onsdag den 23. april 2014

2-trådet landmandsfår

Et besøg ved min far endte ud i at naboen stak mig en bærepose uld. Første indskydelse var at smide det ud for alm uld har jeg egentlig nok af.

Men som før sagt er det jo svært at smide noget væk, der kan bruges til noget fornuftigt..

Efter endt vask og karning blev der sørme en del mere end jeg havde troet i første gæt
I stedet for at lave store batt på min tromlekarter lavde jeg tejer (uldorme) og det var da bestemt en god ide..for de er at spinde som var det varm kniv i smør

Dog var der en del fraklip, da det jo ikke var klippet af til brug,så der er blevet kasseret en del under kartningen.






 Jeg har spundet tyndt...men jeg er vist mest til slump-metoder så mål og vægt har jeg ikke brugt meget tid på

Bemærk venligst min fine rokkesnor ;O)
Min snor sprang en sen aften hvor jeg næsten var færdig med at spinde en stor portion uld..for at blive færdig "lånte" jeg en muresnøre af gemalen fra værkstedet..den fungerer udmærket og bortset fra at den skriger lidt op i stuens krog så tror jeg den får lov at blive til den engang også er slidt over

Der blev en god portion garn af noget der bare var ment som en spøg.
Det er ikke gevaldigt dunblødt men helt okay, og kan også bruges på bare arme

Undervejs har der været planer om farvning af ulden...senere af garnet..men jeg tror det ender med at blive anvendt hvidt til et sommersjal

Efter spindingen,  hvor ikke ALT lanolinen er vasket ud,altså før det færdige garn blev vasket og "hængt" drivvådt op, vejede det ca 300g
Det passer ca til en pind 2½-3

Så det er udmærket til et kniplingesjal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar