søndag den 26. oktober 2014

Irisfolding

 Dette indlæg er ikke lavet om mine egne gøremål, nej for nu har jeg jo en elev der er ganske dygtig når vi går i "Bedstes værelse"

I dag var det Irisfolding vi brugte lidt tid på..
vi har ikke finpudset taktikken, mere satset på at finde grundprincippet, og det fandt hun lige med det samme.

Men det er svært at holde sit papirstykke langs en streg, flå tape af, og sætte det præcist uden at vrikke med papiret så lidt biser knurren lød ind imellem

Papirstykkerne er meget brede, men i første omgang gør det ikke noget, vi koncentrerer os mere om at sætte tape på stederne hvor det ikke kan ses på det færdige arbejde.
Få rette farver på rette farvers plads..
Og holde rigtige rækkefølge i placeringen af pairstykkerne.

Og det havde den unge dame ikke spor besvær med på det, til formålet udvalgt, enkelte mønster
Færdigt arbejde..

Bedste måtte kun gribe ind et par enkelte gange..fremover tror jeg det vil være nemmere at bruge flydende lim for hende, end at kæmpe med en tapedispenser..

Nu er det klar til at blive dekoreret efter hendes eget ønske når hun kommer hjem til mor




Faktisk tror jeg hun selv er mindst lige så stolt af sit værk som bedste er stolt af sin elev ;O)

tirsdag den 21. oktober 2014

Panda Bjørn

 Så blev også Panda Bjørn færdig...

Og nu skal det gøre godt med en hækle-pause lidt

Panda Bjørn er en opskrift fra Hjertegarn
Design og opskrift:Sabrina Dürr
Igen har jeg brugt alm bomuldsgarn i stedet for den dyrere Blend opskriften lyder på.
Panda Bjørn er 25 cm høj

Ørerne lavede jeg  beige indvendig i stedet for brun som i opskriften

Jeg var ikke gode venner med opskriften hele vejen igennem og resultatet er også derefter, jeg har hæklet meget af det to gange for at få et pænt resultat, og helt tilfreds med den færdige Panda er jeg stadig ikke .



Men DET er Victor ;O) og det er alt besværet værd når man sætter noget foran de unger og de bliver så henrygte for det man har lavet.

Billederne af Victor har jeg lånt stjålet taget fra min datters FB-profil 

torsdag den 16. oktober 2014

Hunde-trøje i Norsk mønster

Mille er gjordt klar til vinteren.

Eller rettere før vinter, for det er mest her sidst i oktober og novemeber månede at hun gerne vil puttes i en god varm trøje eller sit dækken.

Hun viser tydeligt at det kan gøre ondt i forbenet hun brækkede som hvalp, derfor prøvede vi en model med lidt ben på.
Det er ikke ubetinget godt fordi den korte pels gør at "ærmet" skrider ned men ikke hiver sig op igen..så den ser besværlig ud at gå i .

Derforuden har jeg fundet ud af at garnet er overspundet, for det arbejder sig rundt på rumpen af hende, og ved den opdagelse, kom jeg efter det er noget af det første garn jeg har spundet og farvet...
mønsteret er meget sødt men modellen er "vi" ikke så glade for. Benene er strikkket for tæt ind, der burde være flere m mellem forbens-hullerne.

Trøjen er fundet i Arne og Carlos bog "Strik fra Setesdall" jeg har gjort den lidt længere 

mandag den 13. oktober 2014

Et par af de hurtige.

Gemalen fik pludselig brug for et "fra mand til mand" kort,

3D uden alt for meget småtterier at klippe ud var løsningen.

Mine glimmer-tusser fra 2PLAY lavede prikkerne på rammen og nogel små tape-dispensere jeg har glemt hvor jeg har fra, lavede jeg den fine hjertebort med.


Den jeg har tiltænkt dette kort har lige fået den yndigste Berner Sennen hvalp, og jeg havde lige et 3D ark liggende med en sådan på.
Tænder og prikken i øjet malet op med hvid Posca (den er bare uundværlig)

Kunstige blade, en blomst sat sammen fra gamle lysmanchetter..en brad i midten og Stickles på kanten blomsterbladene..

Tillykke embosset på en "fane" 

søndag den 12. oktober 2014

Fødselsdag i Oktober

Jeg kan ikke gøre for det..nogen gange er man dobbeltmoralsk så det batter..og lige med hensyn til Halloween er jeg det altså..

Jeg holder ikke Halloween, og er også en af dem der synes at det er noget man gør i USA (og sikker andre steder) og lad det så blive ved dèt ..
Meeen hvor er det altså nogen sjove og spooky kort det medfører

Og dem kan jeg næsten ikke leve uden at ha prøvet.

Nu er det jo kun fødselsdags-tema når børnene har fødselsdag, de er MEGET bevidste om at det er DERES dag og kun dem der skal være hovedperson...

