Asetate, Honnycomp osv
3. skuffe indeholder modeller og inspiration til alverdens ting såsom fimo, tegning, vinduesmaling, syede kort.
Nederste skuffe indeholder såmænd også kniplemønstre

Gemalen har det ganske grimt med mange huller i væggen.
Så han var ikke ubetinget glad for min ide med IKEA-stængerne til mine punches.
Vi indgik et kompromi en plade. Jeg var ikke hjemme da han satte pladen op, så malet var den ikke. Om den bliver har jeg ikke bestemt mig for endnu.
Puslebordet er fra min dagplejetid, et udmærket arbejdsbord når man skal stå her lægges til tørre, skæres  og limes.
Jeg har limet et målebånd fast på kanten.

Jeg er lidt af en nærrigpind. Dvs jeg har mange rester, og udklip, udrivninger osv fra blade og forrige arbejder.

Dem gemmer jeg her i frisørskabet.

Her er også alle de stempeltryk der er farvet men ikke brugt, blondeservietter, udstansninger der ikke blev brugt alligevel, papir til Irisfolding, paperpiecing
Færdige kort...Indkøbte kort med kuvert og sikker en masse mere jeg ikke lige husker
Sidst men bestemt ikke uvæsentligt...
Milles plads så jeg kan få arbejdsro.

Og nu hvor den står op af en varm radiator bliver den også brugt.

Sønnen har sat toningsfilm på alle vinduer da de er sydvendte og værelset kan blive meget varmt om sommeren.
Det har jeg ladet blive siddende så jeg har en chance for at undgå solblegning af mine ting..men ellers må jeg overveje at lukke solen ude når jeg ikke er i rummet...

Jeg er super super glad for mit nye domæne ;O) 

torsdag den 12. september 2013

Gå aldrig ned på udstyr.

Jeg har opgraderet mit Addi-clik-sæt.

Med 8 hakkenåle der passer til wiren der er med i sættet til strikkepindene.

Jeg har for flere år siden hakket..eller strikke-hæklet som man kaldte det dengang... og har stadig de plasticnåle der var med et ugeblad.

Men det her ser da lidt mere blæret ud ikke ;O)

Egentlig er det min datter der pludselig fik en a-ha-oplevelse i Viborg til kreativmesse. Hun, der ikke har interesseret sig for meget andet end at brodere, faldt pladask for Hakning. Der blev indkøbt til at hakke et babytæppe, dermed også en begynderbog, hvori der var en sjalstrøje, en taske, og en anden trøje JEG godt ku tænke mig at lave.

Sættet fandt jeg ved Impaz Garn, hvor der er 10% til medlemmer af Rokken.dk. Og de er superhurtige allerede dagen efter var posten her med pakken.


 

lørdag den 27. juli 2013

Udsalg

 sikken man kan slæbe hjem når der er godt køb

Hvem kan modstå 50% i Panduro.



 En smut omkring Biltema og jeg har nu den længe efterspurgte Aluminiumstape hjemme. Nu kan jeg lege med prægning rigtig længe..

Det samme kan jeg med dobbeltsidet papir og papir til mine copics

En del kageservietter røg også med jeg har nemlig ikke de dyre dies til at lave "kniplinger" med så nu er plan B under opsejling
 Blomster, perler, brads, stempler (dem har jeg vist lidt afhængighed overfor)



Søsterne Grene- og Tiger-indkøb er vist også røget med her i Panduroposen
Snor, bånd, tape Stickers, kagepynt, store nåle uden spids til sammensyning af strikketøj.
Flere stensils til mere kniplingsmaling.
Sort plydsgarn og røde øjne til "uhyrer"
maskemarkører

Mon ikke nok jeg skulle ku styre mig nu.....til næste udsalg

 

lørdag den 11. maj 2013

Uldfestival 2013

Igen i år går jeg rig om hjertet hjem fra Uldfestival.
Ikke kun har jeg fået hænderne fulde af dejlige ting. Men endnu bedre har jeg mødt en masse dejlige mennesker af dem jeg har lært at kende gennem nettet mine sysler med uld og garn.

