Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag

søndag den 28. juni 2020

Sankt Hans heksen

Lidt af det jeg mener jeg behøver til at fabrikere en hekse-underdel
tape i flere varianter, mindst mulig modtagelig for regn
et par rør til at forme benene over
Aviser til fyld, og masser af bæreposer der ikke kom med på billedet
Strømpebukser af en lidt tykkere slags
Og et par fede heksesko
Rørene har jeg givet fason med lidt overdrevet forståelse

Lægmuskel og gode lår formet med aviser i bæreposer tvundet sammen og fæstet med tapen. stram tapen der hvor benet skal være tyndt og løsere der hvor man ønsker fylde.

En kugle af bærepose sættes fast som knæ

Jeg har bøjet det ene  da jeg så for mig det strittede i vejret op fra hækken, men den ide blev ikke fuldført

Det andet ben forblev lige da jeg var bange for at knække røret og gøre det ubrugeligt
 Hwa´ba en sexy sag
Skidt med åreknuder ødemer og skæve lemmer, men at bæreposernes forskellige farver kunne ses går ikke an
jeg måtte ofre et par strømpbukser af de mest kedelige jeg havde så jeg fik en mere reel hudfarve på benene samtidig blev de værste åreknuder også blødt ud på den måde

Nu er hun klar til de smarte strømper og sko
Her kostede det lige en pause da jeg kom min tommel i det varme lim.....

Jeg har stoppet skoene ud med poser også da de små vandflasker jeg havde beregnet ikke var egnet til høje spidse sko

Limpistolen blev brugt overdrevent for at sikre at skoene ikke røg af i regn og blæst

Og mens jeg stod med fingeren under koldt vand kølede den varme lim også ned og satte sig
Mellem benene og op over numsedelen på strømpebuksen har jeg krydsbundet med en ståltråd to tøjbøjler fast

Beregningen er at de kan sættes hver sin vej ned over en gren inde midt i hækken ( som når de hænger på en tørresnor) så det bliver på plads i hækken


Jeg fik ikke lige taget billede a den sorte skraldesæk
Den klippede jeg bunden af og op langs den ene side, hvorefter jeg lavede høje dybe trekanter i den ene langside og viklededen anden om klædebøjlerne og tapede godt fast med gaffa

for ikke af få nogen der kørte galt fordi der hang en blotter i hækken limede jeg en af nederdelens trekanter frem mellem benene og op til tapen foran hvor det fik en stimmel gaffa

nu var hun tækkelig
Det var ikke den letteste sag at få de brede bøjler ned i den tætte hæk men det lykkedes
Dog lykkedes det ikke at få hendes ben til at stritte i vejret, men pyt hun så fin nok ud som hun hang der

Selvfølgelig kom der silende regn dagen efter hun blev sat ud, men hun holdt fint trods lim og tape og jeg tror hun kan gemmes til næste år også

Og kald mig bare barnlig, men jeg blev en kende stolt da jeg så hun blev sat ind i vores lokale FB-gruppe for byen og havde givet smil på læben til dem der kørte forbi vores matrikel

lørdag den 17. november 2018

Armbånd

det armbånd
 Noget der er billigere end at købe færdigpakkede perler i hobbybutikker er at kikke lidt på smykkerne i genbrug og på stærkt nedsatte varer i butikkerne
Et alm elastikarmbånd med de trekantede "sølvperler" 3 gange rundt om håndledet kostede 25kr det var mange perler for de penge....
Den elastiske smykketråd armbåndet var lavet på var en dårlig kvalitet der mørnede efter kort tid men så var de jo grundlag for at lave et andet af de perler

Jeg satte dem sammen med alm sorte små perler efter ….yes I know….en You Tube DIY
Jeg havde ikke trekantede perler nok til fuld bredde som skulle ha endt med kun en sort perle i sidste række, men jeg synes ikke det gør så meget da bredden passer bedre til min smag uden de sidste rækker perler



Barndommens timer med perler og tråd blev lige opfrisket da jeg fandt en gratis opskrift på Pinterest med den søde lille blomsterlænke
Jeg lavede to, meningen var jeg ville sætte dem sammen så det ikke er så smalt på mit "voksne" håndled men jeg tror måske det er pænest med dem hver for sig så man kan bruge dem stykvis eller sammen efter behag