Jeg håber svigersønnen bærer over med jeg har blandet hans fødselsdag lidt med et Halloween tema ;O)

Kortet: Kanterne på lagene er sværtet "kælderstemning" Baggrunden er et ark fra gemmerne (netop fordi jeg aldrig har anledning til at Halloween-kort) med den bette edderkop på som jeg har tegnet op med Stickles, spindet med en glimmer-sølv pen . Det blå i øjnene er glimmer gnedet ned på karton beklædt med dobbeltklæbende tape og to sorte cirkler med 3D-effekt. Midten af øjet har jeg monteret med limpistol på to "fjedre" lavet af tynd ståltråd så de kan sitre. Udstanset bogstaver til Bøh og sat halvperler på


Kramme Ugle

Så sprang der en ugle af hæklenålen..

Opskriften fra Hjertegarn Design: Sabrina Dürr
 Krammeugler.
Opskriften er på 3 ugler 23cm, 15cm og 7cm.

Den her er efter den største opskrift og hæklet i bomuldsgarn fra Mayflower. Nål nr 2½

Uglen kan købes, for efter jeg købte mønsteret beregnet til Victors ven, blev der lavet et mønster på en Panda bjørn og DET er altså den sødeste Panda...

Men er man til Ugler så er jeg klar til at lade den få nyt hjem


fredag den 10. oktober 2014

Spindeforeningen bytterunde 2014, modtaget

Det er altid vældigt spændende at åbne når posten har lagt, min del af bytterundens godter. i min postkasse.

Lige præcis disse farver er mine fortrukne

Lige præcis materialerne er nogen af dem jeg bruger ret meget.

Man skulle næsten tro at Gitte som har sendt dem kendte mig (pigerne kalder disse farver for mor-farver)

På bandarolen kan jeg se de er indkøbt et par steder jeg ikke kendte i forevejen..så der er også lidt surf-tid på nettet, vedlagt

Og en sød personlig hilsen, som man sjældent får nu om stunder, var også med..

Jow det er sørme synd for dem der ikke er med i spindeforeningens bytterunder ;O)

torsdag den 9. oktober 2014

Tøze-pjatteri.

Det skulle være sundt at bevare sin barnlige sjæl......

Når man så samtidig kan få brugt noget af det man har købt ind af i stor stil, og ligesom aldrig alligevel får brugt, mon så ikke det er okay at være lidt pjanket ind imellem.

Min datter gør en del i negle, og efter vi havde snakket Washi Tape blev jeg endnu engang grebet af den virus "DET MÅ PRØVES", det er en grim virus som først går over når den er udlevet..

Og lidt tøz har man vel lov at være selv om det er 55+ tøser vi snakker om ;O)

onsdag den 8. oktober 2014

Spindeforeningen Fiber-bytterunde 2014

Så har jeg igen lavet mit forslag til Temaet i spindeforeningens bytterunde. Denne gang var det "EFTERÅR" der skulle fortolkes.

Måske det er en trend for mig, men igen i år var det en hundeluftetur der blev inspirationskilden....

Dette billede har jeg taget nogle dage senere...så man må lige bruge lidt fantasi..

Kartoffel-optageren kørte, med kartoflerne rumlende rundt i maskineriet, mens en stod bagpå og sorterede sten fra. Hvor bliver kartoffelplanterne af i dag ? førhen lå de på marken i tykt lag...

Lugten af den fugtige muld, råbene til hinanden fra ham bag maskinen  og traktorføren, lidt blæst og frisk dejlig luft fik lige med et ordene ..."ja så er det da godt nok eftertår nu" til at suse rundt i mit hovede.

Pludselig midt nat vågnede jeg PLING...det var da det der skulle være mit forslag til temaet 
I min skoletid var efterårsferien ganske enkelt den uge vi tog kartofler op og gud ved hvor mange gulerødder til hestene.


I dag er det hele jo så mekaniseret, men i mit hjem var eneste maskine en bette traktor med vogn. Nok fordi det bestemt ikke var min lykkerus at ligge på knæ i våd muldjord med våde handsker tunge af snavs, synes jeg altid det småregnede og var koldt når vi foretog dette arbede.

Måske derfor blev mit resultat med uvejrshimmel og et enkelt lyn.

For jeg er sikker på vi ikke tog kartofler op i lyn og uvejr ;O)

På min brune muldjord har jeg lagt et lag "kartoffeltoppe" for sådan gjorde man førhen, de blev senere pløjet ned så de kunne gi næring til jorden til næste års avl.
Vi lagde så kartoflerne i en vogn til tørring..her har jeg lavet en presenning hvorpå jeg har lagt "kartoflerne", som mændene på marken jeg gik forbi havde lagt deres kartofler.

Egentlig har jeg brudt reglen "kartet fibre" for jeg har ikke kartet det men "malet" med fibrene...dels fordi jeg ikke lige selv ville bruge de farver samme...dels fordi jeg ikke kender Pia der skal modtage og derfor ikke ved om hun overhovedet er til sådanne farver..mit ønske er bare at hun kan smile af ideen og bruge de dejlige fibre sammen eller hver for sig eller blandet i noget andet..


