onsdag den 30. april 2014

Papegøje-ørehængere.

 Det man førhen kaldte "grønlænderperler" har jeg efterhånden fået ret så mange af, uden egentlig at vide hvad jeg skal bruge dem til.

Ind imellem får jeg et input når jeg færdes på biblioteket, Youtube eller Pinterest, som da jeg så disse søde små, som man bare MÅ eje
Især når man stadig får et stik i hjertet ved tanken om at jeg altså IKKE får min drøm om en sød kærlig papegøje opfyldt.


Jeg har ikke den store viden udi det at lave smykker, så der er brugt ganske simpel monterings-teknik ( læs; jeg har "bare gjort noget").

En smykke-ring ind sat i midterste perle på issen af papegøjen og lagt ind i ørehængeren..


Jeg var bange for om de ville "vende forkert" ved brug..men de hænger fint.fint..

De er hurtige at lave så jeg har allerede luret nogen i grønne og blå farver også godt kunne blive et must have.

mandag den 28. april 2014

Hæklet Drage/ Dinosauer



Lille Victor havde allerede inden han blev født ymtet ønske om en hæklet drage....ifølge hans mor.

Mor har selv fundet mønster, og fremskaffet indkøbt garn og pænt bedt mig hækle den til Victor.

Hækling bliver ALDRIG min favorit-syssel, og slet ikke når der er så meget monterings arbejde også.

Men jeg synes da resultatet blev helt charmerende.







Hovedet er meget tungt, og skal jeg lave en igen vil jeg montere takkerne på hovedet tættere sammen så hovedet kan sys på mere vinkelret

Og så skeler han nok liiiiiige lidt rigeligt på  øjnene ;O)


onsdag den 23. april 2014

2-trådet landmandsfår

Et besøg ved min far endte ud i at naboen stak mig en bærepose uld. Første indskydelse var at smide det ud for alm uld har jeg egentlig nok af.

Men som før sagt er det jo svært at smide noget væk, der kan bruges til noget fornuftigt..

Efter endt vask og karning blev der sørme en del mere end jeg havde troet i første gæt
I stedet for at lave store batt på min tromlekarter lavde jeg tejer (uldorme) og det var da bestemt en god ide..for de er at spinde som var det varm kniv i smør

Dog var der en del fraklip, da det jo ikke var klippet af til brug,så der er blevet kasseret en del under kartningen.






 Jeg har spundet tyndt...men jeg er vist mest til slump-metoder så mål og vægt har jeg ikke brugt meget tid på

Bemærk venligst min fine rokkesnor ;O)
Min snor sprang en sen aften hvor jeg næsten var færdig med at spinde en stor portion uld..for at blive færdig "lånte" jeg en muresnøre af gemalen fra værkstedet..den fungerer udmærket og bortset fra at den skriger lidt op i stuens krog så tror jeg den får lov at blive til den engang også er slidt over

Der blev en god portion garn af noget der bare var ment som en spøg.
Det er ikke gevaldigt dunblødt men helt okay, og kan også bruges på bare arme

Undervejs har der været planer om farvning af ulden...senere af garnet..men jeg tror det ender med at blive anvendt hvidt til et sommersjal

Efter spindingen,  hvor ikke ALT lanolinen er vasket ud,altså før det færdige garn blev vasket og "hængt" drivvådt op, vejede det ca 300g
Det passer ca til en pind 2½-3

Så det er udmærket til et kniplingesjal

Kort til 25-års dag

Vi, svigerforældrene gav denne hilsen.

 Stemplet der er brugt er lånt, og fundet i gemmerne, farvet med copic tusserne.
Halvperler, brads, blonder og lidt fjer stickles på blonder og fjer og kammen på det dansende par samt ben er tegnet op med glimmerpenne.
De flossede kanter har fået "brændt udseende" med sværte











Jeg lavede også en hilsen fra min svigerfamilie.
Det blev en "barok-sko"
Jeg har lidt fortrudt jeg valgte at samle den med Eyelets og satinbånd, i stedet for at lime med overlap.
Pynt er halvperler, hjemmelavede blomster og bling-bling og selvfølgelig stickles.



