Viser opslag med etiketten paper piecing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten paper piecing. Vis alle opslag

tirsdag den 6. oktober 2020

Konfirmand kort

Endelig kom min 3D-folder fra Tim Holtz i brug i min Big Shot

Jeg lavede baggrunden på akvarelpapir og med Distress ink spray i tre farver  og strintede lidt sort akryl med en pensel 

Murstenstens folderens side hvor fugerne er høje sværtede jeg med Picket Fence så fugerne blev præget ned i akvarelpapiret og sværtet samtidig 

Computeren har jeg fundet i en af mine 3 paper piesing bøger og klippet ud i farvetne som derefter er limet på sort pair og endelig til slut klippes ud med en lille sort kant og sættes på baggrunden med 3D-puder 

Jeg lavede et lille hul i siden til en sort snor som er limet fast under musen og pc'en snoren er ikke limet fast imellem de to steder. for at lave  lidt liv til kortet 

På "skærmen" har jeg med en hvid gel pen skrevet Level up i hånden og limet acetate på før jeg limede den hvide skærmkant på jeg limer med Glossy accent når jeg brugere acetate 

Komfirmanden er skåret i sølv og sort og limet lidt forskudt , ligeledes bogstaver og tal

Jeg har købt dien med "konfirmant" på Wish og var ikke opmærksom på at man altså ikke staver konfirmand med t som det rent faktisk udtales, jeg må bare erkende at det var et dumt køb og dien må skrottes


 

tirsdag den 20. august 2019

Kort

 Katten og musen er dies købt på Wish jeg har stanset katten ud i hvid og malet de forskellige farver med copic undtaget øjnene der er paper piercet og fået high light med hvid Posca og dækket med Glossy accent
musens øre er stanset i lyserød og klippet en kant af øjet er en lille sort halvperle
Poteafstrykket er en washi tape fra søstrene Grene
Tillykke en die
De store halvperler er også fra 'Søstrene Grene
Det hele er monteret på et færdigkøbt A 6 basiskort
Det øverste layer har jeg skåret ind midt på som jeg lige synes det passede til katten at kikke frem
Bestilling til en der ville give sin kæreste en gave
Kortet blev lavet ud fra det hun gerne ville fremhæve, det vil jeg lade være privat men derfor blev det lidt anderledes end de kort jeg ellers laver
 Basiskortet er 15 x 15 cm

Først trykkede jeg puslespillet ud og sværtede alle brikker som blev limet på at andet karton der blev stanset ud i hjerteformen. Det blev sat fast med skumpuder
baggrunden er akvarelpapir splattet godt til i flere forskellige farver distress, derefter plettet med limstiften og dækket med sølv-foil
herpå har jeg sat håndværker dien
Hjerterne er fraklip fra et andet dieklip blev drysset over
Teksten var med i bestillingen og stanset ud med Tim Holz bogstaver
En bestilling fra en nabo der skulle til fødselsdag lød på
planteskoleejer, cykler meget og 60 års fødselsdag...

Jeg fandt mine blad-dies frem og sværtede noget akvarelpapir ret ujævnt og gav det vand så det fik det der naturlige udtryk på bladende jeg godt kan li

I mangel af krukke-dies måtte jeg bruge en fingerbøl-die til de små krukker og en lille tag die til de store jeg har så klippet det øverste med rundingen og hullet af

Basiskort er A6, det hvide er den største af lee Ann frimærke-sættet det er skåret af blåblomstret karton som blev malet over med Rangers cracle paint..Det krakelerede meget mere småt end jeg lige havde regnet med men efter krakleringen fik noget distress Walnut Stain malet over med vandpensel blev det fint
blomster stativet har fået duppet sølv guld og walnut stain på kanter og let på fladerne kun enkelte steder hvilket gør det ser lidt afskallet ud
De små blomster er en punch sværtet med mermaid lagune på spidserne og merrygold i midten .efter et spray vand blev de formet på min pude med en embossing pen og tørret med varmepistolen
Krukkerne er sat på med 3D puder som samtidig holder snoren på plads
Cyklen er en die
Jeg fravalgte stickles i blomstermidten da kortet er til en mand så eneste Bling er sølvtallene 

mandag den 15. oktober 2018

Kort udfordring September 2018

Kort-udfordringen på "Heidis kreative hule" for September var med tema; Bryllup + jordfarverne burn, sort. grøn. hvid osv 

Man får brudt sine fordomme og naturlige tanker når man deltager i en bunden opgave 
skulle jeg lave et kort ville det nok være mest  naturligt for mig at vælge afdæmpet hvid og grå/sort 

Jeg har valgt et motiv jeg har brugt før (og gerne gør igen) fra min irisfolding-mappe denne gange skar jeg ud så damen blev ved at hænge sammen med baggrunden i stedet for at klistre hende på et firkantet hul, det giver bedre stabilitet i kortet -men en ensfarvet kedelig baggrund på kortet som jeg gerne ville ha enkelt, derfor fik det en omgang baggrundsstempel  med walnut stain distress ink 
strimlerne der er foldet er nogle små papirstykker beregnet til origami jeg har fundet i netto engang 
samt alm tynd skriepapir. Korsage og revers er hvidt gavepapir med glimmer på. delene har jeg først klippet i hvidt karton som er limet på gavepapiret efter det er tørt klippes det ud med en ombukningskant der limes på bagsiden før de sættes på plads 
Butterflyen er i karton 
Blomsterne er den sædvanlige bladdie færdigkøbte roser et par hjerter lavet med punch og en organza blomst foldet lidt sammen og limet bag blomsterne små sorte halvperler som smykke og manchetknap 
blomsterne er kantet med diamond stickles 
tillykke er fra et stickers ark 

Jeg kan godt li at sidde og pulle med irisfolding 

torsdag den 24. november 2016

Easel-kokort


Jeg finder gode anvendelige ting i andres papirkurve

Også skabelonen til dette kort. Min datter og familie har været til åben landbrug og her fik de skabelonen til denne dejlige ko

Jeg har klippet koen ud, dels i et foldet basiskort hvor folden er lige under koens ryglinie, dels i en for- og bagside til koen

Kroppen er tegnet med Copic tusser

Hovedet er klippet og limet på med 3Dpuder
Øjne, mulen, horn er paperpiercet




Bagpå er halen limet på med flydende lim på "haleroden" mens "haledusken" fik en 3D-pude


Jeg har ikke lavet så meget bagpå, da det var forsiden der skulle være i focus




Som støttepunkt har jeg sat en færdigkøbt blomst limet ovenpå en stickers
Koen har fået malet mund og næsebor med en glimmerpen
Hvid poska til high light på klove og øjne
Klovene er gjort feminine og festlige med Spectrum noir sparkel pensel
sløjfe af twine
Og en bette blomsterbuket

Kortet tog lidt tid, da alt klip var i hånden, men derfor også dejlig terapeutisk
Mit kort-hjørne kravler jeg tit ned i når der også skal tænkes tanker. derfor er det ekstra dejligt når kortet bliver vellykket 

torsdag den 7. juli 2016

Paper Piecing kort


 Alt hvad Clara ønsker sig skal der være hest på, så derfor også på kortet.

Det er enormt afstressende at sidde og klippe efter bogen -201 Paper Piecing patterns- her fandt jeg den søde enhjørning.
Samtidigt får jeg brugt af min reste-kasse.

Kortet er ca 21x11cm bestemt ud fra figuren.

Baggrunden er sværtet som henholdsvis "himmel og græs" med Distress Ink i farverne Bundled sage, Pine nedles, Faded Jeans og chipped sapphire, for ekstra spil tegnede jeg krusseduller bag dyret med Eucalyptus og Green Stickles
"Ri-sting" tegnet med en sort glimmer gel-pen

Hesten er klippet i gavepapir med glimmer og shine effekt. det øvrige er genbrug fra reste-kassen

Når alle dele er klippet ud limes de på sort papir/karton. Jeg limer først kun på midten af hver klip, så kan man altid lige putte noget under et lag, hvis man har kløjset i rækkefølgen til sidst limes det hele rigtigt fast og der tegnes streger, og her krøller i man og hale

Solen, et træstempel (søstrene Grene) stemplet med rødt sværte på en stump gul karton og "tegnet op" med Stickles Orange Peel, Fruit punch og Pink på læberne Chinnamons. klippes ud og monteres med 3D-pude

Øjet er en sort Halv-perle
Hvid Posca som High light i øjet og på hovene


 Hunden blev lidt væk der inde bagved, jeg prøvede at fremhæve den ved at sætte silke-sløjfe over den der var på glansbilledet i førevejen med min limpistol

Til sidst similie i lyserød

onsdag den 11. maj 2016

Paper Piesing Woody

 Efterhånden er det blevet sådan, at når børnebørnene fremsiger fødselsdagsønskerne kommer der samtidig et ønske om hvordan kortet "godt må være"

Oliver er fan af TOYSTORY, så da han lige kikkede i bedstes nye bog om Paper piesing fandt han WOODY , og efter hans øjne at dømme, kunne det kun blive fiasko med andet

Woody er fundet i bogen: 201 Paper Piesing patterns

Jeg havde svært ved at finde en "historie" at bygge omkring den lidt akavede stilling figuren er gengivet i, jeg kender ikke som sådan Toystory, men jeg fik ideen til han nok var klumset af hesten ;O)

Derfor den neutrale baggrund der er opkradset i kanten der er sværet med blå og grøn distress mellem graner/juletræer ( Marianne design LR0379) et gammelt glasbillede fra gemmerne af en hest, ganske passende med cowboysadel på

Woody er ikke så detaljeret klippet ud i mange lag, men tegnet op med tynd tushpen,
Hattebånd i sort papir penslet over med Glitter Glaze
Tænder malet med Posca hvite
Firkløver fra knap-beholdningen
Sherif-stjerne og bæltespænde er klippet af guldkarton stjernen fik også Stickles guld
Vesten er klippet i hvid filt, malet ko-plettet med sort copic ciao
Skjorten fik røde tern med en rød glimmer-kuglepen
Støvlerne kantet foroven med brun glimmer-kuglepen og sporerne på støvlerne er sølv-tush mens "samlingen" på sporen er sølv-kuglepen.
Sporerne har selvfølgelig en stjerne bagpå af simili sten
Similisten på pistol-hylsteret og som skjorteknapper
Tillykke stickers

Jeg har skygget lidt på hænder og ansigt med copic

Det glæder mig at høre en 5-års dreng sige til sin mor "kortet skal gemmes" ;O)


tirsdag den 19. januar 2016

Pippi Langstrømpe-kort

 Vores familie er beriget med en STOR Pippi-fan, så en 5-års fødselsdag må fejres med et Pippi Langstrømpe kort

Selve kortet er et enkelt kort med en ekstra forside af dobbeltsidet karton med opkradsede kanter, revet op på midten og brugt som "lomme" til Pippi

For et lidt piget look har jeg sværtet kanter med Versa Color farve Peony

Pink mosgummi i glimmerversionen (Lidl) Og den hvide oval er punch (Panduro) Jeg har døjet med at lime på glimmer-mosgummiet, mit bedste bud er limpistolen.

Limpistolen har også fæstet den færdigkøbte guldsmed (Netto)
Tillykke er en stickers


 Bag Pippe er der limet en rest transparent stribet papir.

Pippi Langstrømpe er lavet  efter en skabelon til lag-på-lag klip beregnet som et ophæng

Den sorte karton til grundmodel er alm karton mens jeg har været i restekassen til alle de andre små klip alle i tykkelse svarende til kulørt kopi-papir

Skoene er glinsende karton fra en reklameside





Jeg har lavet kortet på beregning af at Cecilie  vil nyde at se Pippi hænge i et hjørne af sit værelse..
Derfor fik hun en Eyelet banket lidt brutalt ind i hoved-toppen Orange som håret
Ekstra feminint touch er de "rigtige" sløjfer i fletningerne, satinbånd bundet på min uundværlige bow-maker (Heidiskreativehule.dk)
Halvperler som kraveknap og strømpeholder-knapper
Glimmerpenne har lavet lidt mønster på Lomme og lapper

Twine erstatter snørebåndene så der kan blive nogle fine lange ender til at dingle

Underbukserne fik pynt af halvperler formet som små blomster

Fregner, røde kinder og lidt kulør på næsen lavet med copic markere

Pippi Langstrømpe blev lidt kedelig bagpå i forhold til forsiden. Derfor det lidt mærkelige valg med også at sætte sløjfer på bagsiden

Et par forklædeknapper i halvperler og de små blomster på underbukserne



Voila, kort og ophæng i et..og den varme krammer og lysene i de glade øjne beviste at jeg havde ramt lige spot on ;O) 

onsdag den 3. juni 2015

Hundeklipperens kort

Da jeg lavde dette lille kort faldt mine tanker hen på gemalens kusine der, blandt meget andet også er en dygtig hundeklipper.
For sjov sendte jeg hende et billede af kortet...sådan noget kan jo få følger ;O)

Derfor har jeg nu lavet
5 Easelkort med hunden i forskellige farvekombinationer, jeg har været i restekurven.
Men har dog brugt samme "skabelon" som det på linket med afstemte farver efter hunden

Bestillingen lød på et par stykker med rotte eller mus også...men de dyr må jeg nok indrømme ikke lige er noget jeg tænker så meget i så her måtte jeg gå til alternativer..