Materialevalget blev mere bestemt af farvehensyn end af materiale hensyn jeg brugte ;

Himmelen: 50% Australsk merino/50% Tussasilke. Farve sort/blå fra Filtestedet
Skyerne ; Silkecoconer naturel købt på farvekursus ved Kajoli
Lynet; Rest af noget "sølv" knipletråd klippet i kartevenlig lænde
Muldjorden: 100% landmandsfiber af ukendt fårerace ( ulden stod uden for min dør en morgen )
Kartoffeltoppene; Tencel i brune/grønne/beige/gule nuancer fra Karin Hørkilde
Presenningen; 2-3 lag silkehankies "summer Garden" fra Garn Galleriet
Ka'tøf'lerne; Ca 650 stk perler, 4mm i dia, farven er brunlig gul fra Panduro Hobby


For ligesom at gøre ideen færdig syede jeg en "kartoffelsæk" af noget Jute stof, som sikkert har været beregnet til et juletræ-tæppe engang, 

Herpå kom en etiket med "Ka'tøf'ler fra Nørre Jyllaj" (selvfølgelig skal det være vendelbomål) 

Pyntede med min lille fiber-trold som jeg gerne bruger når jeg sender noget afsted, uden jeg har personlig kendskab til modtageren..dog har jeg vedlagt et brev som udpensler mine tanker omkring hvorfor mit bud på temaet nu lige er blevet som det endte med.

Egentlig har jeg lige så meget sjov ud af at sende, indpakning, håndskrevet personligt brev osv.. som jeg har ud af at lave fiberblandingen på ca 100g 





En af de få regler er at man skal gi modtageren besked når man har afsendt fibrene.

Jeg er selv en barnlig sjæl der elsker surprisen i at åbne pakken fra min afsender, så jeg kunne aldrig drømme om at afsløre det afsendte..

Derfor fik min meddelelse bare denne ledetråd med på vejen ;O) 




En anden af de få regler er også at man skal gi afsenderen besked når man har modtaget sine fibre. Og DET er altså lige så spændende at høre om Pia nu bliver glad for mit "maleri", om hun kan li farverne materialerne og kan bruge det hele til noget .

mandag den 6. oktober 2014

Pris og kvalitet.

Ja man ved det jo godt, når der sættes arbejdetid i noget skal man også betale for ordentligt materiale. Så bliver resultatet meget bedre.

Meeen jeg har aldrig elsket hverken at bruge eller strikke sokker, jeg har imidlertid fundet en bette fidus i at strikke sokker i bilen eller som snakke-strikktøj...meeen jeg har sørme også købt mange nøglegarn der aldrig blev strikket alligevel, for til sidst at blive solgt på trailermarked.

Derfor slog jeg til da Bilka havde strømpegarn på tilbud.

Sådan ser resultatet ud. Og det er jeg mildest talt ikke glad for, jeg kunne leve med ulige striber, det vidste jeg godt man ku risikere
Men to forskellige bundfarver ???

Jeg HAR tjekket, samme farvekode på hvert nøgle (de ser også meget ens ud)
Jeg HAR begyndt begge nøgler i samme ende af garnet.

NÆSTE GANG JEG KØBER STRØMPEGARN BLIVER DET I EN RESPEKTABEL GARNBUTIK


Få timer senere ser resultatet ikke bedre ud.....


Venstre sok bliver mange m endnu ved med at være den nuværende farve,mens højre bliver mørk igen.

Og faktisk kan jeg ikke se der bliver noget ensartet overhovedet, tværtimod kommer der et langt stykke med ufarvet i begge nøglerne men kun et sted (og det er heller ikke ens placeret

Det er ikke tit jeg går tilbage og klager i en butik, men selv om det er billigt garn synes stadig man kan påregne at få et par sokker ud af det man køber, og ikke mindst sokker der ikke ser ud som man har grebet to single-strømper i skuffen  

lørdag den 4. oktober 2014

Lille MY

Ja jeg kan jo nok ikke blive ved at påstå at jeg ikke hækler. Lige for tiden hopper der i lind strøm fra min hæklenål, og der er stadig kø på listen. 

Sidste "afhopper" er Lille MY, den var drønhurtig lavet, altså lige undtagen broderi i ansigtet, det er et altid her jeg aldrig helt bliver tilfreds med mit eget arbejde.

Så det må jeg håbe Freja My bliver når hun får den hjem

Jeg har lavet den i dobbelt garn og pind 4 for at få den lidt større til de små barnefingre, og så har jeg lavet hæklet knold i stedet for løst garn så der ikke er noget at få ind mellem tænderne.

Mønsteret har jeg fundet på en blog, hvor det lå til fri afbenyttelse