Viser opslag med etiketten spindeforening. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spindeforening. Vis alle opslag

tirsdag den 19. februar 2019

Fiberbytterunden i Spindeforeningen



Temaet var "Vinter"

Ordet vinter giver mig billedet af høj høj blødt ubetrådte snedriver der ligger under vintersolen og lyner og  blinker med frostklare diamantglimt og blålige farver op mod vintersolen

Så jeg satte hvid Merino/såne finuld på kartetromlen og glimtede løs med turkis Bambus, en blå luxusblanding bestående af 60% merino 20% alpakka 20% silke,
Da jeg ikke lige havde diamanter til lageret  blev det glimt af en sølvtråd jeg klippede i ca 2ocm lange tråde og kørte direkte på tromlen

Det hele fik 3-4 omgange i tynde lag gennem karteren så de blå toner blev mere og mere visket ud



Selv er jeg meget tilfreds med blandingen  og synes det fik lige det rette "vinter"-udtryk jeg søgte

Jeg skrev en lille hilsen og lagde en Bounty bar ved...sidder vi ikke de fleste af os og længes efter en lille varm sydhavsø når vinteren i Danmark er allermest streng











Tilbage (fra en anden) modtog jeg disse tre skønne fibre

Den smukke stålgrå er uvasket råuld af en fårerase der er en blanding af Gotland/finulds får

Det er himmelsk blødt og noget så fint krøllet
Der var vedlagt vaskeanvisning og en note om at det er er godt at spinde uvasket, den tror jeg jeg vil følge, men ved ikke lige hvad jeg laver ud af det endnu

De to andre fibre er fra World of wool
Den  n til h er med glimmer
Igen i år var det dejligt kreativt spændende at være med i bytterunden vi var kun 9 ud af ca 3oo medlemmer så det var hurtigt overstået med at modtage og vise frem inde i FB-gruppen

Jeg har det nok mest fornøjeligt med at fremstille det jeg sender. men blev glad for at modtage den skønne råuld , mens det andet er lidt uden for min farveskala hvilket også er sjovt med lidt ufordring der
Alt i alt var bytterunden igen denne gang en succes for mig  

lørdag den 8. december 2018

Spind-a-long 2018 færdigt

 spin-a-long 2018 i spindeforeningen er for mit vedkommende tilendebragt...til min store tilfredshed. 

 Jeg har for første gang i alle mine år med strik lavet et vellykket arbejde færdigt uden at først sidde med et godt udarbejdet mønster

Ideen begyndte med en tunika inspireret af nogle billeder på Pinterest hvor teksten under billederne var på russisk (eller i hvert fald, for mig, nogle lignende ulæselige tegn) jeg gik så  i gang med at konstruere en lignende  "mursten-tern" i de mål jeg synes havde en  klædelig størrelse  og samtidig havde en størrelse der var holdbar at strikke så mange af. da jeg også havde en tunica som mit mål

Da  jeg fandt frem til et antal m der både var en tern jeg kunne li´og samtidig endte i at gå op med det mål jeg har løst omkring på  mit bredeste sted var det bare at bygge ringe på efter skoletidens lære fra formningstimerne hvor vi lavede lerpølse-askebæger






Det kørte fint indtil ærmegabet så skulle der lige tænkes lidt og fifles lidt med en t-shirt, der havde det ærmegab jeg stilede mod. som blev  sat på ginen  over den blev det strikkede fæstnet med nåle så jeg kunne beregne ærmegab på øjemål

 Det passede fint med at springe en tern over under hvert ærme forskudt så mønsteret kunne fortsætte

Ærmegabet på forstykket krævede  halve "mursten" på hver anden række for at gå lige op det giver en lidt mere sweather-agtig ærmegab end hvis jeg havde lavet raglan men det blev for meget for min amatør-evne at regne på og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds alligevel




Ærmet måtte jeg sjusse mig lidt frem til. da jeg var helt klar over det skulle ha facon og ikke bare laves som et rør. Det krævede indtagninger som også skulle være regelmæssige, og dermed en del regnen og designerviden. men jeg orkede ikke at lave en masse prøver og ommere 

