Solsortens unger

Lige udenfor vores køkkenvindue er der et solsortepar der har valgt at bygge rede 

Lidt ubelejligt lige uden for vores fordør også, men naturen råder jo så vi har valgt at følge deres daglige sysler med stor fornøjelse... 

En dag de begge var ude at ordne dagen og vejen fik jeg lejlighed til at tage et billede af redens indhold og dermed bekræftet at der var liv på vej 

Dagen kom hvor vi kunne se de også kom tilbage med føde og at de madede ungerne før de lagde sig ned over dem igen

Skaden vi havde set forældrene kæmpe imod og som jeg ind imellem var ude og klappe i hænderne og hvæse ad når de ikke rigtig selv kunne klare den, var også blevet mere aggressiv i sin opførsel

Så igen var jeg ude i et ubevogtet øjeblik og tage et nyt billede og ganske rigtigt var der nu 3 små fine tyksakker

Fordi det var godt samtalestof når børnebørnene var på besøg og den ene af drengene flittigt har været med til at holde vores have " skade-fri" tog jeg et billede igen et par dage efter igen
Nu var det ved at lige små fjerbolde og blive til fine små dunede solsorte

forældre-fuglene var dygtige til at skræppe op når skaden sad i nærheden, faktisk kunne vi høre på deres lyd når skaden sad helt ovre på naboens tag og mens jeg løb ud og baskede med armene og klappede i hænderne sad de to pænt ved reden og skræppede op og så efter ungerne og jeg kunne gå kun 1½-2m fra dem uden de følte nødvendigt at flytte sig

vi var et godt team

Om skaden har fundet ud af jeg sover længere end solsorteparret ved jeg ikke

Eller om naboens kat har fundet ud af at kirsebærtræets gren når over mod reden

Men... da jeg vågnede næste morgen efter det sidste billede var knipset kunne jeg under min morgenmad konstatere at solsorteparret ikke var ved reden i lang tid.

Da jeg kom ud kunne jeg se reden var flået ud over kanten og noget af redematerialet lå på jorden

Reden var tom.... og intet viste tegn på hvor ungerne var

Naturen har gået sin gang...ikke som vi havde håbet men om ungerne er endt som skadeunge-mad eller kattemad det ved vi heldigvis ikke ….

Ufrivillig pause igen...Maculahul

 Min blog har været mit fristed hvor jeg har udfoldet mig om meget, men langt hen af vejen har valgt at holde mine dagligdaglige udfordringer mht  sygdom og hvad den afstedkommer i  min
hverdag .udenfor


Men.....nu har jeg i længere tid været fraværende herinde så lidt synes jeg måske nok jeg skylder en forklaring ....

Søndag d.21 jan vågnede jeg op med en blind plet i synsfeltet på mit højre øje..de næste 3 dage så jeg tiden an. da mit syn til tider bliver svækket når jeg har kørt for hårdt på og ikke overholdt min kvote af energi mht den mentale træthed jeg lider af til daglig.

så jeg måtte en tur til lægen der henviste til øjenlægen som fandt et hul på min nethnde han forberedte mig på en operation  og henviste til Øjenambulatoriet

At der skulle gå 4 uger før de havde tid til mig var en kedelig erfaring...for det gik hurtigt nedad bakke med mit syn på h. øje og venstre blev overbelastet.

Min tid på Ambulatoriet viste sig ikke at være en laser-operation som jeg fejlagtigt havde forstået,,,


I stedet fik jeg diagnosen "maculahul"og gik hjem  med en tid til operation 5 uger senere...
Hold da op det blev nogle lange dage.... mit højre øje havde "mosaik-syn" alt jeg kikkede på havde blinde pletter og skæve vinkler, i en periode skrumpede alt jeg så på ind på midten og blev væk, så jeg valgte at sætte noget i klemme  bag mine briller så jeg ikke brugte h øje..

31. Marts kl 7.00 gik jeg ind til operation og 1 time efter var jeg ude på opvågningen..
Selve operationen var ingen sag, jeg har fået tømt øjelinsen for væske og erstattet af saltvand og en gasboble..den boble skal skubbe hullet i øjet så den lukker sammen..dvs man skal ligge "face-.down" 6 timer hver dag i min 3-4 dage
Min ryg kan ikke li at ligge på maven så jeg har  det ikke godt i skuldre og ryg..men mit øje er forbavsende pænt og det er minimalt med smerter i det.

Jeg skal tage den med ro i 6 uger og må ikke ligge på ryggen om natten...det er man jo ikke rigtig herre over så jeg måtte i gang med fantasien..

Det blev til en herreundertrøje ( min natskjorte) et gammelt viskestykke og så syede jeg mega-klodser fra legekassen imellem så de sidder midt på ryggen---
,kan hilse at sige man ikke ligger på ryggen i den kreation ;O)

Allerede her 5 dage efter har jeg fundet strikkepindende frem igen og kan tage små intervaller krydret med lydbøger og lettere husarbejde

'Men jeg glæder mig til igen at tage fat på det Diamond painting-billede jeg er begyndt på og det der venter......