Når det er på plads kommer der lås på

Imens jeg tænker tegner og farver et barnebarn på egne farver til et hun gerne vil ha da det armbånd hun fik for 3 år siden er blevet for lille

så opskriften er ikke gemt langt væk



desværre hører der til min sygdom også mange søvnløse nætter....derfor er Pinterest og You Tube en guds gave for mig...ind imellem ender det med input der udløser omgående behov for at kikke på hylderne om materialerne er for hånden

de var de i dette tilfælde og 1½ time efter havde jeg lavet dette armbånd

små rødlilla 4mm Bicones , lilla "grønlænderperler" en klo-lås en lille lænke fra et kasseret smykke tråd og wupti


onsdag den 31. oktober 2018

Armbånd


 Jeg har stadig gang i at rydde ud af gemmerne.
Denne gang var det nogle "diamant"-kæder, fra dengang der var teenagere i huset.
Kæderne kan stadig købes i metermål over nettet under navnet Cup chain
Jeg har brugt  lædersnor fra søstrene Grene og en rest bomuldgarn med guldglimmer i,  også fra restekassen og en knap fra mit glas med særlig dekorative knapper

Teknikken har  jeg luret på You tube fra forskellige tutorials og sammensat min egen kombination af snoning med garnet
Jeg begyndte med at binde en knude i knappen med de to lædersnore de fortsætter som yderste snor i hver side af armbåndet, de to snore har jeg snøret tæt sammen med bomuldstråden som fik lidt lim for at det holder.
Med lidt afstand tilsættes den tredje lædersnor i midten og til sidst efter ca 3-4 cm tilføjes de to simililænker.
Jeg har dækket den første sten i hver lænke med snor, jeg var bange for den ellers ville arbejde sig fri,  først derfra snoede jeg i det lille mellemrum  mellem hver "diamant"
skiftevis over og under en snor/lænke den ene vej og modsat den anden
Mine smykkekæder klippede jeg til med en skævbider så der var ca 2-3 cm forskel  (de har været brugt som bælte engang)  på sammen måde som jeg begyndte kunne der sluttes med at snøre tæt over de sidste sten på hver lænke og lade dem gå ud lidt efter lidt til jeg endte tilbage med de to yderste lædersnore i hver side
 Et råbåndsknob. og om håndleddet målte jeg  længden på armbåndet og bandt et råbåndsknob mere til danne øjet der lukker om knappen.



Det er blevet meget rost, når jeg har det på, og jeg er selv vild med det
Udgiften på 15kr til snor, resten er fra gemmerne. er til at overse men jeg må vist ha en fladtang på alle de små holdere til "diamanterne" for de hiver i mit tøj når jeg har det på  

onsdag den 8. august 2018

Juli udfordring 2018

Hedebølgen i Danmark i år for skyld for meget, om det er derfor jeg har glemt at lægge mit kort til juli-udfordringen op ved jeg ikke lige men med ret godt over 30 graders varme går jeg godt nok lidt i slow ...anyway her kommer det så lidt forsinket

TEMA: Grønne nuancer +gode venner

 Mit bud var også denne gang lavet en hel del af rester
Bagsiden af kortet er dækket af blade, det valgte jeg for at illudere de ret gode venner stod gemt ude i skoven under et træ
selve parret er derfor skåret i sort karton (de står jo i skygge under træet) bag på ryggen har han en blomst jeg har påsat en simili-blomst og givet bladet lidt grønt glimmer

Bladene er af de løv-dies jeg nu havde

Granerne i v.side er alle af samme die (LR0378) jeg har skåret mellem grangrenene for at lave mindre træer bagud samtidig med de bliver mørkere for at vise lidt dybde i skoven

Banneret forneden er klippet i fri hånd og påstemplet tekst med distress (forrest mos) derefter embosset med Clear embossing og påsat et par halvperler

Hjørnet forneden er en købt blomst sat fast med limpistol på en organzablomst nederst stak et par købte blomsterknopper frem







Samme blomst er brugt i ø. h. hjørne her på en organza hvid blomst og med et par små roser

Jeg har med vilje undladt stickles på blomsterne denne gang, det kommer hvis det passer til den der skal modtage kortet

mandag den 16. april 2018

Kræmmerhus til nødder

 Lidt sent at lægge en jule-ide ind....men det er smuttet i juletravlheden

Jeg lånte en bog på biblioteket om at flette med cykleslanger. og faldt for dette kræmmerhus.

Det har samme teknik som opstarten til at  flette med papirstrimler til julestjerner, det ligger hurtigt i hænderne og så er det bare at holde formen til en firkant.

Mit bånd var lidt for smalt til kanten foroven, men det var lige hvad jeg havde der egnede sig bedst

Sammenføjningen blev lidt egen-komponeret og måske ikke helt så pæn. jeg har stoppet enderne ind i hinanen skiftevis og låst foroven med båndet

Jeg er lidt spændt på om min "nøddeskål" er holdbar, gummiet virker som det er ved at gå i opløsning af at ha lagt på depothylden i næsten 10 år og ventet på at blive brugt,

Men det vil jo kun tiden vise....

lørdag den 9. december 2017

Strikkede Futter

Forleden fandt jeg 8 ngl Jjerte Gullfoss til 5kr pr ngl i genbrugen

!oo % uld garn fra Hjertegarn til den pris vil da være en forbrydelse ikke at tage med hjem.

stikkefastheden er 15m pr 10cm på p 6  næsten svarende til Drops Karisma der bruger 13m pr 10cm på p 6

Jeg strikkede et par sofasokker efter opskrift Drops 150-4  det krævede ca 3½ ngl af garnet

Så der kan sagtens blive mere ud af de 40kr PLUS byen får doneret gode beløb hver  gang genbrugsbutikken sælger af deres kram

fredag den 6. oktober 2017

Hjemmelavet baggrundspapir


Atter engang har jeg fundet en Youtube video der har lige skulle prøves af, faktisk er der en del hvis man søger på napkin transfer on paper. jeg kan derfor ikke tage æren for inspirationen i dette indlæg, det skal dog ikke afholde mig for at tage det med i mine egne ord.

Man bruger følgende 
Wita.wrap-plastfolie- fra køkkenskuffen 
Bagepapir
saks
servietter
Hvid karton
strygejern 

LÆRESTREG;

Brug IKKE plast-folie beregnet til microovn, den lærestreg fik jeg efter at ha lavet 6-7 ark
det var en ommer  



Servietten piller man fra hinanden, det er nemlig kun det øverste tynde lag med printen man bruger.....resten, normalt 2-3 lag hvidt, er fint til alm aftørring på sit arbejdsbord, eller ungernes snotnæse....ingen grund til at smide dem ud

Det kan godt være svært at få dem fra hinanden, men river man lidt i kanten er det nemmere at se lagene.

Jeg havde ingen 30 x 30 kartoner. så jeg kunne godt rive den sammenpressede kant af, det hjalp på processen






Nu kommer så hele trylleriet:

Riv to stykker bagepapir af en størrelse så du får hele arbejdsfladen dækket. det kan sagtens gemmes og bruges igen og igen, så ingen grund til at fedte
på det ene stykke bagepapir lægges et stykke karton herpå kommer man et stykke plastfolie, nogle få cm større end kartonen da det krymper lidt når det smelter...det skal ligge helt glat...det kan godt drille lidt.
ovenpå disse lag lægger man det sidste stykke bagepapir





Så sttryges der ovenpå det øverste bagepapir

Jeg havde mit strygejern på høj varme selvfølgelig
HELT TØMT FOR VAND

jeg lærte fra YT-videoerne at tiden der er nødvendig er afhængig af hvilken folie man bruger- jo billigere jo nemmere smelter det-

jeg døjede med at få mit til at hænge ved og måtte om flere gange indtil jeg prøvede det alm film til køleskabsbrug...det virkede på få minutter....altså IKKE den til micro-ovn.

Man tjekker lige sit papir ved at blafre lidt med det, det er især hjørnerne der være snydt for varme. blafrer de fra kartonen må man om igen med mere varme ..husk at få alt folien dækket af bagepapir så man undgår smeltet plastic på sit strygejern

PAS PÅ papiret kan være meget varm når det erfærdigt


kanterne klippes til med en saks

herefter gav jeg lige en hurtig tur under bagepapiret igen for at sikre mig at saksen ikke havde lavet en sart kant på mit papir, det er min egen pernittengrynet ide om at få et helt perfekt resultat






Det blev en laaang dag ved strygebrættet, med mange nødvendige pauser, men resultatet er bestemt også fint. og jeg fik en god dynge ud af det.

Jeg brugte også lige nogle af de rester servietter vi havde i skuffen, men især de ensfarvede, stribede og prikkede er fine som baggrund. jeg laver ikke så mange julekort men fik lidt ideer med juleservietterne alligevel, så måske....

overfladen er blevet  lidt tekstil-agtig og især det lilla med de hvide prikker inspirerer til et kort jeg har tænkt med. en fin lilla kjole med hvide prikker på  ;o)








torsdag den 24. november 2016

brug af restegarn


C2C hækling giver en stor del garnender,

De første røg ud, men det at smide væk er ikke lige noget jeg ynder...

Børnebørnene har været flittige til at forære mig fine laminerede ting til dækkeservietter, så var det min tur til at overraske dem

Hver dreng fik en dækkeserviet med rester fra hans tæppe speiced lidt op med glimmer drys i tilhørende farver 

Og den ene var lynhurtig til at se ideen i at sidde under hyggetæppet med en kop cacao på sin dækkeserviet 

Man kunne også bruge sin Big Shot med nogle dies der gave sammenhæng til tæppet og komme udklip ved eller til pigerne nogle papirblomster.....bare en ide 






 
 

fredag den 9. september 2016

Fra garnender til Art yarn

Efter Frederiks trøje var færdig stod jeg med en del garnender, faktisk over 20 g med lidt løs hovedregning er det faktisk ½ garnnøgle man smider væk.

