fredag den 30. maj 2014

Paper piecing

Der smuttede lige en nattesøvn da svigermor kom efter at jeg skulle lave et kort med ½ døgns varsel....

Det blev et irisfoldet kort med et dansende par i paper piecing påsat med 3D-puder. Jeg har holdt kortet enkelt og brugt mønstret papir i stedet for en masse glimmer og Bling-bling.
Nu er klokken næsten 6...solen er stået op og fuglene er begyndt at synge udenfor....nu kan jeg lige nå at få nogle timers søvn inden den står på sølvbryllup fra i eftermiddag....
'Og så bette svigermor må du ud med din "bestilling" i bedre tid næste gang ;O) 





torsdag den 29. maj 2014

Kjole-kort


 Det er sket før at tøjet var skyld i at skabet ikke kan lukke.

Jeg fik ideen til kjolen efter en Youtube video, uden at spekulere på at den var lavet på et lærrede og ikke til et kort..
Min datter både syer selv og er glad for tøj, hvilket hun også skal ha pengebeløb til i gave så ideen synes oplagt.

Jeg lavede selve kortet som et skab og satte et ekstra kort på som skabsdøre dekoreret med stickers og brads

Og så må jeg jo nok binde dem sammen med en bette snor ;O)

Indvendig er "skabs-looket" også holdt 

Sølv-karton gør det ud for spejl til venstre
og til højre hænger et par enlige sommer og venter på makkeren.

Skuffen underneden er påmonteret med 3D-puder så indholdet kan rode (hvilket det absolut ikke gør i hendes egne skuffer) her har jeg set lidt stort på størrelsesforhold og brugt stickers perlekæder og stempler efter hvad jeg havde 



En anden YT-video har vist hvordan man laver de små fine tøjbøjler ud af en papirclips.
Og herpå har jeg limet stropperne så kjolen kan blive hængt op 

Blusestykket er pyntet med bånd og sten efter der er sværtet "brystform" på 







Et aflangt stykke karton sprayes med vand til det er godt fugtigt og kan rynkes sammen til det passer med livvidden på blusen (eller har de rynker man synes er pænt) hvorefter det tørres holdt i formen

Jeg har kantet med blonder og pyntet med stickles
og dækket limningen i livet med en sløjfe 









tirsdag den 27. maj 2014

Sølvbryllupskort

 Vi skal til sølvbryllup og jeg har endelig fundet en anledning til at bruge de sjove "hjerte-figurer".
Jeg har bitterligt fortrudt jeg valgte et tilbud på hjertepunchere fra engang jeg stod med dem i Panduro, for jeg har manglet dem mange gang...

I stedet bruger jeg en skære-stencil fra Fiskars og klipper på gammeldaws manér og det fungerer jo også fint nok..

De to figurer har jeg fundet på YT
Tallene er stemplet og klippet ud på et stykke karton jeg først beklædte med alumintape og embossede i big shotten.
Kageserviet-blonden (som ikke er snavset med drysset med sølvglimmer som ikke ku li aftensolen.


Jeg gik og kikkede på kortet et par dage og et eller andet ved champagneglassene generede mig...jeg synes ikke de passer ind...så jeg tog en hurtig bestemmelse og rev det af og satte det indvendigt i kortet i stedet.


Sådan blev så det færdige resultat.
Med blomster i stedet

Jeg kan ikke få glimmeret til at vise sig på mine billeder det er lidt synd for blomsterne er meget fine i solen af glimmer og sparkelz.


Gemalen kan bedst li det første, jeg selv det sidste...håber sølvparret holder med mig, for det er sådan det bliver ;O) 

onsdag den 21. maj 2014

Fra får til garn (4)

Sidste etape før man har garn til at strikke af.

Først spinder jeg mine spoler fulde af singler. Dvs jeg laver en-trådet garn, vil jeg bruge mit garn som entrådet er arbejdet ved rokken færdigt her, men det er nu ikke planen med det her garn.

Jeg hiver mine uldorme ud fra enden af til den tykkelse jeg ønsker og når jeg har rette snoninger på lader jeg det løbe ind på spolen, jævnt den samme garntykkelse er et must...medmindre man er til noget andet...stort set alle ønsker kan efterkommes..jeg er bare mest til at lave alm garn til pind str 3-4 ca.

Der er mange meter på en spole, især når det er meget tyndt som dette.
Her på spolen kan man se de forskellige intervaller af farver som fremkommer når man bruger uld-ormene som er trukket af karteren for at beholde "striberne" af uld frem for at blande dem sammen. 






Jeg prøver undervejs at holde mine spoler så de to og to rummer ca sammen mængde så jeg ikke ender ud med dumme slatter når jeg skal ha dem tvundet sammen til to trådet garn.