Selve den skrevne hilsen er lagt i skoen, bundet med snor og voksklat




søndag den 6. april 2014

Gaveæske

 Jeg har monteret en lille æske til Kniplingesjalet jeg har strikket til den søde dame der har lovet at passe hund for os mens vi fejrer svigermor

Låget er dækket af 2 lag karton, det røde er med metal-effekt, og begge lag er punchet ens

Selve blomsterne er lavet på Big sholtten af skinnende papir fra nogle gamle kuverter...ikke optimalt da blomsterne er svære at forme i det papir, sværtet med rødt sværte og frisket op med sparkle
Nogle af bladene fik et ekstra drys glimmer

Kartonen blev monteret på kanterne af en side klar plastic, igen resterne af et køb af stempler
Inden monteringen fik plasticsiden påsat den røde sløjfe.
Derefter limet på den nederste 4-kantede karton som blev limet ovenpå blonden som er påsat låget af æsken
Halvperler sat langs siden af det klare plastic.

Nu mangler jeg bare at lægge Percy sjalet i og aflevere det når vi henter vores hund igen efter festen.

Bendi fold

Min svigermor bliver 80 år den 15. April.

Kortet til hende, har jeg lavet efter en YT-video om Bendi fold, frit oversat til min egen kreation.

De to små blomsterbørn er stempeltryk jeg har byttet mig til, i en bytterunde, hvor vi sendte tryk til hinanden..desværre er de stemplet på alm papir og derfor er ansigterne ikke så "levende" som ellers

Desværre er det ikke det bedste lys jeg har når jeg fotograferer så man kan ikke rigtig se glimmerfarverne på tulipanerne.



Højre side hvor de to flapper griber ind i hinanden.

Man skal bruge noget ret kraftigt karton,for at de små "gribere" holder i længden, jeg satte klar plastic, (som stemplerne sidder på ved køb), som støtte da jeg bruger billig karton som grundform til mine kort når der alligevel dækkes over med mønstret papir/karton.

Træerne er en die jeg desværre ikke har kunne finde trækronerne til, nu kom den så i brug ved at lave "blade med en grøn 3D-liner og påsatte glimmerhjerter (et levn fra datterens negledeco)





Venstre side sidder fast på bagsiden af kortet.

Kortet på YT var dekoreret på begge sider af flappen, det har jeg valgt ikke at gøre.

Dels er der ret- og vrangside på mine valgte motiver og dels synes jeg ikke det gør noget at kortet kun er pænt fra den ene side.








Bagerste side, selve kortet har også et stempeltryk malet med copic
Lidt bling-blomster og glimmer drysset på blomsterne

Bagsiden er beregnet til at skrive på.

Jeg synes ikke de i USA synes at skrive ret meget personligt på deres kort, i hvert fald får jeg altid for lidt plads

Da dette kort desuden skal indeholde et pengebeløb til gave, har jeg valgt at påsætte to lommer
Et med en hilsen og en med en plastiklomme påsat et bånd til pengene..

Og så lige en sløjfe 

torsdag den 3. april 2014

Strikket sommertop

Et gammelt indlæg fra Hendes Verden bød på en opskrift til en strikket sommertop.
Den passede lige med en rest garn jeg havde til overs.

Garnet er 1trådet uldgarn fra Järbo Garn strikket på p3½

Billedet snyder lidt mht længden, toppen når ikke længere end til midt på rumpen. 

onsdag den 2. april 2014

Akvarium

 Yngste svigersøn har ønsket sig fisk og planter til at genoplive det akvarium der ikke helt overlevede sidste graviditet..

