søndag den 25. februar 2018

Samme diagram - to forskellige hækleteknikker



Jeg tyggede lidt videre på det at den lille klud  nu engang blev så lille som den gjorde...

Rester har man altid nok af så jeg satte en ny i gang. Denne gang i C2C, det hjalp gevaldigt mht størrelsen hvis brugen skal være som køkkenklud
Intarsia giver sølle 15 x15 cm.men et bedre samlet udtryk
C2C giver 31 x 35 cm. med lidt omtanke kunne jeg godt ha fået den firkantet men nu VAR det jo kun's en prøve størrelsen er perfekt, men bryder mig ikke om man kan se ternene (måske fordi det er bomuldsgarn)

Den har været i brug og suger perfekt, så må udseendet være som det er

Jeg tror godt jeg kunne finde på at lave flere små søde reste-slugere 

tirsdag den 6. februar 2018

Calla fra bogen Blomsterstrik


 Lad mig allerførst sluge en kamel.....

Jeg har aldrig kunne fordrage acryl og syntetiske materialer på min krop jeg får fugtig hud og fryser så det gør ond i kroppen, eller sveder og fryser på skift så jeg lugter som en hel gyllevogn i brug.

Derfor var det egentlig til en af tøsepigerne i børnebørns flokken der var i tankerne da jeg faldt for det farvestrålende garn med glimmertråden inde i butikken

Nu lånte jeg så Annette Danielsens bog: Blomsterstrik, på bib og faldt for et par modeller som kunne matche garnet, og hvorfor skal der ikke også være lidt PANG på farverne til vi "gamle" ind imellem

Øv bøv, jeg var ikke helt opmærksom på jeg fik lavet ulige afstand mellem knaphullerne...men som man siger, det må godt ses det er håndlavet ...



Den blå/grønne glimmertråd ses dårligt på billederne selv om den glimtede lystigt i vintersolen ude på teressen

Opskriften er som skrevet af Anette Danielsen fra bogen blomsterstrik og hedder Calla
Den er strikket oppefra og ned, fra ærmegabet og ned er den lidt kedelig men bestemt tv-strik da man næsten automatisk tæller de 10 ret og 3 vrang..man strikker nemlig på vrangen for at undgå de mange vr-m
P 3½ er brugt og 3 ngl Moonlight fra BUMBO

BUMBO Moonlight er 98% Acryl og 2% Polyester
Og det strækker helt vildt langt med kun 3 ngl til en str large