 Spolerne bliver 3 af gangen sat på  "Lasy Kate" (spoleholderen), Ja den hedder altså sådan ;O)

Nu har man så de to der skal tvindes sammen, og en ekstra til at erstatte den der først løber tom



Jeg tvinder på min en-snors rok.

Den har monteret en Jumbospole, som kan rumme to alm spolefulde garn, det sparer mig for en del ender jeg skifter bare til fulde spoler på Lacy Kate til min jumbospole er helt fyldt op


Jumbospolen blev ikke overdrevet fuld i dag, men billedet viser forskellen på den en-trådet tråd med farveintervaller og den to-trådet melerede garn

Jeg kunne også ha Navajo-spundet for at beholde lidt af intervallerne, men jeg vil gerne beholde mit garn tyndt denne gang.


Færdig garn afhaspet

Jumbospolens indhold bliver vundet over på haspetræet, mens man tæller omgange, hver omgang tæller 1.60m

Herefter binder man med en blød bomuldstråd om alle 4 "baner", og så har man et fed




Mit færdige garn vejer 187 g
der er 786 omgange på haspetræet á 1.60m

Løbelængden på garnet er altså 310m pr 50g.

Det giver mig en ide om hvilke mønstre der kan være egnede til mit garn, eller omvendt.












Det svære i at spinde er at spinde sit garn afballanceret.
Så det er altid lidt spændende at tage garnet af haspetræet.
Når garnet hænger frit drejer det om sig selv hvis det er overspundet, mit gør en anelse, dog ikke mere end det tilladte

Spinder man så det er overspundet vil det færdigstrikkede "hælde til siden" når det er strikket.









Endnu engang må ulden ha en vask.

Jeg vasker altid færdig garn i flydende uldvask eller hårchampoo

Og så lige de 3 hold skyllevand den sidste med eddike i







Førhen hængte jeg farmors tunge trækagerulle i bunden af mine fed for at strække garnet.
Det gør jeg ikke længere. jeg hiver det lige fra baljen med lidt vand i og op på tørrepinden.

Når det kun drypper meget lidt, svinger jeg det rundt i strakt arm til der ikke stritter mere vand fra. Det kan man sagtens gøre flere gange for uld holder meget fint på vand, og lige i tørreprocessen er det ikke så meget en fordel ;O)

Når fedet er tørt kan det lagres på hylden som det er. Jeg har lavet nogle små fed "kun for sjov" for at afprøve teknikker da jeg var på et weekend spindekursus for år tilbage

Dem har jeg planer med, og en skønne dag........
Mens mit nyspundne fed tørrer kan jeg lige snyde lidt og fortsætte med noget hvidt uld der ikke er nøglet op endnu.

Jeg har en garnvinde til at holde garnet, klipper bomuldstrådene af som holder sammen på fedet, og fæstner enden på garnet på spoleapparatet....og så snurrer man ellers lystigt til man enten har nået enden eller har fyldt det spolen kan rumme


Jeg elsker at stable min runde nøgler på hylden, de er overskuelige, nemme at holde orden på og så er de da smukke, ikke ;O)


Nu er det så stadig tilbage at omdanne garnet til et eller andet, men det arbejde kender de fleste så her stopper jeg min billedbeskrivelse.


Jeg håber min beskrivelse, fra får til garn, giver en forståelse for hvor meget tid man bruger på noget så simpelt som et bundt garn. Og så har jeg dog kun taget den lige vej...man kan spinde, tvinde, farve osv på mange mange andre måder som forøger tid, vask og tørreperioder endnu mere ;O)
Tak for i så med 

onsdag den 14. maj 2014

Fra får til garn (3)

Advarsel det bliver et langt indlæg ;O)

I dag fik jeg blandet nogle fibre, jeg har valgt forskellige blandingsmetoder

Mine fibre fra sidste års "fiberbytterunde" i spindeforeningen,var en stor beslutning om jeg ville bruge dem alene eller blandet med andet..for det er helt vidunderlig smukke fibre..
Men jeg bestemte mig for at lave det til mere end de 100g der var, hvis de forblev alene.

Fibrene er 60% merino-40% Bamboo fra Maid in England ...farve: winter Pansy
sart pink--stærk pink og lilla 50% silke-50%merino  købt hos Kajoli
10g hvid Morbærsilke  også fra Kajoli


 De 4 forskellige farver blev delt i 4 portioner, det er så nemt at dele på den måde, og karteren kan fint rumme den mængde. På den måde er man sikker på at få sine batts jævnt ens i farverne.