Det er svært lige at vide hvilke ønsker han har mht fisk og planter så jeg har lavet et kort hvori der kan lægges penge

Baggrunden til er genbrug fra noget af "alt det" jeg har fundet i affaldsdyngen da jeg var i butik

Stimefiskene er stemplet og malet med farveblyant. Papiret er resterne af den biblioteksbog han kom til at betale da hans hund smagte på den. De har fået en mini-fjer til hale

Efter jeg tog billedet gav jeg øjnene glossy.

Det sort/sølv marmorerede papir til bund fik limet klare kugler på til at gi lidt sandbund-fornemmelse
Planterne er forskellige blomsterdies, måske ikke udpræget vandplanter men pyt, fantasi er sundt
Enkelte er med glimmer og sløjfe til at skjule påsætning..
Akvarie-rammen lavet ud af søstrene Grenes Wasi-tape isat en "skrue"-brad i hvert hjørne

Poncho trøje i dominostrik

Den 22 juni 2012 skrev jeg om mit genbrugsgarn Her

Jeg fastholdt min plan og lavede min Poncho-jakke med ærmer i dominostrik. Den var sjov og hurtig at strikke, pind 6 er en pind der giver godt på cm-båndet
Enden enderne blev syet ind skulle jeg lige posere for resten af familien, hvis kommentarer så blev skyld i at den blev kylet hen i et hjørne hvor den har lagt lige siden.

Den gjorde simpelthen ikke noget godt for min krop.

Nu har jeg imidlertid strikket den færdig, men jeg er stadig ikke helt sikker på det bliver en særlig meget brugt stykke overtøj..
Og det er jeg lidt træt af da jeg er vild med farven, og garnet er superlækkert at have på selv med bare arme

Ærmerne er lige smalle nok om håndleddet, og skulle ikke ha været uden den trekant der stikker ud på hånden
Den må bøjes ind og syes til.


 Faktisk synes jeg også den er for lang, men da den er begyndt forneden er det ikke så nemt at gøre noget ved...
Om ikke andet kan den vel bruges til sommeraftenerne på teressen

Og bliver der et trailermarked igen i år i vores lille by så kunne der måske findes en høj slank krop den gør sig bedre på....

Percy

 ENDELIG I MÅL.........
Det har sandelig været en drøj omgang og slet slet ikke hyggestrik.
Jeg har sat alene på mit "arbejdsværelse" med godt lys, magnetplade og magnetlinial og talt og talt..

Og aldrig har jeg været så skuffet over et færdigt arbejde........

Da det er en gave til en venlig sjæl der har lovet at passe min hund en uge i påsken ville jeg gøre det så godt at jeg købte det garn der var foreslået til mønsteret som jeg fandt på ravelry.
Garnet Moon Night fra Lotus Yarn løber 12oom pr 100g 95% Lammeuld/5% Cashmere og det fejler bestemt ikke noget, tværtimod er det superlækkert.
MEN.....

Dette sørgelige syn var det jeg fik af pindene, nu har jeg før strikket Lace og vidste godt at det giver meget at blokke sit færdige arbejde så forstrøstningsfuldt fik jeg skyllet op og sat på nåle.








Det blev også lidt større men slet slet ikke det jeg havde forstillet mig som en flot og speciel gave...lidt synd for mønsteret er superflot og det færdige resultat er om ikke meget småt så dog smukt og præsentabelt.

Hvad gik galt...
Jeg har læst at  det færdige resultat ville være 120cm X 52cm 
Har bare ikke læst frem til der hvor der står at det VISTE diagram kun er til et tørklæde, vil man lave sjal skal men lave flere omgang af digram B og C...min fejl.
Jeg laver det ikke igen....tror jeg....for undervejs har jeg været håbløst ked af at trevle op og strikke om, ikke fordi mønsteret fejler noget (faktisk står der at det skulle være forholdsvis let) men fordi det er for meget for mit hovede at strikke mønster BÅDE på vrang og ret side