onsdag den 30. oktober 2019

 En af mine FB-venner så det kort jeg lavede til kortudfordringen og ville gerne ha et til sit barnebarn så jeg fortsatte i dyretemaet

Jeg satte denne lille søde klovn på 1 billede og det er lige på nippet til den er rigelig tyk til at komme ned bagved når der hives i stroppen, men det gå lige an
 Stadig er det copic tusserne og jeg har sat lidt præg på ved hjælp af glimmerpenne og stickles

Fejl 40 skjules nok ikke lige...jeg tørrede over motivet inden glimmerpennen var tør....æv
efter montering og lige da jeg troede jeg skulle afprøve kortet opdagede jeg at jeg havde vendt de små firkantede billeder forkert ...
og jeg havde brugt den stærke dobbeltklæbende tape...
jeg havde ikke tid at lave det om, jeg hader at aflevere sådan et stykke arbejde til andre....men nogen gange driller ALT bare på en gang
 Den lille nuttede musse-fyr kom med igen
Fødselsdagsbarnet elsker sin lille bumlebi på hjul

Jeg har efter bedste evne omdannet en lille mus på hjul til humlebi



Kortet er ret nemt og hurtigt at lave hvis man havde lavet motiverne på forhånd

Kortudfordring oktober

Denne gang var det et vandfaldskort med tema :Dyr der var udfordringen i oktober

Jeg har farvelagt nogle stempler med copic ciao og monteret efter den viste videoklip der var sat ind som udfordringen


Kortet er mere enkelt at lave end det først ser ud til

Der er flere gode tutorials inde på You Tube ,

eneste fif jeg vil gi er at bruge godt solidt karton til den strimmel der bøjes til montering af billederne og hive i

Bluse med bomber

 Som mange andre strikkere har jeg været i Mohair-garnets vold...

I fødselsdagsgave fik jeg nogle ngl  Mayflower bomuldsgarn, som jeg byttede til Mayflowers  Super Kid Silk , de skulle bruges til Mayflowers Bluse med bomber opskrift nr 1477

Jeg begyndte allerede på blusen på bilturen til Samsø først i August måned og den er alligevel først færdig nu, da der kom en del overspringshandlinger på tværs ….nøhjjj den var triviel at strikke...jeg strikker gerne vrang og gerne i tynd garn, men den livlige glatte mohair alene var ligesom en lidt fantasiløs strik så jeg har strikket den som tv strik og spundet og lavet kort ind imellem i stedet for når jeg ellers strikker

Men den er hele turen værd

Der er ikke meget at sige andet end bomberne bliver hæklet på hver 12 rk og ellers strikkes der frem og tilbage på forstykket , bagstykket

Og på  begge ærmerne
syes sammen,  halsen strikkes til sidst.

Min gine har fået hold i ryggen, derfor ser trøjen skæv ud det er den ikke.....
til gengæld.....da jeg havde færdigmonteret, vasket og skulle til at spænde op og ha alle bomberne trukket ud så de kunne fremstå besdt muligt i brug ….opdagede jeg at jeg har sovet i timen de to rækker af bomber mit på mellemgulvet af forstykket er ikke lavet forskudt, som de skal være, men sidder over hinanden.....er der noget jeg ikke orker er det at trevle op i mohair og vasket mohair er totalt håbløst at pille op...alternativet er at strikke et nyt forstykke og montere igen med ny halsstrikning....meeeennn så meget generer den fejl mig altså ikke

Jeg må bevæge mig konstant så ingen ser fejlen ...øv

Spind af råuld

Oprydning kan føre til mange ting.....

Denne gang fandt jeg en kasse kartet rengjort uld

før at prøve at farve på garn i stedet for uld satte jeg mig til at spinde det hele
Det endte ud i 595 g totrådet

Jeg har endnu ingen planer om farve eller brug og jeg har heller ikke planer om at regne på løbelængde før jeg har lavet det helt færdigt til strikning. 

Julekort 2019

Til kreativ messe i Viborg blev vi fristet af Gavlhusets demo-dame der lavede fine baggrunde med en lille børste og svært . jeg skulle lige prøve da jeg kom hjem og det endte med et færdigt kort inden jeg gik i seng

Baggrunden blev limet på et layer stanset af en lene frimærke die ( den største)
Jeg holder ikke længere styr på mærke og navn på mine dies så jeg kan ikke nævne hver enkelt af grene og blomst men det er diecut på indfarvet akvarel karton undtagen den lange i guldkarton som stikker op midt over julerosen

Effekt Snow(nellies) er brugt i rigelige mængder på de steder jeg lige synes det var oplagt der kunne lægge sne

Glitter Glaze (Panduro)  penslet på blomsten så den får et frost udseende (inden sne)

Og inden lim og sne er tørt har jeg drysset et lille drys af datterens aflagte negle glimmer over, det er så helt fint i kornene at det giver det skønneste glimt over kortet

et stempel på banner die cuttet som er påsat med 3Dpuder efter en guldtråd blev viklet omkring

de små stickles prikker på bagbeklædningen har jeg fortrudt, men de er der jo alligevel 

Bogkort


 Jeg er selv ret betaget af disse "kort" og synes de gør godt ud for "bare at gi penge" , tillige er de ret fede at stykke sammen.

