tirsdag den 3. december 2019

Tool-Bench kort

 " næste gang vil jeg gerne ha sådan et "

Og det får han da gerne,
Jeg har lavet målene efter en tutorial på You Tube, der er flere så jeg har lavet en lidt mix af nogle af dem med de dies jeg selv har


Mest nødvendig for fødselsdagsbarnet var nok at der kom genkendelige ting på samt den meget vigtige boremaskine

den lille hjerte- hængelås er stopklods for bordpladen der skal vippes op når kortet skal i kuverten 

Fødselsdagskort

 Fællesfødselsdag for de 4 der har fødselsdag i oktober og november

Eneste dame er vild med lilla
Kortet blev et mere af de kort hvor ryg og skrivefelt er samme ark karton foldet i M-fold

Stemplet jeg har brugt er fra Wish og farvelagt med copic
skum i og omkring badet er strucktur-paste drysset med glitter mens det er vådt
boblerne er palietter og vand-strittene tegnet op med 3D effekt
Blomster og sløjfe
 4-årig og storskrydende lystfisker
Baggrunden er sværtet med forskellige blå distress ink blå glitterlim er sværtet over
kanterne på 1. layer er krasset op og sværtet

Fiskestang er en die skåret i blå karton

Fisken er et stempel og farvelagt med copic og farvet over med wink of stella

De to bannere er pyntet med organza bånd og en snor foruden stempler i blå ink


Kaffe er hans mellemnavn ;o)

kaffebønnerne på baggrunden er sværtet gennem en stensil og skåret med en die
1. layer er brun karton sværtet i kanten med guldsværte
og sat twine om på bagsiden med tape
bundtet med sort net (vist fra clementiner) en rest bånd i gul og en rest i grøn er bundet sammen med en stump snor
Bundtet holdes fast med skumpuder enkelte gennem bundtet så det holdes fast uden at trille ud
Musen i koppen er et stempel fra Wish farvelagt med copic
Og embosset et stempel med hvidt embossingpulver på koppen 

Kalendernisse 6 og 7

Bedstemors kalendernisse har været lidt sløv de sidste år
Victor har måtte nøjes med et hurtigt hoved lavet på et forkert glas og Frederiks nisse har måtte lægge hans gave i søsterens hoved

Men nu har jeg fået to fine hoveder klar til levering til 1. dec, så nu har alle 7børn  hvert sit hoved at lette huen på her dag op mod jul

Opskriften har jeg selv lavet 

Monte Rosa


Blusen man næsten sidder og glæder sig til at ha på mens man strikker den
Garnet er helt ubeskriveligt lækkert både at strikke af og også at ha på
Kittet er købt hos Madam Munch og designet af Bodil Munch strikket ovenfra og ned

Det lækre garn er 25% cashmere og 75% Merino sat sammen med håndfarvet garn fra Painter's yarn superwash merino. Jeg brugte pind 2½ og 3

Opskriften er dejlig velskrevet og nem at følge også selv om man ikke er  vildt erfaren. Bodil Munch har beskrevet hvordan man kan ændre ærmer hvis man ikke ønsker slet så vide forneden og der er taget højde for evt mere vidde i ærmegab alt godt beskrevet

bagsiden er med venderækker i nakken så den er forhøjet det er et stort plus for mig jeg ynder ikke nøgen nakke 

Cardigan

 Stik mod alle mine principper og smag omkring kunststof-garn købte jeg 12 ngl af en tysk oprindelse jeg ikke kender

Garnet var pakket med 4 ngl og opskrift i hver pose og lå på et lagersalg jeg tilfældigt var til hver pose kostede 25kr og så var mine principper solgt
Pippilotta hedder garnet og er 73% polyacryl, 25% uld og 2 % viskose
løbelængde 69m pr 50g

Jeg fulgte den tyske opskrift men måtte lige omkring en FB--gruppe for at få lidt hjælp med forklaringen på kraven der er lavet med vendepinde

Jeg fik lukket ærmet lidt for stramt af, hvilket jeg først opdagede efter montering og blokning, men det har dog udlignet sig en del i brug.

