torsdag den 30. juli 2015

Glitter


Den ene af mine piger lod mig overtage en lille bitte dåse med negleglimmer, den har jeg nydt godt af når jeg bruger blomster på mine æsker eller kort, blomsterne kræver altså lidt glimmer i min verden.

Den bette dåse glimmer har holdt umådelig længe..men nu gik den ikke mere.

Jeg har prøvet mange steder for at få netop samme negle-glimmer igen, da den var ret funklende og lynede og glimtede når lyset faldt på det.




Enden blev at jeg måtte købe mit glimmer/glitter i Panduro

Det var jeg bestemt ikke glad for, det er meget mere groft, og "støvet" i udseende...når jeg har lagt glimmer på mine blomster ligner de som var der sat sig et lag rimfrost på og de glimter og funkler ikke som jeg gerne vil ha dem til det.











Forleden var jeg så ved et tilfælde heldig at finde lige præcis den funklende, negleglitter som jeg manglede

På osetur skulle vi lige kikke i den nye butik "Normal" der er kommet i storcenteret, og de havde blandt mange andre ting negleglimmer....også lige præcis den jeg søgte.

Jeg købte fluks 4 dåser for 18kr pr styk

Omregnet til den mængde jeg har haft 5-6 år har jeg glitter resten af min tid

Panduros glimmer er ikke købt forgæves, den skal nok blive brugt når jeg igen skal til at lave sne på kortene.



Trappe-kort



 Kortet der skal følge med Sofies babytæppe har jeg lavet efter en Stair step card tut fundet på Youtube

Baggrunden på hvert trin er sværtet med Distress Dusty concord

Stemplet med de to søde små, er købt brugt, så det kender jeg desværre ikke navnet på

Babyen i forgrunden med kaninbamsen er fra Panduro

Farvet med copic og klippet ud kantet med sort tush




Ovalen med blondekant samt ballonerne er en die fra Marianne design.
Ballonerne er trykket  ud i hvid karton og farvet papir og limet sammen må de bliver mere stabile og får "snor" på.
Forgæves forsøgte jeg at passe mit stempel til så jeg kunne trykke "it's a Girl" på ballonerne, det endte med jeg skrev i hånden.
gyngehesten er en knap (Panduro)
Pallietter (søstrene Grene) og et par simili-hjerter så gamle så jeg ikke husker hvor de er fra.


Mellemste trin
Sofie skåret med "Bug in A Rug" fra sizzix og sværtet med Distress Dusty concord.

Papirsnoren (Panduro) er vundet om 4 fingre og samlet midt på med en stump metaltråd, der så også bliver brugt til at lime blomsterne fast på.
Blomsterne er dels fra Panduros udsalg og dels lysmanchetter der er plukket i stykker
Blomsterpynten fik en omgang stickles og glimmer

forreste trin.

Den søde lille baby synes jeg skulle være alene med sin bamse.

Kun lige et par så hjerter som finish.

Nu skal kortet lige tørre, pakken pakkes ind, og afleveres..
Håber den kan bruges 

fredag den 24. juli 2015

Stjerneskær og Under the water


På et besøg i Kajolis spændende butik, faldt jeg pladask for en lukususblanding af 80% merino og 20% silkenips

Navnet er " Stjerneskær"
















Til Uldfestival i Saltum købte jeg bla denne lækre blanding ved Susses spindehjørne
50% BFL 50% silke

Navnet er "Under The Water"










Under en opryding fandt jeg ud af at jeg har glemt at vise det færdigspundet..

Jeg er lidt i ekstase over "Stjerneskær" hvis ikke det leder tanken hen på Mælkevejen og nattehimmelen, så har man da ikke nogen fantasi...
Det er SÅ SMUKT

Under The Water fik et lidt dæmpet udtryk...det gør ikke spor den lækre rust-farve og gråblå får et dejlig roligt farvespil

Begge er spundet tyndt og tvundet 2-trådet.


Stjerneskær bliver helt sikkert til et tørklæde til mig selv

Det andet har jeg ikke lige planer for endnu 

onsdag den 22. juli 2015

Lavendel i farvegryden


Google is My friend ...bare ikke når man søger på plantefarvning med lavendel..
Så må man jo selv igang, og sagt lige ud af posen..det er ikke døjen værd, lavendler er mægtig til meget andet.

Jeg gik igang med at fnuldre 2oog blomster af stænglerne.

Jeg undgik hysterisk alt grønt, for alt mit farvning med naturmaterialer ender alligevel i grønt.

Det var et 4 timers projekt medregnet mine pauser.

Imens stod Ulden i Alun-bejse i en balje ved siden af.


 Lavendelblomsterne blev fordelt i to strømper og puttet ned sammen med 100g uld

Efter kort tid tegnede det godt, men lidt negativ efter min solfarvning med de sorte tulipaner valgte jeg at dæmpe min iver..tulipanbladene tegnede jo også godt fra start og gik så i stå..
Lettere euforisk blev jeg da den smukke lavendelfarve kom frem efter ½-1 time ved 85grader.