 I dag blandede jeg ikke mine fibre ved at køre dem ind "normal vej"

Nogen nævner det som "male fibrene på valsen," jeg tror altså bare jeg kører dem på ;O)

Fibrene blev kørt  på i lidt klattet bidder så det færdige garn bliver med farveintervaller på hver tråd som jeg så til sidst vil tvinde sammen som to-trådet garn  så skulle det efter min beregning bliver mere meleret.

Men ikke altid bliver det som man regnede med ;O)


 1/4 portion børstet ned mellem tænderne og nu klar til at hive af karteren


 Indtil jeg får den stærkt ønskede karteplade klarer jeg mig med at bruge metoden derfra på min tromlekarter.
Og det fungerer egentlig helt fint bortset fra man skulle ha haft en ekstra arm til at holde igen på håndsvinget ;O)
Jeg havde ikke meget brug for mine strikkepinde
str 9 før jeg begyndte på denne teknik, men her gør de nytte.Man klemmer fibrene fast mellem pindene og drejer rundt mens man hiver dem fri af karteren så der bliver en stram orm til sidst.


Der blev en god stor portion "Uldorme" der nu venter på spinderokken

Jeg bliver glad hver gang jeg står og arbejder med de fine blanke farver og jeg holder meget af at bruge blandingen af silke/merino den er økonomisk og anvendelig til næsten alt, og ikke mindst bor jeg nær både Filtestedet og Kajoli så jeg kan selv vælge mellem de dejlige farver


Nu var jeg så godt i gang  så jeg nåede lige en blanding mere, mens gemalen lavede aftensmad.

Fra højre ligger der 60g Merino/morbær fra 
farven hedder Månesten og er superflot
50g supermerino farve: Tågedis forneden til venstre
50g supermerino farve; Sand foroven til venstre 
Alle fibrene er købt hos Kajoli

deri blander jeg noget Tensel fra lageret som passede i farven.






Til denne blanding brugte jeg min hjemmelavede hackle.

Den  er lavet lidt som en prototype, der aldrig kom videre ;O)

Min søn er en ørn til at finde ud af at lave det mor viser ham på billeder eller youtube, ikke altid lige kønt, men altid anvendeligt.


Nærbillede af "vidunderet"
8 Afrohår- kamme indkøbt ved Matas..ekspedienten så godt nok noget undrende ud da jeg stod med 5kamme og spurgte om ikke de havde flere...det havde de heldigvis og hun sagde "god arbejdslyst, det lyder sjovt" ;O)

En planke, 8 kamme, 16-20 skruer et par skruetvinger og så kører det derudaf..
Igen deler jeg mine farver op så jeg får ca ens portioner hver gang jeg fylder min uldkam

Jeg  hiver lidt i fibrene så de bliver løsnet og så sætter jeg dem på så de sidder fast i tænderne på kammen med et 2-4 cm bagud

Nu kører jeg hver farve på lag-vis gerne tynde lag så der bliver flere lag af hver farve, det giver en mere meleret garn til sidst.
Man kan også sætte på i "klumper" det giver andet garn


Så er uldkammen klar til 1. afhivning af uld
Til det bruger jeg enten en stor knap med et ikke for lille hul i..

Eller som her låget af en slik-bøtte klippet "rundt" med et lille hul, klippet med en billettang.

Et sådant redskab kaldes en dizz og er tit af ben eller horn hvis man nu ikke er så meget "gør det selv" som jeg jo så er

Man "reder" alle fibrene til den samme side med sine fingre, her laver man en lille spids hale der kan gå gennem hullet i dizz'en

Nu er det bare at trække forsigtigt, lidt af gangen, ud gennem hullet i lange baner.
Frem og tilbage og helst i et langt bånd.

SAMTIDIG holder man øje med at fibrene ikke hopper af kammens tænder, det er ulempen ved den hjemmelavede, tænderne ikke er så lange og er bøjelige..men prisforskellen gør at man ikke lige klager over dét
Der skal lempes lidt og holdes igen nogen steder..






Herved får man et fiberbånd a la dem man køber, lige klar til at spinde som den er

Når man ligger fibre på i lag ender  fiberbåndet med striber af farverne..
Man kan også lægge på i "tern" så bliver fiberbåndet mere klattet i farverne.
Endelig kan man lave hele farve områder på kammen så får man fiberbånd med farveintervaller..

Mulighederne er uendelige








Der kan være en hel del pr fyldning af uldkammen

Jeg ruller det til "garnnøgler" og spinder fra en ende af og lader nøglet rulle som jeg spinder til










En god portion kom der ud af arbejdet.


Så er der klar til en regnvejrsdag med rokken ;O)






De 100g råuld jeg sjat-farvede forleden var tørre nok til at jeg lige ku få dem kartet nu den var fundet frem.

Jeg kartede de 100g  3 gange..det blev en ret ensfarvet batt.
Hertil fandt jeg 4oog kartet uld fra fætters får jeg havde på lager.
Det hele blev kartet 3 gange

Mellem hver omgang deler jeg mine batts i 4 eller 8 dele på langs, hiver dem tynde ud inden de kartes igen for at blande dem mest muligt...

I dag kørte jeg dem dog igennem så jeg bibeholdt det farvede på en stribet måde


Tænker man ikke lige lidt på fløde is med solbærsyltetøj   ;O)



Jeg hev også denne uld af med dizzen.
Det er faktsik første gang jeg har prøvet det fra tromlekarteren, og der skulle lige arbejdes lidt på teknikken førend det gled helt nemt.

Det var også en ide jeg fik fra Youtube

På denne måde fik jeg stadig det fiberbånd som er dejlig nemme at arbejde med.




500g færdig uld klar til at spinde.


Yams, nu tror jeg at jeg vil ha mig en is ;O)


mandag den 12. maj 2014

Fra får til garn (2)

Rigtig længe har jeg haft farvepulver, salt, arabyl og alle remedierne til at ligge, Og jeg har læst og studeret YT-klip så jeg slet ikke selv fatter jeg ikke for længe siden er gået i gang.Men jeg manglede ligesom det sidste puf til at få springet taget.

Det fik jeg så åbenbart dette år til Uldfestival, måske af alle de lækre farve-blandinger og  input.

Egentlig ville jeg bare hælde alle farverne ned i nogle glas og sætte labels på, men en lille smule farvestøv på handskerne der skulle skylles af, irriterede mit fedte-røvs-gen så  jeg bestemte mig for en lynfarvning ....altså i micro'en. 

Så jeg lavede mig en suppedas af kemikalier.           Kemikalier lyder grimt, men det er ikke mere giftigt stads end at det hele bare kan hældes ud i køkkenvasken efter brug.                                         Heri lagde jeg 100g hvidt uld.                                       
                              
Mens ulden stod i blød kom jeg alle de små bløde plasticposer i hver sin plastickop og hældte 50ml kogende vand på.                                                     12 farver x 50ml                                                       Det er helt vildt at kun det støv der sad tilbage på de små krydderipose-størrelses poser har givet denne stærke farvestyrke                                                    det giver da lidt at være en fedtemås ;O) 

 Ulden blev klemt fri af grundlage så de kun lige var våde.                                                                        I min iver glemte jeg at tage billede af det, men jeg hældte hver kops indhold ud fordelt over ulden mens det var inde i posen                                                  Efter den færdige farvning kan jeg godt se at jeg nok skulle ha nøjes med mindre portioner og så ha arbejdet hver farve mere ind i ulden, for der var meget der var løbet ned i bunden og lavet Pladderfarvning.
Altså èn erfaring rigere lige der ;O)


 10min i microen på fuld blus...10min ude på bordet i hvil...
Og en omgang mere.

Og så lige en omgang mere..

Jeg har brugt en stegepose som godt nok er for dyr til den her brug, men jeg har ikke rigtig intention om at det er denne farvemetode der bliver min favorit fremover.




Her hviler ulden efter de første 10min i microovnen
Der er stadig meget farve i vandet der står i bunden af posen.










Efter 3. gang 10min i microovnen er der næsten klart vand i bunden.
Jeg har læst mig frem til at der er en del overskudsfarve efter microovns metoden, så jeg erklærer min farvning for overstået.

Nu må man så udvise tålmodighed for der er NIX PILLE indtil ulden har kølet helt  ned.



 Vandet der blev vredet ud er faktisk næsten ikke farvet, så det har taget godt imod.

Den del er da i hvert fald vellykket ;O)
 Ca halvdelen af portionen er ret god og med gode farver
Den anden halvdel er så den jeg kan se jeg der er plads til forbedringer på....der er nærmest blevet pladderfarvet med overvægt i violet....det er selvfølgelig al den farveblanding jeg har hældt for meget på så fibrene ikke har kunne rumme

Og den erfaring jeg skal ha med mig til næste gang.
Nu er dagens forsøg lagt til tørre, og jeg tror de bliver kartet sammen med en masse hvidt uld til at give et lille genskær af alverdens farver, det har jeg før prøvet med købte fibre og så ser det jo næsten ud som om det var meningen farvningen skulle ende  sådan her
 Om det så var køkkenrullen der tørrede min plasticdug undervejs har den da en hel del inspiration til nye farvekombinationer... ;O)
:Fingrene ved jeg så ikke lige hvornår bliver til pæn brug igen..



JEG BRUGTE ALTSÅ HANDSKER men altså nok nogen alt for tynde nogen ;O)