Modellen er super dejlig i brug, men mine fordomme mod acryl holder stik, jeg har den lige så meget af som på

jeg har 2 ngl tilbage og overvejer at strikke kanter på forstykket da den ruller en del også efter blokning

pind 10  er 10m x 14 rk på 10x10cm så 2 aftener så var trøjen klar til montering

farven er meget mørk flaskegrøn med nister i alverdens farver og den sammen med prisen gjorde at  jeg ikke fandt det farligt at købt acrylgarnet, men det bliver en hjemmetrøje 

mandag den 25. november 2019

Julekort 2019


 Tim Holtz die "lille hjælper" og stemplet med tagene var oplagte at bruge sammen .
1 layer er sølvkarton, jeg skar god jul inde midt på før jeg limede sammen
'Jeg har været en tur på Pinterest for at lure hvordan andre har brugt dien som egentlig kun er silhuet, men også kan skæres i forskellige papirer og sættes sammen til en farvet lille hjælper

Jeg valgte af temperaments spørgsmål et silhuetklip
Sværtede en mørk nattehimmel med 4 blå nuancer og Black soot foroven
sølvpaint blandet med vand strittes på med en pensel til stjerner
stemplet er farvet med akvarel-farveblyanter og enkelte af stjernerne er tegnet op med sølvtush
Lille hjælpers nissehue skåret i rødt karton og pelshuen er lavet med struktur paste . den tørre paste er penslet over med glitter glaze der fik et drys fint glimmer mens den var våd

pakkerne er dies der er med lille hjælper-dieen
Lille hjælper er limet på med flydende lim mens pakkerne er monteret med 3D puder
God jul er en die med skygge hvor jeg denne gang ikke brugte skyggen

grønt basiskort der kan stå op
1 layer er guldkarton
baggrunden er embosset med embossingfolder i big shot og sværtet med olivengrøn distress og den lille børste (jeg tror ikke vi bliver gode venner)
guirlanden er lavet med kun en gren der er standset flere gange og limet sammen
Julestrømpen er en die jeg har skåret i både ternet og rødt papir og sat sammen kanten foroven er lavet med strucktur paste og glimmer glaze der fik lidt ekstra glimmer mens den var våd. hæl og tå har stikninger med hvid gel pen
God jul die med skygge
en guldsnor er sat om guirlanden og limet fast med tape bag på strømpen der er monteret med 3D puder
guld palietter på granguirlanden
Her er resultatet der kommer når man går lige fra en live you tube med Berith Rosenfeldt og ind i sit krea-rum... næsten kopi eller kraftigt inspireret

Et kan-stå-kort  basiskort rødt karton (jeg kan godt se nu at jeg skulle ha lagt et lag guldkarton som 1. layer
Lilla karton med, mere rødt aftryk end man lige kan se på billedet,
gamle julekort udklip sat på guldkarton efter de er plattet og strittet med distress ink stain
Mistelten er en die skåret i distress stain indfarvet papir og pyntet med små halvperler som bær
en lille rød sløjfe af satinbånd
God jul er stemplet og embosset med guld  og varmpistol og klippet til et banner med saksen

 Hvid basiskort
baggrunden er et færdigt papir strittet med sølvpaint og vand så der bliver en fin stjernehimmel
De to grantræer er lavet af den Tim Holtz die der er med i Merry Moose sættet de er sne-pyntet med struktur paste  og malet over med glitter glaze med glimmerdrys
Jeg har limet en snor fast med flydende lim tværs over kortet målt efter hvor jeg ville ha træerne og bundet en lille stump snor om hvert træ så de to passer sammen med snoren. ingen kan se det ikke er en alm tørresnor
dieen med nissetøjet er en kina die jeg har skåret delene ud i forskellige farver karton. pelskanterne er skåret i glimmerkarton og limet på med flydende lim de små tøjklemmer er også en die der er med, de er kun limet i spidsen så de kan stritte lidt ud
sneen er glimmerkarton hvid skygget i kanten til at få højdeperspektiv i snedyngerne jeg har skygget med en helt lys blå distress god jul er en die med skygge skåret i sølvkarton

De to sidste basiskort i dette indlæg er ikke et alm  kort  med falset ryg
Det var det By Rosenfeldt viste i videoen som jeg synes er en knippel fin metode, så kan kortet stå og være lidt ekstra julepynt for modtageren

