søndag den 28. juni 2020

Sankt Hans heksen

Lidt af det jeg mener jeg behøver til at fabrikere en hekse-underdel
tape i flere varianter, mindst mulig modtagelig for regn
et par rør til at forme benene over
Aviser til fyld, og masser af bæreposer der ikke kom med på billedet
Strømpebukser af en lidt tykkere slags
Og et par fede heksesko
Rørene har jeg givet fason med lidt overdrevet forståelse

Lægmuskel og gode lår formet med aviser i bæreposer tvundet sammen og fæstet med tapen. stram tapen der hvor benet skal være tyndt og løsere der hvor man ønsker fylde.

En kugle af bærepose sættes fast som knæ

Jeg har bøjet det ene  da jeg så for mig det strittede i vejret op fra hækken, men den ide blev ikke fuldført

Det andet ben forblev lige da jeg var bange for at knække røret og gøre det ubrugeligt
 Hwa´ba en sexy sag
Skidt med åreknuder ødemer og skæve lemmer, men at bæreposernes forskellige farver kunne ses går ikke an
jeg måtte ofre et par strømpbukser af de mest kedelige jeg havde så jeg fik en mere reel hudfarve på benene samtidig blev de værste åreknuder også blødt ud på den måde

Nu er hun klar til de smarte strømper og sko
Her kostede det lige en pause da jeg kom min tommel i det varme lim.....

Jeg har stoppet skoene ud med poser også da de små vandflasker jeg havde beregnet ikke var egnet til høje spidse sko

Limpistolen blev brugt overdrevent for at sikre at skoene ikke røg af i regn og blæst

Og mens jeg stod med fingeren under koldt vand kølede den varme lim også ned og satte sig
Mellem benene og op over numsedelen på strømpebuksen har jeg krydsbundet med en ståltråd to tøjbøjler fast

Beregningen er at de kan sættes hver sin vej ned over en gren inde midt i hækken ( som når de hænger på en tørresnor) så det bliver på plads i hækken


Jeg fik ikke lige taget billede a den sorte skraldesæk
Den klippede jeg bunden af og op langs den ene side, hvorefter jeg lavede høje dybe trekanter i den ene langside og viklededen anden om klædebøjlerne og tapede godt fast med gaffa

for ikke af få nogen der kørte galt fordi der hang en blotter i hækken limede jeg en af nederdelens trekanter frem mellem benene og op til tapen foran hvor det fik en stimmel gaffa

nu var hun tækkelig
Det var ikke den letteste sag at få de brede bøjler ned i den tætte hæk men det lykkedes
Dog lykkedes det ikke at få hendes ben til at stritte i vejret, men pyt hun så fin nok ud som hun hang der

Selvfølgelig kom der silende regn dagen efter hun blev sat ud, men hun holdt fint trods lim og tape og jeg tror hun kan gemmes til næste år også

Og kald mig bare barnlig, men jeg blev en kende stolt da jeg så hun blev sat ind i vores lokale FB-gruppe for byen og havde givet smil på læben til dem der kørte forbi vores matrikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar