torsdag den 24. november 2016

brug af restegarn


C2C hækling giver en stor del garnender,

De første røg ud, men det at smide væk er ikke lige noget jeg ynder...

Børnebørnene har været flittige til at forære mig fine laminerede ting til dækkeservietter, så var det min tur til at overraske dem

Hver dreng fik en dækkeserviet med rester fra hans tæppe speiced lidt op med glimmer drys i tilhørende farver 

Og den ene var lynhurtig til at se ideen i at sidde under hyggetæppet med en kop cacao på sin dækkeserviet 

Man kunne også bruge sin Big Shot med nogle dies der gave sammenhæng til tæppet og komme udklip ved eller til pigerne nogle papirblomster.....bare en ide 






 
 

Easel-kokort


Jeg finder gode anvendelige ting i andres papirkurve

Også skabelonen til dette kort. Min datter og familie har været til åben landbrug og her fik de skabelonen til denne dejlige ko

Jeg har klippet koen ud, dels i et foldet basiskort hvor folden er lige under koens ryglinie, dels i en for- og bagside til koen

Kroppen er tegnet med Copic tusser

Hovedet er klippet og limet på med 3Dpuder
Øjne, mulen, horn er paperpiercet




Bagpå er halen limet på med flydende lim på "haleroden" mens "haledusken" fik en 3D-pude


Jeg har ikke lavet så meget bagpå, da det var forsiden der skulle være i focus




Som støttepunkt har jeg sat en færdigkøbt blomst limet ovenpå en stickers
Koen har fået malet mund og næsebor med en glimmerpen
Hvid poska til high light på klove og øjne
Klovene er gjort feminine og festlige med Spectrum noir sparkel pensel
sløjfe af twine
Og en bette blomsterbuket

Kortet tog lidt tid, da alt klip var i hånden, men derfor også dejlig terapeutisk
Mit kort-hjørne kravler jeg tit ned i når der også skal tænkes tanker. derfor er det ekstra dejligt når kortet bliver vellykket 

Hyggetæppe nr 3


 Victors tæppe er med Dinosauer, som han går meget op i for tiden.
Jeg  har kæmpet med at finde de farver jeg skulle bruge at Bumbo garn, da deres taktik nok mere er at kunden tager det der er i butikken og ikke at butikken har den farve kunden ønsker

Farverne er afstemt med hvordan Victor mener en Dinosauer ser ud
Kanten er 2rk stangmasker i grøn og 1rk fastmasker i brunt for at danne en ramme om alt det hvide

stadig C2C hækling og stadig 150g-ngl BUMBO garn
Nål nr 4

de næste bliver 2 pigetæpper, godt at få skiftet til lidt tøse-farver ;O)