Jeg har skåret to stykker karton i A6 og et stykke hvid karton til at forbinde dem med en M form
Jeg valgte en A4 skråret midt over på langs så har jeg skrivefelt og 1½ tomme til hver scoreline og resten er en god længde til at lime på forreste karton
Og så har det godt kraftigt støtte til det kan stå op og pynte


onsdag den 30. oktober 2019

 En af mine FB-venner så det kort jeg lavede til kortudfordringen og ville gerne ha et til sit barnebarn så jeg fortsatte i dyretemaet

Jeg satte denne lille søde klovn på 1 billede og det er lige på nippet til den er rigelig tyk til at komme ned bagved når der hives i stroppen, men det gå lige an
 Stadig er det copic tusserne og jeg har sat lidt præg på ved hjælp af glimmerpenne og stickles

Fejl 40 skjules nok ikke lige...jeg tørrede over motivet inden glimmerpennen var tør....æv
efter montering og lige da jeg troede jeg skulle afprøve kortet opdagede jeg at jeg havde vendt de små firkantede billeder forkert ...
og jeg havde brugt den stærke dobbeltklæbende tape...
jeg havde ikke tid at lave det om, jeg hader at aflevere sådan et stykke arbejde til andre....men nogen gange driller ALT bare på en gang
 Den lille nuttede musse-fyr kom med igen
Fødselsdagsbarnet elsker sin lille bumlebi på hjul

Jeg har efter bedste evne omdannet en lille mus på hjul til humlebi



Kortet er ret nemt og hurtigt at lave hvis man havde lavet motiverne på forhånd

Kortudfordring oktober

Denne gang var det et vandfaldskort med tema :Dyr der var udfordringen i oktober

Jeg har farvelagt nogle stempler med copic ciao og monteret efter den viste videoklip der var sat ind som udfordringen


Kortet er mere enkelt at lave end det først ser ud til

Der er flere gode tutorials inde på You Tube ,

eneste fif jeg vil gi er at bruge godt solidt karton til den strimmel der bøjes til montering af billederne og hive i

Bluse med bomber

 Som mange andre strikkere har jeg været i Mohair-garnets vold...

I fødselsdagsgave fik jeg nogle ngl  Mayflower bomuldsgarn, som jeg byttede til Mayflowers  Super Kid Silk , de skulle bruges til Mayflowers Bluse med bomber opskrift nr 1477

Jeg begyndte allerede på blusen på bilturen til Samsø først i August måned og den er alligevel først færdig nu, da der kom en del overspringshandlinger på tværs ….nøhjjj den var triviel at strikke...jeg strikker gerne vrang og gerne i tynd garn, men den livlige glatte mohair alene var ligesom en lidt fantasiløs strik så jeg har strikket den som tv strik og spundet og lavet kort ind imellem i stedet for når jeg ellers strikker

Men den er hele turen værd

Der er ikke meget at sige andet end bomberne bliver hæklet på hver 12 rk og ellers strikkes der frem og tilbage på forstykket , bagstykket

Og på  begge ærmerne
syes sammen,  halsen strikkes til sidst.

Min gine har fået hold i ryggen, derfor ser trøjen skæv ud det er den ikke.....
til gengæld.....da jeg havde færdigmonteret, vasket og skulle til at spænde op og ha alle bomberne trukket ud så de kunne fremstå besdt muligt i brug ….opdagede jeg at jeg har sovet i timen de to rækker af bomber mit på mellemgulvet af forstykket er ikke lavet forskudt, som de skal være, men sidder over hinanden.....er der noget jeg ikke orker er det at trevle op i mohair og vasket mohair er totalt håbløst at pille op...alternativet er at strikke et nyt forstykke og montere igen med ny halsstrikning....meeeennn så meget generer den fejl mig altså ikke

Jeg må bevæge mig konstant så ingen ser fejlen ...øv

Spind af råuld

Oprydning kan føre til mange ting.....

Denne gang fandt jeg en kasse kartet rengjort uld

før at prøve at farve på garn i stedet for uld satte jeg mig til at spinde det hele
Det endte ud i 595 g totrådet

Jeg har endnu ingen planer om farve eller brug og jeg har heller ikke planer om at regne på løbelængde før jeg har lavet det helt færdigt til strikning. 