Men farven var i vandet, ulden tog ligesom ikke ved
Efter 2 timer, stadig ved 85 grader begyndte lavendelfarven at blive grumset og gå over i , ja ja.....selfgølgelig, sku det ende der.... grønt....

Strømperne med lavendelblomsterne blev hevet op og jeg slukkede for gryden og lod det stå og afkøle til næste dag.

Farven var ikke just nydelig,efter min smag
Skyllet i to hold vand, så var overskudsfarven væk, et hold vand med en sjat eddike.

Lagt til tørre

Og endt med det man med positivt sind vil kalde svag Mint-grøn..
Eller lidt grønlig natur-uld-farve..








Konklution: Lavendler lugter bedre end de farver.jeg fik dejlig bløde fingre af at fnuldre blomsterne fra stænglen 
Farven er bestemt ikke med til at jeg prøver igen, arbejdet- strøm- vand- er ikke foreneligt med udkommet 

Der var meget farve tilbage i suppen..og for at blive lidt klogere har jeg studeret manualerne..her står man skal varme ulden op i alunbejsen, det gjorde jeg ikke.
så lige pt står en ny portion til afkøling hvor jeg har prøvet dét, men resultatet ser nu meget ens ud.
selv om det er for varmt endnu til at røre ved...




mandag den 13. juli 2015

Solfarvning, glassene tømmes

 Og jeg fristes til at sige jeg trak det korte strå...og så måske endda alligevel ikke.

 Måske mere:
Mislykket, nej men det gav et andet resultat end forventet..

Den uge hvor vi var væk på ferie har ikke ændret spor ved farverne i glassene..og nu har jeg tænkt "måske bliver der alligevel sol i morgen igen" nok gange.

Det har stået ude siden 19 Maj..




Selvfølgelig  det var den suppe med sorte Tulipanblade jeg var mest nysgerrig efter at se.

Mine blade var våde men ellers stadig akurrart som da de blev lagt ned i glasset, og stadig fyldt med farve ..hmmm ???

Og ulden ikke den mindste den eftertragtet lilla..mere grøn som det jeg kalder flaskegrøn

Faktisk en hel dejlig flaskegrøn ...siger hende der ikke er til grøn..men måske ku' bli'e det.





Min amatør-mave-fornemmelse siger mig at jeg har proppet for meget uld i glasset..derfor blev en bette skvis lagt tilbage igen sammen med de ikke helt opbrugte tulipanblade.

Måske man liiiige kunne få lidt Lilla alligevel
Under krigen brugte man jo også kaffebønnerne to gange ;O)

Jeg fyldte efter med eddikevand, og  nu venter jeg så på sol og varme igeeeennnn..











 Fletningen blev krystet fri for det meste suppe (det var MEGET sort) og lagt i en blanding af en sjat hvid eddike og en balje vand.

Min tålmodighed rakte til ½ time..

Der har været lidt snak i spindeforeningen hvorvidt man tørrer uden at gøre andet..
Jeg har vasket mit i uldsæbe og skyllet som når jeg ellers spinder.
.Min formodning er at ellers taber ulden måske farven senere...i bedste fald under spinding og vask, i værste fald efter det er strikket ind som mønster i et arbejde.




TH er ulden, fra glasset med alm løgskaller,
TV er ulden, fra glasset med rødløgsskallerne.

Umiddelbart ikke den store virkning og farve modtagelse og ingen aha-oplevelse, da det blev hevet op af glassenes suppe










"Tulipan-ulden" vasket, skyllet og lagt til tørre....mere grønt end billedet viser...og helt fint med spil i farven.

Lige midt i billedet er vist THE HOT SPOT ..

Stadig i flaskegrøn tone..lige fra sart grøn til en dybere flaskegrøn

Langfra Lilla, men alligevel pæn og brugbar







Rødløgskallerne har givet en meget "kunstig gul", nærmest påskegul.

Den blev man helt i godt humør af at møde ;O)

Rå-ulden jeg har brugt er hurtigt hevet i kassen og kun vasket dvs det indeholder lidt lanolin..

I glassene med skaller havde jeg ikke så meget uld som i tulipansuppen...





Rå-ulden der er brugt i glasset med alm. løgskaller var vasket og kun med meget meget lidt lanolin i, kartet og trukket i spindebånd



Farven her blev en del lysere gul end den fra rødløgskallerne og mere dæmpet, nærmeste nok lidt diset i udtrykket..













Så meget har jeg lært ...jeg skal ikke være så forgribelig at jeg stopper mere uld i glasset end at der er plads til suppen kan "få liv"...

Der skal være mere varme om natten (mine glas har været MEGET kolde til langt op af dagen og kun meget lidt lune på de bedste timer)...

Det er nok ikke lige mig, det der med at man TROR man får en farve og FAKTISK får en helt anden....


At jeg sikkert springer på den igen næste gang jeg ser en sort Tulipan ;O)