Jeg fandt en løsning der gik på at tage mindre og mindre m op for hver ring med mursten, begyndende fra skulderen og ned mod håndleddet 
dvs løs unøjagtig beregning endte på en mellemting mellem 3/4 ærme og næsten langt ærme , derfor lavede jeg 2 ringe for oven med samme m-antal som bullen før jeg begyndte min reducering af m-antallet 
Og wupti, så heldigt blev længden på ærmet lige præcis som den skulle være....mere held end forstand....indrømmet

Undervejs på ærmet var 5-10-5 m på murstenen mit mindstemål, for så at lave sammen m-antal omkring halsen og kanten forneden, men jeg endte med den gode I-cord man aldrig bliver tæt af 

Ø.billede: forfra
M.Billede : bagfra
N.Billede : ærmet med de reducerede tern nedad 

og så endte tunikaen med at blive en kjole da den blev blokket 

torsdag den 30. august 2018

Spin-along 2018 sat på pause


Mit personlige projekt med  spinn-along-2018 gik ellers støt og fint fremad

Egentligt var det jo en tunika jeg havde i tankerne, og der var det nok også mest fornuft i at holde, men jeg kom til at synes ret godt om "brikkerne" og garnet var lige egnet til en kjole så jeg fik strikket nogle omgange mere på inden jeg lavede ærmegabet...
Ærmegabet kom faktisk helt af sig selv for det passede lige med en Briks længde under armen

Jeg var først bestemt på at strikke ærmerne fra hånden og op, men da jeg kunne se mit garn var
ve at slippe op bestemte jeg mig for at fortsætte rundt i ærmegabet og ned mod hånden i stedet. Og, om nødvendigt, så stoppe med 3/4 ærmer .

Brik-tern som jeg kalder mønsteret er nok mere rigtigt at benævne som dobbelt-domino-tern  dvs hver af mine tern består af 15 endemasker 3 indt-m 30 m til længden 3 indt-m 15endemasker

Derfor skønnede jeg uden alt for meget udregning  men mere fornemmelse at jeg ville ende ca ved håndledet hvis jeg skar 1m af hver ende og 2 i længden af hver brik-tern begyndt  med fuld tal på de første to omgange

Da jeg har ulige antal Briktern i ærmerne er der begyndt og sluttet hver omgang med samme farve under armen, lidt snyd hvis man er helt
 pernitten men det er jeg så ikke lige der :o)

Bedst som jeg glad  kunne konstatere at min formodning holdt stik mht ærmelængden og maske-forbrug så slap mit BLF  op ...
Og min første indskydelse om bare at holde ved 3/4 ærme du´er ikke med den vidde ærmet har midt på underarmen...
Og jeg mangler også til kanter, for Oatmeal-fibren  er også næsten slut....

Mere garn må der til....men man går bare ikke lige ned efter et ngl mere når det er hjemmespind

SÅ

Nu har jeg bestilt 1 nyt  fiberhjul af hver farve hos Birte Pedersen (Garngalleriet)  som så desværre var udgået af  Glittertind i BLF  hun har lovet at sætte gang i farvegryden så hun kan sende mig ny forsyning
Der er lidt længere til resultatet end først antaget men så har jeg også en kjole til gamacher i stedet for tunika til bukser

Jeg skal også ha udtænkt noget kant-værk omkring hals- forneden og rundt om ærmet, det kan jeg så gå og gøre mens jeg venter på posten....




torsdag den 11. januar 2018

Spinn-a-long 2018


Så har spindeforeningen igen lavet en ny sjovt leg.

Alle dem der har meldt sig med i legen har købt ens farvehjul, i dette tilfælde, 200g BLF i farven "Glittertind"

Hver deltager spinde så i sit eget smag og behov OG evne lyst og alt det andet det kræver for man bliver glad og tilfreds med sit færdige garn..

Bedst af alt uden pres på tid og en værre masse regler...

Jeg har længe haft antipati mod alt det farvesprælske garn der bliver mere og mere ustyrlig i farverne så derfor var min første tanke at farveopdele mit hjul...

Derefter gik jeg i gang med at tænke -hvad bliver det spundet til - det tog mig væk fra at farveopdele..