Julekort 2019

Til kreativ messe i Viborg blev vi fristet af Gavlhusets demo-dame der lavede fine baggrunde med en lille børste og svært . jeg skulle lige prøve da jeg kom hjem og det endte med et færdigt kort inden jeg gik i seng

Baggrunden blev limet på et layer stanset af en lene frimærke die ( den største)
Jeg holder ikke længere styr på mærke og navn på mine dies så jeg kan ikke nævne hver enkelt af grene og blomst men det er diecut på indfarvet akvarel karton undtagen den lange i guldkarton som stikker op midt over julerosen

Effekt Snow(nellies) er brugt i rigelige mængder på de steder jeg lige synes det var oplagt der kunne lægge sne

Glitter Glaze (Panduro)  penslet på blomsten så den får et frost udseende (inden sne)

Og inden lim og sne er tørt har jeg drysset et lille drys af datterens aflagte negle glimmer over, det er så helt fint i kornene at det giver det skønneste glimt over kortet

et stempel på banner die cuttet som er påsat med 3Dpuder efter en guldtråd blev viklet omkring

de små stickles prikker på bagbeklædningen har jeg fortrudt, men de er der jo alligevel 

Bogkort


 Jeg er selv ret betaget af disse "kort" og synes de gør godt ud for "bare at gi penge" , tillige er de ret fede at stykke sammen.

En ret enkel æske gør det ud for kuvert dels for at skåne blomsterpynten men også for at jeg gerne vil bruge den spirende glæde det giver at få en fin æske og åbne til et smukt kort der så bliver lidt mere smukt når det er åbnet
Æsken er kun påsat et layer der er skrabet på kanten sværtet og påsat et enkelt diecut med en blomst limet på
enkelte pallietter er drysset rundt
et bånd limet på med dobbelt klæb




Selve kortet er så i ydre udformet som en bog

Jeg ville ha de mange blomster på da modtageren er glad for blomster det blev på bekostning af teksten som jeg valgt at lave med et pænt tillykke og så markere den runde dag ved at sætte fødselsåret på som titel på bogryggen






Blomster og blade er alle undtaget roserne lavet af akvarelpapir indfarvet med distress ink spray hvorefter de er skåret ud med div dies eller punches
Enkelte, bla den store i midten, er gået den anden vej, her har jeg stanset blomsten og sværtet med inktool og fast distress sværte
Tekst og de enkelte længste blade/stilke er i guldkarton som er eneste glimmer foruden Perlerne i blomsterne
Selve bogbladene er også lavet af akvarelkarton og harmonikafoldet i hjørnerne har jeg flettet dem ind i hinanden og limet dem sammen i de yderste sammenføjninger (der er glimrende tutorials på You Tube, søg på book card)

Kanterne er sværtet med disress ink for at lave et gammelt udseende
Jeg vil gerne ha det fint og nobelt men har alligevel en trang til det ikke må være så yndigt og perfekt






Pengegaven og skrivefeltet er på indersiden af forsiden
Jeg har valgt at sætte en lomme på da ønsket var penge til en cykle var kartonen jeg lige havde på reolen et oplagt valg
Hjertedien var også oplagt
Og herfra brugte jeg nogle af de overskyende hjerter der blev sværtet

For at stabilisere kortet satte jeg karton på bogryggen og bagsiden også








Eventyret i bogen er jo at hun får sit ønske opfyldt, derfor cyklen (Marianne die)
Birkestammerne (kina die) er stanset i hvid karton og malet med vandpensel og distress ink black soot, tyndet mere eller mindre med vand
Cyklen er stillet op af et hegn stanset ud af distress spray indfarvet akvarel der efter indfarvningen blev embosset i en 3D folder af Tim Holtz
De små blomster i cyklekurven er punchet blomster sværtet og sat en lille perle i midten og en snor er bundet om kurvens sider
Græs og græstotter er sat ind for at dække lidt op og danne skovbund inde omkring cyklen



 Jeg er lidt vild med paddehattene der er lavet efter inspiration af Berit Rosenfeldt
De er skåret af beige karton og den røde hat er indfarvet akvaret igen med distress spray efter de er limet sammen har jeg givet det røde en gang glossy accent, hvilket fik farven til at flyde lidt ud, det reddede jeg med hvid poska så platterne blev helt fine og hvide