 Rotterne (eller mus om man vil) blev et Irisfolded kort som jeg fandt skabelonen til på Pinterest
Jeg har lavet blomsten af bogsider med 3 forskellige størrelser cirkel-punch, fugtet dem og krøllet dem sammen om den papirklips der er sat i midten. Derefter sværtet med Distress ink
Det lille "flag" er skrevet på med en pensel tush, jeg kan godt li' den form for skrift en pensel giver.
snuderne er halvperler, øjnene har selvfølgelig fået 3D-effekt
kortet bliver oprejst støttet af et bukket bånd med en knap, monteret med glue-dots.

Også her har jeg været i restekassen da musene er "klædt på" af brugt gavepapir.

Da jeg ikke lige kender til hvorfor ordren lød på mus eller rotte på kort valgte jeg at lave et par sykker i en lidt mere seriøs tone.

Derfor valgte jeg at bruge den lille mus som jeg lavede til Oliver fødselsdag også som et Easelkort.

Støtten er et stempel købt for flere år siden på Hjallerup marked for en femmer ;O)
Malet med Copic
Musen har halvperle som snude øjene tegnet op med grøn stickles (jeg ved faktisk ikke hvilken farve mus har hvis det ikke er hvide mus)omkring en "diamant" rihnstone
kortet er pyntet med stjerne-rihnstone og musen har fået en sløjfe på halen. 

fredag den 14. november 2014

30 års- kort

En rimelig timeløn på mine kort opnår jeg nok aldrig, jeg er en kold krig om at få lavet kort

Kortet til min datters 30års fødselsdag var et af dem der tog sin tid.

Kortet blev lavet som bogkort

Titlen på "bogen" var lidt givet på forhånd

Forsiden
en kageserviet, sværtet med distress ink og pyntet med stickles på kanten

Halvdelen af de brugte blomster har jeg selv lavet med forskellige punches og dies, enkelte blomster er fra gamle lysmanchetter og nogle andre er købte blomster.
Nogle af dem pyntet med sværte  Rihne stones og stickles

Og liiiige drysset med noget ekstra glitrende pulver (egentlig beregnet til gele-negle men fortrinligt til kort også)

De grønne blad er lavet med dies og big shot
Alle udstandsninger er sværtet med distress ink.



"Bogen" set fra den anden side..

Der er indlagt  "sider" i bogen.

Konsertinafoldet hvidt karton. limet samme i hjørnerne
Og gjordt gammelt ved at sværte med distress ink

Indvendig på omslaget er der sat en udrivning fra en Peter Plyds bog fundet i genbrug, sværtet med distress ink for at skabe gammelt papir udtryk

Billedet snyder lidt, slet så mørk er det ikke i virkeligheden.


Nederst er påsat en lomme hvori vores håndskrevne hilsen skal ligge











"Bogens sider" /den firkantede ramme med folderne
Blev monteret med en side fra en anden bog imellem bindet og rammen. Den blev selvfølgelig også gjort gammel i udseende

Det flotte efterårsløv er noget jeg har købt engang i kontor og papir, uden helt at vide om jeg fik brug for det.
 Det var med i mine tanker da jeg købte de søde stempler med børnene i efterår-stemning.

Rammen/bogsiderne blev dekoreret med brune bånd og en et gult bånd med små løkker.

Ovenpå er gul stickles og små blade malet med copic og glimmer lak


Stemplerne har jeg købt i Panduro. Dog er hunden fra Netto
Jeg har valgt at paperpiece med forskellige papierer og kartoner på tøjet samt hundens halsklud og at farvelægge hud, hår og skyggerne med copic

Hvid Posca pen til "higlights" i øjne og på hundens snude, som også fik 3-D lak, samt de hvide prikker på svampene

Svampene er også farvelagt med copic

Eneste glimmer på denne side er støvlerne i Magic paper og pigens hattebånd der er  malet med glimmerpen
Halvperler/rihne stone som knapper

Huen har fået en pompom limet på

Alle dele monteret med 2 lag tykke 3Dpuder for at fremhæve figuerne.
Og som altid tænkte jeg..hvad gjorde man før man fik limpistolen, den er en ren tryllepind



fredag den 30. maj 2014

Paper piecing

Der smuttede lige en nattesøvn da svigermor kom efter at jeg skulle lave et kort med ½ døgns varsel....

Det blev et irisfoldet kort med et dansende par i paper piecing påsat med 3D-puder. Jeg har holdt kortet enkelt og brugt mønstret papir i stedet for en masse glimmer og Bling-bling.
Nu er klokken næsten 6...solen er stået op og fuglene er begyndt at synge udenfor....nu kan jeg lige nå at få nogle timers søvn inden den står på sølvbryllup fra i eftermiddag....
'Og så bette svigermor må du ud med din "bestilling" i bedre tid næste gang ;O)