onsdag den 23. januar 2019

Fire par strømper - een pind

Fire par strømper strikket på en pind, bare lige for det skulle prøves om jeg kunne

Det har været lang vej igennem de mange ens rækker men når man har fundet ud af at holde skik på de mange tråde kører det egentlig helt fint

Min pind er nr 2½ og 2m lang

Hver sok er 60m så en omg bliver til 480m

Sokkerne er tå-op med alm hæl
Det var svært at komme fra hæl til skaft uden der blev det berygtede lille hul på strømpen ligeledes synes jeg der blev en "rille" der hvor man skifter side når man strikker.

Men det er altså ikke noget jeg vil arbejde mere med, sokkerne er akkurat lige så varme som pertentligt strikkede sokker, og for mig skal de ikke bruges til andet

Jeg kunne sagtens finde på at sætte flere sokker op på den måde igen

Hønsestrik- Diamond Painting

Dette billede er indkøbt til at pryde væggen i mit værelse hvor jeg opbevarer mit garn og uld-halløj

Lidt for søvnig var jeg vist da jeg bestilte for jeg mente jeg havde bestilt et lærred til at male på, men det jeg modtog var med små sten til Diamond Painting

Skidt pyt, det pynter under alle omstændigheder fint alligevel



Billedet er 37 X 25 cm og indeholder 24 farver i små runde facetslebne halvperler

 Det tog ca 5-6 timer at lave færdigt til rammen 

tirsdag den 15. januar 2019

C2C tæppe


 Svigerdatteren kom med garnet til et tæppe hendes mor gerne ville ha efter at ha set det jeg hæklede til min svigerdatter
Det skulle være samme farver...marine blå, pink, og lilla men ikke det melerede garn
Vi enedes om striber ….laaaaange striber....jeg tog en hel nat i brug og hæklede 11 stive timer i et træk for at få det færdigt...det var SÅ kedeligt med de lange ens rækker og jeg begyndte at gå kold i alle de ting jeg pludselig synes jeg sad og fik inspiration til at begynde på

Begynder man på noget alt for spændende bliver det man har gang ikke lige fundet frem igen og det kunne jeg ikke være bekendt overfor hende der venter på sit tæppe...så jeg tog en beslutning og hæklede til det var færdigt til aflevering.
Tæppet er 165 x215 cm  hæklet i C2C

pind 4.5 (man kunne sagtens bruge 5)

Garn HIT TA-TOO 100% acryl

Kanten rundt er 1. række. fastmasker
                           2. række stangmasker
                           3. række krebsemasker
den vil flane lidt det håber jeg afhjælpes med at dampe den

Tæppet vejer 2065 g løbelængde 360m/100gr og indeholder altså 7 km 434 m garn ;o)

Jeg har sendt et "klar til afhentning-.billede" og hun blev ellevild 

Paint by number- Venedi

Billedet er meget mere gyldent i farverne end jeg kan gengive med mit kamera

Str. 40X 50 cm  24 farver

Malingen er acryl, og jeg synes jeg er ved at ha styr på hvordan den skal blandes og hvor flydende den skal være for både at være medgørlig men også dække tal og streger

Jeg er blevet lidt bidt af at male disse billeder men fornuften er ikke rigtig i at lave det ene efter det andet til en materialepris af 40 -50 kr når de ikke har videre formål

Der er lidt flere på vej i postkassen, det bliver nok de sidste.....hvis der ikke lige kommer et helt specielt uundværligt et for mit øje en dag.

mandag den 7. januar 2019

Dukketøj


 Juleaften blev jeg "oldemor" til en fin  lille dukke pige . 43cm, den ankom i en fin lille lyserød kjole, underbukser og intet andet
 Det blev den 8-årige nybagte mor og jeg hurtigt enige om ikke gik an her om vinteren

Så Olde her så en ny chance for at bruge af restekassen, de gamle gemte tillæg fra ugebladende med dukke opskrifter blev fundet frem og parret med brugbare rester

1. er en heldragt i Bumbo Moonlight der forsvandt langt under 1ngl til dragten, men lidt tæller også med i det store regnskab
Pind 2½ og 3
Den varme posedragt, blev til på en enkelt aften dog ikke monteret
Pinde 6 går tjept og Hjerte gullfoss er nemt at arbejde med

Her har jeg ikke helt styr på hvor meget jeg har brugt da der blev brugt flere små rester af samme garn

Hue og sokker er ekstra fine merino 120
P 3 og  ca ½ nøgle garn

Nu kan det stakkels dukkebarn komme gennem resten af vinteren uden af fryse 

Fødselsdagskort pige

Inspiration fra min guru Berit Rosenfeldt

Lyserød basiskarton

Hvid karton sværtet med distress ink i en lyserød og lysegrøn farve herpå har jeg stemplet svirvler med den samme lyserøde og lysegrønne som på baggrunden bare modsat
mindre svirvler guldembosset og igen har jeg brugt foil og limstift til kanter og lidt "strit" i hjørnet

Pigen er skåret i guldkarton den samme er skåret i en rest fra en æske hvor der har været guldkort i, disse to er limet sammen med flydende lim, det giver et godt solidt hold på udklippet, som er sat på med 3D puder
Jeg har indfarvet en rest hvid karton med grønne farver af distress og skåret bladene heraf, de færdigkøbte blomster er sat på med limpistolen
til slut pyntede jeg af med en lille sommerfugl med guldstickles på vingerne, lidt lyserøde palietter og similisten 

torsdag den 3. januar 2019

Paint by number

Gentagende gange har jeg stået  med farvebøger til mindfuldness farvelægning, jeg har også prøvet de gratis-sider der har fulgt med i ugeblade, men bøgerne indeholder enten for få sider (i forhold til prisen) efter min smag eller også finder jeg det for kedelige i længden at bruge farveblyanter.

Derfor skulle det lige prøves med Paint by number hvor der bruges pensel og acrylmaling. det passer nok lidt mere til mit temperament
Acrylmalingen tørrer hurtigt, det synes jeg er fint så kan man male næsten omgående i de rubrikker der støder lige op til det nymalede
Mit første "maleri" blev valgt med humoren mere end fornuften....sådant er det jo ind imellem
Jeg døjede enormt med at få malingen gjort flydende og "pensel-bart" jeg har studeret videoklip og endte med at konkludere at det var elendigt maling der var med til billedet.
Enden på misseren blev at jeg bare tog det som en prøve på om jeg skulle ha bestilt flere og tog så en sort tush og tegnede op så de værste fejlstøj blev camufleret
Og så har jeg allerede gang i det næste som har en helt anden god cremet farve medsendt

Billedet er 40X50 cm men målene er taget fra kant til kant på lærredet og ikke på motivet