Paddehatte og løvet er limet ind mellem "bladene" i bogen så de fik flere lim- og støtte punkter

Løvet er ligeledes akvarel og distress ink , jeg har bare brugt de farver jeg synes var efterårs agtige, og indfarvet et helt ark papir så flytter jeg dien hen det sted på pairet hvor farven er netop som den skal virke det sted diecuttet skal sidde på kortet
Foroven har jeg sat lidt større blade, jeg havde ingen gren de kunne sættes på, for illusionen skal gerne være man titter frem under en gren

De store blade er dies (kina dies)

Også her har jeg undladt glimmer og glitter med tanke på modtageren

Og heldigvis blev hun rigtig glad 

sokker

 Jeg har aldrig været den store stømpestrikker, men efter jeg legede lidt med tå op metoden og hele 6 par på en gang på magic loop pinden , er jeg måske ikke helt blevet mere glad for at strikke strømper men må i stedet erkende at jeg er mega glad for at bruge uldne hjemmestrikkede strømper
Og så må man jo lige arbejde for den glæde først.

Til Kreativ messe i Viborg investerede jeg i et sæt AddiCrasyTrio, mine er med lange pinde, nr 2.5

Og de gør da en forskel som kan mærkes, det varer aldrig så er en strømpe smuttet af pindene
Og jeg har aldrig haft 2. sok syndromet da jeg kun strikker strømper i bilen eller til en film hvor man ikke alligevel skal se og tænke over det man har i hænderne
Strømpegarn har jeg nok af da jeg hele tiden har haft tænkt jeg ville til at strikke mønstrede strømper, for om det kunne fremme lysten til at strikke strømperne
Faktisk har garnet lagt så længe at bandarolerne er fumlet af og blevet væk

2 par er klar til vinter og et 3. par er godt på vej.

trio pindene gør at man har alt det der vedrører hælen på en pind og vristens m på en anden  og så strikker man (selvfølgelig) med den 3. pind
Jeg strikker klaphæl og derved skal jeg ikke holde styr på hvor mine indtagninger er. efter opsamling af m på hælklappens sider. da det er første og sidste m på den samme p
Og jeg føler ikke et problem i at skifte pindene kontra det at skubbe med m på en lang magic loop weire, som jeg finder dræbende træls

Opskriften jeg bruger er en gratis på nettet :Coast HP
den er lavet så man kan skifte hæl og tå ud med det man ellers ønsker at bruge 

Jubiii jeg vandt

Kort udfordringen September i Heidis kreative hule blev sørme vundet af lille mig ….jubiii

Et dejligt stempelsæt med to størrelser i tallene. hvor der også er 12½ med som jeg faktisk manglede.

Det er 2. gang jeg er heldig og begge gange har det været gevinster jeg blev glad for at vinde

Den heldige bliver fundet med generatoren Random Number så prale af bedste kort kan man ikke, for her er alle lige i udtrækningen øvet som uøvet, det gør det ikke mindre sjovt at vinde.
I hvert fald bliver det spændende at få præmien afsløret når man så har været heldig at være den der blev udtrukket 

søndag den 8. september 2019

Kort udfordring september

Temaet denne gang var et kort til en dame/herre efter et vist kort

Mit bidrag blev ret  meget efter det anviste billede, men lidt ændringer gjorde det til "mit" eget kort
hvid basiskort
1layer. er sværtet Tattet Rose Distress ink
Jeg satte blondekrave på i stedet for at bukke den opskårne kant om
en større sløjfe (med glimmereffekt)
dieskårne knapper  af distress sværtet karton, embosset 2 gange med klar embossing . og sat en snor i
Det anviste kort havde stemplet sat i udskæringen jeg valgte mit forneden så der var plads til de større perler
jeg havde nemlig ikke lavet "halsudskæring" så dyb som den på modellen.