Og så sker det jeg bliver lidt gnier-agtig


Da jeg så skulle lave trøje nr 2 til fætteren også bestemte jeg mig for at gemme enderne, for at recykle til noget nyt sjovt garn
Enderne er af garnet, Extrafine merino 120, det er 6-trådet garn.
Så mens jeg hørte stand-up på tv fik jeg delt alle de små og lidt længere ender op, samtidig med de blev mixet i farverne så meget som muligt


Fra mine hylder hentede jeg 100g "landmands-uld",
 På tromlekarteren kørte jeg først et tyndt lag uld, for ligesom at ligge en bund i mit kartebat, garnenderne prøvede jeg at holde i "længder" med uldfibrene,
Når enderne begyndte at kravle over på den lille karte lagde jeg et nyt lag uld på til at bremse dem

Jeg kartede kun den ene gang
Som det ses er nogen af enderne lange, dem knækkede jeg under spindingen eller lod trække med ud.

Enkelte af de helt korte ender ville ikke rigtig fæste sig og sad og strittede, hvis jeg var i tvivl om de ville arbejde sig ud af et færdigstrikket arbejde, brød jeg tråden og lod et tyndt lag uld dække enden inden jeg spandt videre.

Mit bat delte jeg i 4 baner, jeg har ikke vasket alt lanolinen ud af min uld, derfor har den tendens til at glide udenom det den bliver blandet med
Med 4 baner kan jeg bedre dele disse i stykker så jeg stadig kan holde mit mix uden lange steder med ren uld

Samtidig er det nemmere at fordele på 2 spoler til senere tvinding



1 spole med tråden, desværre blev billedet ikke helt godt, hvilket jeg først opdagede da jeg havde lavet garnet færdig.

Håber alligevel det giver et indtryk af at enderne kommer i "klumper" og ikke render tyndt i enden af hinanden hele veje

Kontrasten mellem garn-enderne og den hvide uld, synes jeg var for stor, for at afbøde det lod jeg en turkis sytråd løbe med som 3 tråd da jeg tvandt garnet sammen
 Da lanolinen blev vasket helt ud i hedt vand og sulfo ,efterfølgende vasket i uldsæbe og skyllet i eddikevand og sluttet af i rent vand blev det let, blødt og....

Hvis jeg selv skal sige det.......


Smukt

den turkise sytråd gør godt, ikke?
Nu kommer så den spændende del

Hvordan arter superwash og naturuld sig i samme blanding?
Og sytråden som er syntetisk?
Vil garn-enderne komme ud efterhånden som det recyklede garnet bliver brugt ?


Fornemmelsen mens jeg sad og arbejdede på garnet var at det gerne ville bruges til en hæklet taske,

Så måske....

torsdag den 24. marts 2016

Globus-bordlampe

Min gamle fars globus er igen kommet til nytte.

Den har i rigtig mange år stået i min fars stue som noget af det han var glad for, de sidste mange år har den (ja hvorfor mon ???) stået i et sydvendt vindue,, deraf var papiret så helt brændt væk af solen.

Jeg havde ikke lige lyst til "bare" at kassere globussen, synes pludselig det var svært når far nu havde været så glad for den (da den var pæn)
Derfor har den lagt i min pulterrum nu i over et år, mens jeg har været inde over mange ideer og google-tips. men ingen af dem bekom mig vel

Forleden væltede jeg min hyggelampe på hjørnebordet i gulvet, så den smadredes.
 Så kom globussen frem igen..


En simpel løsning er blevet "slebet glas"

Først sleb jeg på må og få hele vejen rundt, med fint sandpapir.
Så strejfede jeg igen hist og pist, på kryds og tværs med et lidt grovere.
Sidst gav jeg enkelte strejf af et ret groft sandpapir, denne gang fulgte jeg sporet af det mellemste sandpapirs strejf.

"messing"-delene blev godt vasket af i sæbevand

Og teak-foden blev mættet godt igennem med teak-olie.




Lad mig bare være ærlig.....ind til videre er jeg vist alene om at synes den er pæn,
Men det gør ikke så meget, jeg har mange ting i vores hjem som jeg ikke har for skønhed, mærkenavn eller pengeværdi men fordi det gør mig godt at se på, minde mig om eller bare at ha lavet det selv ganske gratis

Det er lidt svært at gengive slibe-sporene på billedet, men jeg tror man kan fornemme skyggerne på væggen