Jeg har efterhånden fået lagt en plan og også lavet en regel for mig selv i proceduren.NU TAGER JEG EN BESLUTNING OG GÅR I GANG OG JEG SKAL IKKE IKKE IKKE LAVE OM PÅ MIN BESLUTNING UNDERVEJS SÅ JEG SOM FØR PLUDSELIG STÅR MED EN MASSE HALVE MENINGER DER IKKE PASSER SAMMEN TIL SIDST....

den bliver svær ;O) 

tirsdag den 4. august 2015

Solfarvet uld afsluttet for i år

Indrømmet, mine forventninger var mindst, at jeg kunne leve op til det alle de proffe i spindeforeningen laver ;O)...

Nogle måneder senere er jeg blevet mere realistisk og har indset at så bliver man altså skuffet...eller i hvert fald ender man med et andet resultat end forventet..

Det glas der fik en chance mere efter jeg tømte de andre glas har ikke givet det store udsving..en anelse dybere farvetone men stadig flaskegrøn.

Lugten er til gengæld en blandet fornøjelse..en god blanding af nylavet kokasse og en nyåbnet engelage-kule..så en omgang champoo med duft var nødvendigt.

Bagklogskabens klare lys fortæller: mindre gram uld pr glas og mindst det dobbelt gram tulipanblade pr glas.
Bedre sommervarme om natten og mere sol i dagstimerne
Og så måske forsøge med vinsten i bejsen sammen med Alun som jeg brugte alene i år..

torsdag den 19. marts 2015

Rokken snurrer lystigt.

 Jeg har fået bund i nogen af mine gemmer fra lageret.
Dvs firkantet sige de er hoppet fra hylden med fibre over på hylden med garn.

Jeg havde en del Silke-hankies fra Garngalleriet jeg købte af Birte sidste år til Uldfestivallen.
Blandingen hedder "Summergarden"

Jeg har ikke endnu helt planer om til hvilket det bliver brugt..og om det bliver brugt samlet eller delt..derfor har jeg vundet det op i nøgler i hver sin farvegruppe

Det brune uld jeg fandt udenfor min dør en morgen for et års tid siden har jeg byttet noget af, med et andet spindeforeningsmedlem, hun tilbage sendte hun en del forskelligt.
De ensfarvede kartebånd har jeg tager fra til at blande med noget andet,

På billedet er en 1-trådet garn af de fler-farvede fiberbånd
Først sorteret i lys-mørk skala og derefter spundet i den rækkefølge.
Jeg har mærket mine fed så jeg også får dem vundet op i den rigtige rækkefølge.

Jeg påtænker at strikke et påfugle-sjal af garnet





Sidste hold garn er Merino/Tencel med et diskret strejf af blålilla sparkles

Den er spundet 2-trådet, og blev lidt tykkere end jeg ville..
Her har jeg for en gang skyld regnet lidt også.
100g =467m

Farven er mere meleret rødlilla/Blålilla end billedet viser.













Billedet her er meget utydeligt..men viser så til gengæld de fine små blålilla lyn som den indkartede sparkles giver









fredag den 10. oktober 2014

Spindeforeningen bytterunde 2014, modtaget

Det er altid vældigt spændende at åbne når posten har lagt, min del af bytterundens godter. i min postkasse.

Lige præcis disse farver er mine fortrukne

Lige præcis materialerne er nogen af dem jeg bruger ret meget.

Man skulle næsten tro at Gitte som har sendt dem kendte mig (pigerne kalder disse farver for mor-farver)

På bandarolen kan jeg se de er indkøbt et par steder jeg ikke kendte i forevejen..så der er også lidt surf-tid på nettet, vedlagt

Og en sød personlig hilsen, som man sjældent får nu om stunder, var også med..

Jow det er sørme synd for dem der ikke er med i spindeforeningens bytterunder ;O)

onsdag den 8. oktober 2014

Spindeforeningen Fiber-bytterunde 2014

Så har jeg igen lavet mit forslag til Temaet i spindeforeningens bytterunde. Denne gang var det "EFTERÅR" der skulle fortolkes.

Måske det er en trend for mig, men igen i år var det en hundeluftetur der blev inspirationskilden....

Dette billede har jeg taget nogle dage senere...så man må lige bruge lidt fantasi..