Kortet  blev meget fint. men det er nok ikke lige min foretrukne korttype. jeg er mere til smat og sværte og små dimsede detaljer …..men det kommer måske en anden dag 

tirsdag den 20. august 2019

Uldhjul "Onkel Kurt"

 Onkel Kurt er blevet spundet, tvundet og er blevet til et 3 trådet garn jeg ikke helt har planer med endnu, jeg synes bare det var sådan ulden gerne ville laves
Måske en underlig formulering, men faktisk er vi flere spindere der har opdaget at vi har planer med det uld vi får i hænderne og efterhånden som arbejdet skrider frem får vi nye tanker og ideer med det vi sidder med i hænderne

Straks jeg fik uldhjulet vidste jeg at jeg ville farveopdele i stedet for at spinde en lang pølse. Så får man brugt hver farve op inden man sætter en ny til i stedet for fibrene selv bestemme hvordan de bliver trukket fra hinanden.
Jeg lagde mine farver i samme rækkefølge som de var farvet på hjulet af Birthe fra Garngalleriet mikrofarveri nogle var lange forløb andre ret små og sådan blev det ved at være
Fordi jeg før har lavet en meget farverig blanding der efter tvinding så alligevel er endt med at være en ret kedelig meleret garn, ville jeg denne gang prøve at navajo-tvinde mine tynde singler og det lykkedes ikke uden tråden sprang og der har jeg et nyt studium at gøre....hvordan splejser man sin tråd uden knuder....
Mit garn blev -takket være et godt materiale at arbejde med - en garn med en smukt klart farve og tydelige farveforløb




Jeg købte 200g shetlandsuld farve "onkel Kurt" på lysegrå base men færdig fik jeg 202g efter svind så der har været rigelig vægt ved køb
Jeg har spundet i en lang tråd
Navajo-tvundet til 3 trådet garn med mindst mulig overlapning af farve ved at variere løkkestørrelsen på tvindingen
Løbelængde på garnet : 468/100g





Zweig

 Rigtig mange af Podcasterne og dem  på Pinterest har stikket Zweig og selv om jeg egentlig ikke  plejer at lade mig påvirke af hverken tv- bog- eller strikke anmeldelser så faldt jeg alligevel totalt for denne model af Caitlin Hunter . I  det hele taget er hendes designs lige til min smag.

Da så Madam Munch stod med et kit garn til Zweig på uldfestivallen var beslutningen hurtigt taget, en streg i regningen var det så at hun ikke havde andet garnvalg end blå og ikke en blå jeg selv ville ha valgt

Den søde Madam Munck tilbød så at hun ville gå hjem og finde de farver jeg ønskede og se om hun kunne lave dem i et egnet garn

det kunne hun og hun sendte billeder og jeg gav mit besyv til hvad jeg synes og lidt efter lidt kom vi frem til denne kombi
 modelen er strikket fra halsen og ned og det var klart det melerede stykke der var mest sjov at strikke, men kedelig blev den aldrig resten var bare ren tv strik da ærmet er lidt løst og alle indt ligger lige inden ribben laves uden den dog får ballon-ærme


Det ensfarvede kunne man selv vælge om man strikkede ren glat eller med de små kryds, jeg er glad for jeg valgte krydsene

Man skal selv bestille mønsteret til garnet inde på Ravelry det var ikke med i prisen
Garnet jeg fik (til en merpris af 50kr) er Holst Lambswoll og Cashmere/merino en tråd af hver
Og den gyldne (knap så brunlig so m billedet) er en håndfarvet luksus-blanding

Jeg får næsten gåsehud bare af at skrive det ;o)

Knap-armbånd

 Så røg jeg i igen...…..

Et tilfældigt klip på You tube sætter det der i gang med … det ser nemt ud....jeg har materialerne.... sku´ man ikke lige prøve....

Wupti … på under 20 min havde jeg et armbånd.....Og lige lidt efter havde jeg 2

Igen var restekassen skattekammeret der havde både guld og sølvtråden

Glasset med knapper havde resten, nemlig de 8 knapper til hvert armbånd
Knapperne har jeg købt for flere år siden i Panduro hvor de har store poser med ca 1kg knapper med både alm og figurknapper ….. nøhj hvor har jeg brugt af dem mange gange … og 80kr er jo næsten det 10 knapper koster alene

Klippet på You tube var lavet af en der talte ( måske) arabisk jeg forstod ikke det hun sagde om garn og nål så det var på gehør

desværre kan jeg så heller ikke henvise til den, men jeg kan ikke selv tage æren for ideen