. 

Trailermarked i byen

Alle de ting her har til at ligge på hylderne er vendt en ekstra gang nogen af tingene har jeg kun fordi de engang var et oplagt emne, men nu er interesserne blevet nogle andre.

Andet har min sygdom sat stop for brug af

Andet er impulskøb fordi de var sat meget ned, og alligevel ikke blevet brugt..

Bøger der bare stod på hylden og samlede støv..

Det hele skulle gerne give et tilskud til Kreativ messe i Viborg i næste måned. 

"Mærkevarer"

De ting der går fra min hånd, bliver mærket med mit stempel og mine initialer.

"LIDT KONGELIG HAR MAN VEL ALTID LOV AT VÆRE"

Jeg bruger dog ikke bølger, men hjerter ;O)
tror de fleste, det må de gerne, for jeg er aldrig kommet over teenager-årene hvor der skulle hjerter på alt....meeeen det er altså mine initialer hvis man kikker nøje efter kan man se føste hjerte er et M det liggende hjerte er et B som samtidig også giver et P

Jeg har et lidt mere fancy stempel på ønskelisten, men vil beholde mine hjerter, nu ER de ligesom blevet mig 

Storken er landet

 For 5 gang har jeg haft brug for en stork.

Denne gang ku jeg lave den helt færdig dagen før, da vi længe har vidst det blev en lyseblå sløjfe den skulle ha om halsen.

Gemalen har savet ud i MDF-plade og så er den malet  i søterne grenes billige acrylfarver..

Kl 8.29 ku den så holde fri...Lille Victor er ankommet sund og rask

Nu er det endelig jul.

Så er der også blevet jul her på matriklen. Lidt forsinket, men det er nu sket før.
Denne gang var det en pludselig slagtning af en julegris der kom på tværs. Den er nu parteret og lagt i fryseren, julerullepølsen er syet og lagt i pres og grisehovedet er sendt til svigerinden der er ekspert i lækker sylte.

I dag har Nisserne indtaget den rok der har mistet den ene jomfru og ikke kan bruges af mig. Nu kan de hygge sig der hele julen og får jeg trang har jeg to andre jeg selv kan bruge imens..

Glædelig jul til dem der kikker forbi.

Grønne fingre

Er det noget jeg ikke kan så er det at passe blomster.

En nabokone sagde engang "vær du glad for det er blomsterne og ikke dine børn, der mistrives" og det siger jeg til mig selv hver gang der ryger en plante ud..

Men mine 5 stk orkideer er ret så nøjsomme og lige nu glæder denne plante mig med sine smukke blomster og de 4 andre står med en og to stilke på spring.

Legestue

 Det hele i min verden drejer sig ikke om håndarbejde og kortfremstilling alene.

Hver onsdag er Mille og jeg i legestue. Første dag måtte jeg lige overskride et par milepæle da jeg lukkede min 4.7kg hund ind mellem vilde legesyge hunde af racer i +30kg-klassen

Første aften forgik med Milles to forpoter på mine baller HELE den ½time vi skulle forstille at lege.
Næste gang var hun allerede mere interesseret i at undersøge HVOR vi nu egentlig var..og 3. gang fandt hun sin bedste-ven i Tino den lille

 hvide (og tit sortbenede) uldtot.

Når vi så kommer hjem har vi en MEGET nem og rolig hund..det eneste vi hører fra hende er småklynk og spjæt med benene i drømme.

Nu med flag

Jeg har altid været lidt pjattet med et flag.
Det var altid specielt at komme hjem til bedsteforældrene og på lang afstand ku se flaget vifte i vinden.

Nu har jeg (lidt egoistisk) givet gemalen en flagstang og et flag som tak for hans uvurderlige støtte og hjælp under min langsommelige og til tider håbløse sag inden jeg kom på førtidspension

Egentlig var det meningen vi så sammen skulle hejse flaget på dagen hvor jeg så fik min første pensionsudbetaling.. men det ville vinter og frost ikke tillade.. så første gang flaget vejrede var i Lørdags, hvor det første barn vi, som par, stod faddere til blev gift.

Men i dag hejste gemalen det så for mig, selv om det vist ikke er helt regelret at holde en vimpel på dén måde ;O)

Så ku jeg alligevel...

Det er stort set aldrig lykkedes mig at holde liv i en orkidé i ret lang tid.
Så fik jeg det råd at sætte den i et østvendt vindue, og da det i mit tilfælde samtidig er mit køkkenvindue, husker jeg også at vande den indimellem.
Nu har jeg så belønningen, en i blomst, en meget tæt på at blomstre og to der er på vej med en lang stilk..

Hvorfor så de to små ser så sølle ud på bladene ved jeg ikke.. men jeg glæder mig meget over de kønne blomsterstilke..