Som altid var René fra "En ulden affære", den der fristede mest.
200g blanding med kashmir (det lysegrå) 5 lys lilla 5 mørk lilla og en gratis den pink samt lidt krøller til at lege med, oveni.
Et strikkekit til "Blikfang" et sjal/tørklæde
to mønsterbøger og garn til en poncho/trøje
Det sidste var vist et hændeligt uheld..mit følgeskab skulle handle garn og imens kom jeg lige til at røre den poncho der var udstillet i det totalt lækre Mohairgarn, og så opstod der et meget akut behov.

fredag den 15. marts 2013

Janne gu'e sager...

Det er såmænd ikke af manglende interesse at min blog ikke er opdateret..men dels gik mit kamera i stykker..og uden billeder er man jo lidt handlingslammet i blogland
Dels er der desværre sket en del ikke særlig positive ting i min familie som har krævet hele koncentrationen for en periode..men sådan er det jo nok for de fleste

Mit kniplegrej er, på nær nogle få ting, blevet solgt..og pengene har jeg omsat dels i nye punchere, papir, stempler..med andre ord har jeg satset på skrivebordsarbejde fremover ;O)

Bedste køb var vist hende her i daglig tale kaldet "Min lyserøde veninde"

Der er lang vej fra man har investeret i Big shotten, til man så også har skære-fiduser nok til, jeg synes man kan gå sån'n helt amok med at bruge  den..

Jeg har stadig svært ved ikke lige at gribe mine puncher (som jeg har opdaget jeg holder mere og mere af) og så i stedet huske at bruge min big shot..


Men hun er flink til at stå og passe sig selv når hun ikke i brug så nu må vi se hvad hendes fremtid bliver..

torsdag den 17. januar 2013

Så kom der farve på igen


Jeg har været rimelig handicappet efter jeg sendte mine Spectrum Noir markere tilbage igen.

 Akvarelfarveblyanter, som jeg også brugte ind imellem på mine stempeltryk og er meget pænt. Men det er slet ikke at sammenligne med det udtryk som alkoholmarkere giver.

Min mand har ønsket ro i huset igen og har forvandlet min udbetalte invalidesum til denne omgang fred i huset.


144 Copic Ciao skulle ku lukke munden på de fleste der tørster efter farvelade-sjov i dagligdagen..

Der er stadig 36 farver tilbage at ønske sig da hele sættet består af 180stk.de nye er dog ikke ankommet til Danmark endnu. Om jeg kommer til at mangle de sidste ved jeg ikke endnu det må tiden vise

mandag den 7. januar 2013

Nu med lyskasse.

Nej jeg lege ikke mørkeleg ;O)

Gemalen har lavet mig en lyskasse. Jeg har ikke rigtig interesse i at investere i skære- og prægemaskiner af forskellig art.
Jeg kan li at klippe i hånden, jeg manglede så lyskassen til at præge på..eller når jeg tegner efter.

Nu har jeg fundet to skifterammer ved en kræmmer for 10kr, en gammel fatning med pære og et stykke hvidt papir..

Hvorfor det sku vare 3mdr fra jeg investerede i materialer til den var lavet..på under ½ time er vist ikke noget vi behøver trække mere i ;O)


Det er faktisk svært at fotografere en lyskasse i brug ;O)

fredag den 7. september 2012

Viborg kreativmesse

Endnu engang blev der fundet mange gode ting i Viborg til Krativmesse.
Bedst som jeg betroede mine følgesvende at jeg ikke havde til hensigt at købe spindefibre idag, til det har vi jo en udmærket uldfestival, ja så havde jeg alligevel en del lækert spindeguf med hjem.. plus et strikkekit..embossingfolders..stempler i lange baner og sværte dertil.. glimmerfarver og tusser og lige en omgang eyeletz..
Foruden en dejlig dag sammen med mine døtre hvor vi fik snakket, grinet og fundet ny inspiration til flere kreative timer.