Lukkelsen er en hæklet snor i begge sider af den ene ende og en løkke i den anden ende af armbåndet...den kunne jeg godt ha fundet på at lave smartere med en pænere sølv eller guld lås

De var sjove...og hurtige..at lave, men jeg tror ikke lige de kommer så meget i brug på min arm.....måske en af de små poder render med dem 

Karklud

Igen er der forsvundet lidt i bomulds-reste-kassen

29 x 29 cm er dette ikke helt perfekte projekt

Jeg kommer nok aldrig til at lave helt alm karklude, men når jeg finder en firkant på Ravelry der har et diagram der ser sjov ud at strikke er det da ok

Kanten er så lidt et dilemma og det varede dobbelt så længe bare at komme i gang med den end det tog at strikke selve firkanten.....og der blev set tv samtidig

Derfor er det4 med hjørner og pæne kanter lidt et brændt ønske.....men den tørrer fint endda

Rundpind 4½ , hæklenål 4

Søster Fie

Et af de kit jeg købte i Saltum til uldfestival var Søster Fie.

Den søster Elise  som jeg købte da den var på tilbud har jeg været glad for, bluserne er dejlig lette og har en god pasform

Jeg strikker dem en størrelse større end jeg ellers gør for jeg kan ikke ha tøj der klistrer på kroppen

Søster Fie er et Hanne Larsen design
Garnet er Supersoft og Tvinni
Pinde 2½ og 3


Kort

 Katten og musen er dies købt på Wish jeg har stanset katten ud i hvid og malet de forskellige farver med copic undtaget øjnene der er paper piercet og fået high light med hvid Posca og dækket med Glossy accent
musens øre er stanset i lyserød og klippet en kant af øjet er en lille sort halvperle
Poteafstrykket er en washi tape fra søstrene Grene
Tillykke en die
De store halvperler er også fra 'Søstrene Grene
Det hele er monteret på et færdigkøbt A 6 basiskort
Det øverste layer har jeg skåret ind midt på som jeg lige synes det passede til katten at kikke frem
Bestilling til en der ville give sin kæreste en gave
Kortet blev lavet ud fra det hun gerne ville fremhæve, det vil jeg lade være privat men derfor blev det lidt anderledes end de kort jeg ellers laver
 Basiskortet er 15 x 15 cm

Først trykkede jeg puslespillet ud og sværtede alle brikker som blev limet på at andet karton der blev stanset ud i hjerteformen. Det blev sat fast med skumpuder
baggrunden er akvarelpapir splattet godt til i flere forskellige farver distress, derefter plettet med limstiften og dækket med sølv-foil
herpå har jeg sat håndværker dien
Hjerterne er fraklip fra et andet dieklip blev drysset over
Teksten var med i bestillingen og stanset ud med Tim Holz bogstaver
En bestilling fra en nabo der skulle til fødselsdag lød på
planteskoleejer, cykler meget og 60 års fødselsdag...

Jeg fandt mine blad-dies frem og sværtede noget akvarelpapir ret ujævnt og gav det vand så det fik det der naturlige udtryk på bladende jeg godt kan li

I mangel af krukke-dies måtte jeg bruge en fingerbøl-die til de små krukker og en lille tag die til de store jeg har så klippet det øverste med rundingen og hullet af

Basiskort er A6, det hvide er den største af lee Ann frimærke-sættet det er skåret af blåblomstret karton som blev malet over med Rangers cracle paint..Det krakelerede meget mere småt end jeg lige havde regnet med men efter krakleringen fik noget distress Walnut Stain malet over med vandpensel blev det fint
blomster stativet har fået duppet sølv guld og walnut stain på kanter og let på fladerne kun enkelte steder hvilket gør det ser lidt afskallet ud
De små blomster er en punch sværtet med mermaid lagune på spidserne og merrygold i midten .efter et spray vand blev de formet på min pude med en embossing pen og tørret med varmepistolen
Krukkerne er sat på med 3D puder som samtidig holder snoren på plads
Cyklen er en die
Jeg fravalgte stickles i blomstermidten da kortet er til en mand så eneste Bling er sølvtallene