En ret enkel æske gør det ud for kuvert dels for at skåne blomsterpynten men også for at jeg gerne vil bruge den spirende glæde det giver at få en fin æske og åbne til et smukt kort der så bliver lidt mere smukt når det er åbnet
Æsken er kun påsat et layer der er skrabet på kanten sværtet og påsat et enkelt diecut med en blomst limet på
enkelte pallietter er drysset rundt
et bånd limet på med dobbelt klæb




Selve kortet er så i ydre udformet som en bog

Jeg ville ha de mange blomster på da modtageren er glad for blomster det blev på bekostning af teksten som jeg valgt at lave med et pænt tillykke og så markere den runde dag ved at sætte fødselsåret på som titel på bogryggen






Blomster og blade er alle undtaget roserne lavet af akvarelpapir indfarvet med distress ink spray hvorefter de er skåret ud med div dies eller punches
Enkelte, bla den store i midten, er gået den anden vej, her har jeg stanset blomsten og sværtet med inktool og fast distress sværte
Tekst og de enkelte længste blade/stilke er i guldkarton som er eneste glimmer foruden Perlerne i blomsterne
Selve bogbladene er også lavet af akvarelkarton og harmonikafoldet i hjørnerne har jeg flettet dem ind i hinanden og limet dem sammen i de yderste sammenføjninger (der er glimrende tutorials på You Tube, søg på book card)

Kanterne er sværtet med disress ink for at lave et gammelt udseende
Jeg vil gerne ha det fint og nobelt men har alligevel en trang til det ikke må være så yndigt og perfekt






Pengegaven og skrivefeltet er på indersiden af forsiden
Jeg har valgt at sætte en lomme på da ønsket var penge til en cykle var kartonen jeg lige havde på reolen et oplagt valg
Hjertedien var også oplagt
Og herfra brugte jeg nogle af de overskyende hjerter der blev sværtet

For at stabilisere kortet satte jeg karton på bogryggen og bagsiden også








Eventyret i bogen er jo at hun får sit ønske opfyldt, derfor cyklen (Marianne die)
Birkestammerne (kina die) er stanset i hvid karton og malet med vandpensel og distress ink black soot, tyndet mere eller mindre med vand
Cyklen er stillet op af et hegn stanset ud af distress spray indfarvet akvarel der efter indfarvningen blev embosset i en 3D folder af Tim Holtz
De små blomster i cyklekurven er punchet blomster sværtet og sat en lille perle i midten og en snor er bundet om kurvens sider
Græs og græstotter er sat ind for at dække lidt op og danne skovbund inde omkring cyklen



 Jeg er lidt vild med paddehattene der er lavet efter inspiration af Berit Rosenfeldt
De er skåret af beige karton og den røde hat er indfarvet akvaret igen med distress spray efter de er limet sammen har jeg givet det røde en gang glossy accent, hvilket fik farven til at flyde lidt ud, det reddede jeg med hvid poska så platterne blev helt fine og hvide

Paddehatte og løvet er limet ind mellem "bladene" i bogen så de fik flere lim- og støtte punkter

Løvet er ligeledes akvarel og distress ink , jeg har bare brugt de farver jeg synes var efterårs agtige, og indfarvet et helt ark papir så flytter jeg dien hen det sted på pairet hvor farven er netop som den skal virke det sted diecuttet skal sidde på kortet
Foroven har jeg sat lidt større blade, jeg havde ingen gren de kunne sættes på, for illusionen skal gerne være man titter frem under en gren

De store blade er dies (kina dies)

Også her har jeg undladt glimmer og glitter med tanke på modtageren

Og heldigvis blev hun rigtig glad 

sokker

 Jeg har aldrig været den store stømpestrikker, men efter jeg legede lidt med tå op metoden og hele 6 par på en gang på magic loop pinden , er jeg måske ikke helt blevet mere glad for at strikke strømper men må i stedet erkende at jeg er mega glad for at bruge uldne hjemmestrikkede strømper
Og så må man jo lige arbejde for den glæde først.

Til Kreativ messe i Viborg investerede jeg i et sæt AddiCrasyTrio, mine er med lange pinde, nr 2.5

Og de gør da en forskel som kan mærkes, det varer aldrig så er en strømpe smuttet af pindene
Og jeg har aldrig haft 2. sok syndromet da jeg kun strikker strømper i bilen eller til en film hvor man ikke alligevel skal se og tænke over det man har i hænderne
Strømpegarn har jeg nok af da jeg hele tiden har haft tænkt jeg ville til at strikke mønstrede strømper, for om det kunne fremme lysten til at strikke strømperne
Faktisk har garnet lagt så længe at bandarolerne er fumlet af og blevet væk

2 par er klar til vinter og et 3. par er godt på vej.

trio pindene gør at man har alt det der vedrører hælen på en pind og vristens m på en anden  og så strikker man (selvfølgelig) med den 3. pind
Jeg strikker klaphæl og derved skal jeg ikke holde styr på hvor mine indtagninger er. efter opsamling af m på hælklappens sider. da det er første og sidste m på den samme p
Og jeg føler ikke et problem i at skifte pindene kontra det at skubbe med m på en lang magic loop weire, som jeg finder dræbende træls

Opskriften jeg bruger er en gratis på nettet :Coast HP
den er lavet så man kan skifte hæl og tå ud med det man ellers ønsker at bruge 

Jubiii jeg vandt

Kort udfordringen September i Heidis kreative hule blev sørme vundet af lille mig ….jubiii

Et dejligt stempelsæt med to størrelser i tallene. hvor der også er 12½ med som jeg faktisk manglede.

Det er 2. gang jeg er heldig og begge gange har det været gevinster jeg blev glad for at vinde

Den heldige bliver fundet med generatoren Random Number så prale af bedste kort kan man ikke, for her er alle lige i udtrækningen øvet som uøvet, det gør det ikke mindre sjovt at vinde.
I hvert fald bliver det spændende at få præmien afsløret når man så har været heldig at være den der blev udtrukket