Kartoffel-optageren kørte, med kartoflerne rumlende rundt i maskineriet, mens en stod bagpå og sorterede sten fra. Hvor bliver kartoffelplanterne af i dag ? førhen lå de på marken i tykt lag...

Lugten af den fugtige muld, råbene til hinanden fra ham bag maskinen  og traktorføren, lidt blæst og frisk dejlig luft fik lige med et ordene ..."ja så er det da godt nok eftertår nu" til at suse rundt i mit hovede.

Pludselig midt nat vågnede jeg PLING...det var da det der skulle være mit forslag til temaet 
I min skoletid var efterårsferien ganske enkelt den uge vi tog kartofler op og gud ved hvor mange gulerødder til hestene.


I dag er det hele jo så mekaniseret, men i mit hjem var eneste maskine en bette traktor med vogn. Nok fordi det bestemt ikke var min lykkerus at ligge på knæ i våd muldjord med våde handsker tunge af snavs, synes jeg altid det småregnede og var koldt når vi foretog dette arbede.

Måske derfor blev mit resultat med uvejrshimmel og et enkelt lyn.

For jeg er sikker på vi ikke tog kartofler op i lyn og uvejr ;O)

På min brune muldjord har jeg lagt et lag "kartoffeltoppe" for sådan gjorde man førhen, de blev senere pløjet ned så de kunne gi næring til jorden til næste års avl.
Vi lagde så kartoflerne i en vogn til tørring..her har jeg lavet en presenning hvorpå jeg har lagt "kartoflerne", som mændene på marken jeg gik forbi havde lagt deres kartofler.

Egentlig har jeg brudt reglen "kartet fibre" for jeg har ikke kartet det men "malet" med fibrene...dels fordi jeg ikke lige selv ville bruge de farver samme...dels fordi jeg ikke kender Pia der skal modtage og derfor ikke ved om hun overhovedet er til sådanne farver..mit ønske er bare at hun kan smile af ideen og bruge de dejlige fibre sammen eller hver for sig eller blandet i noget andet..


Materialevalget blev mere bestemt af farvehensyn end af materiale hensyn jeg brugte ;

Himmelen: 50% Australsk merino/50% Tussasilke. Farve sort/blå fra Filtestedet
Skyerne ; Silkecoconer naturel købt på farvekursus ved Kajoli
Lynet; Rest af noget "sølv" knipletråd klippet i kartevenlig lænde
Muldjorden: 100% landmandsfiber af ukendt fårerace ( ulden stod uden for min dør en morgen )
Kartoffeltoppene; Tencel i brune/grønne/beige/gule nuancer fra Karin Hørkilde
Presenningen; 2-3 lag silkehankies "summer Garden" fra Garn Galleriet
Ka'tøf'lerne; Ca 650 stk perler, 4mm i dia, farven er brunlig gul fra Panduro Hobby


For ligesom at gøre ideen færdig syede jeg en "kartoffelsæk" af noget Jute stof, som sikkert har været beregnet til et juletræ-tæppe engang, 

Herpå kom en etiket med "Ka'tøf'ler fra Nørre Jyllaj" (selvfølgelig skal det være vendelbomål) 

Pyntede med min lille fiber-trold som jeg gerne bruger når jeg sender noget afsted, uden jeg har personlig kendskab til modtageren..dog har jeg vedlagt et brev som udpensler mine tanker omkring hvorfor mit bud på temaet nu lige er blevet som det endte med.

Egentlig har jeg lige så meget sjov ud af at sende, indpakning, håndskrevet personligt brev osv.. som jeg har ud af at lave fiberblandingen på ca 100g 





En af de få regler er at man skal gi modtageren besked når man har afsendt fibrene.

Jeg er selv en barnlig sjæl der elsker surprisen i at åbne pakken fra min afsender, så jeg kunne aldrig drømme om at afsløre det afsendte..

Derfor fik min meddelelse bare denne ledetråd med på vejen ;O) 




En anden af de få regler er også at man skal gi afsenderen besked når man har modtaget sine fibre. Og DET er altså lige så spændende at høre om Pia nu bliver glad for mit "maleri", om hun kan li farverne materialerne og kan bruge det hele til noget .