Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag

søndag den 28. juni 2020

Armbånd -Spiral rope

Mit lager af små perler er stadig pænt stort og selv om jeg bruger mange timer, kan man ikke rigtig se der bliver mindre.

Egentlig skulle jeg kun lave det bagerste i øverste række, men farvekombinationerne blev ved med at vælte frem og jeg kunne sagtens blive ved hvis ikke jeg fik brug for tiden til noget andet
Armbåndene er syet med nål og tråd efter en YT-tut

låse har jeg takket være min svigerdatter også nok af, hun fandt en del i et hus hendes bror købte og heldigvis tænkte hun på mig

Nu er jeg dækket ind til sommerdresset hen over sommeren


lørdag den 17. november 2018

Armbånd

det armbånd
 Noget der er billigere end at købe færdigpakkede perler i hobbybutikker er at kikke lidt på smykkerne i genbrug og på stærkt nedsatte varer i butikkerne
Et alm elastikarmbånd med de trekantede "sølvperler" 3 gange rundt om håndledet kostede 25kr det var mange perler for de penge....
Den elastiske smykketråd armbåndet var lavet på var en dårlig kvalitet der mørnede efter kort tid men så var de jo grundlag for at lave et andet af de perler

Jeg satte dem sammen med alm sorte små perler efter ….yes I know….en You Tube DIY
Jeg havde ikke trekantede perler nok til fuld bredde som skulle ha endt med kun en sort perle i sidste række, men jeg synes ikke det gør så meget da bredden passer bedre til min smag uden de sidste rækker perler



Barndommens timer med perler og tråd blev lige opfrisket da jeg fandt en gratis opskrift på Pinterest med den søde lille blomsterlænke
Jeg lavede to, meningen var jeg ville sætte dem sammen så det ikke er så smalt på mit "voksne" håndled men jeg tror måske det er pænest med dem hver for sig så man kan bruge dem stykvis eller sammen efter behag

Når det er på plads kommer der lås på

Imens jeg tænker tegner og farver et barnebarn på egne farver til et hun gerne vil ha da det armbånd hun fik for 3 år siden er blevet for lille

så opskriften er ikke gemt langt væk



desværre hører der til min sygdom også mange søvnløse nætter....derfor er Pinterest og You Tube en guds gave for mig...ind imellem ender det med input der udløser omgående behov for at kikke på hylderne om materialerne er for hånden

de var de i dette tilfælde og 1½ time efter havde jeg lavet dette armbånd

små rødlilla 4mm Bicones , lilla "grønlænderperler" en klo-lås en lille lænke fra et kasseret smykke tråd og wupti


torsdag den 1. november 2018

Brick stitch - perler


 På Pinterest fandt jeg en tutorial med en meget ung pige de stille og roligt guidede frem til disse  søde juleøreringe hun brugte miyuki perler, som er små rørperler, men jeg har masser af disse små der er mere runde i det
De er ikke så nemme at stable som rørperlerne så ud til at være, men jeg er helt godt tilfreds med resultatet

Igen fra kasserne på hylden så prisen er gratis.

tutten på You Tube hedder Santa Claus Ornament
Der blev også til en canser-sløjfe. den tog kun 1 time at lave foran tv,

Den er også fra You Tube: Awareness Ribbon Request- A simple Expression of love an support!!!

torsdag den 30. august 2018

Vedhæng hjerte

Atter blev en kaffepause med Youtube som selskab begyndelsen til jeg måtte på lagerhylderne igen.

Denne gang var det en tutorial ved navn : Beaded heart pendant, der lokkede.

Jeg havde de hvide 4mm perler jeg skulle bruge, fra da datten, der snart er 40år, skulle ha lavet hårpynt til sin konfirmation (jeg siger det gerne igen,: smid aldrig noget ud, der kommer en dag man ville ønske man aldrig havde smidt det væk) og de små  ….jeg mangler stadig at finde ud af hvad de forskellige små perler hedder, men her i huset er de opkaldt efter Grønlændernes smukke perlekraver....Grønlænderperler havde jeg også, i den kasse en veninde kom med da hendes mor døde.

Et besøg ned i den lokale genbrugsbutik gav gevinst, her fik jeg de røde 4mm endda flere end jeg skulle bruge for sølle 2 kr Jow jeg købte også  lige lidt flere anvendelige perlekæder, der kan skilles af til en anden go gang, nu jeg var der.

Hjertet er samlet med en lille sølv-weire der snoes når hjertet er færdigt og klippes af med en lille ende der gemmes op i de nederste perler

En lille ring i og  VOLA  et lille hals-smykke på 3½ x 3½ cm 

tirsdag den 7. august 2018

pimpede træsko

De er ikke skønne når de er på, og såmænd heller ikke at gå for meget i, men de er uundværlige til lige at stikke i garagen eller til postkassen i

Nu har jeg prøvet at pimpe mine lidt så er de i hvert fald lidt forskønnet i udseende

Selvklæbende hjerter og blomster er af kurven børnebørnene har haft råderet over når vi var kreative sammen, men nu er de efterhånden så store at vi alle bruger af mine "rigtige" ting

Nu er jeg klar til at klare distancen mellem toiletbygning og forteltet 

tirsdag den 20. december 2016

Hurtigt kort

Et hurtigt kort på et færdigt basiskort fra skuffen.måske det kan ses fødselaren elsker lilla

Baggrunden er fra Fiskars skabelon klippet i hånden sværtet på kanten med distress Dusty Concord
Overdelen på kjolen er også klippet fra en Fiskars skabelon, dobbeltklæbende tape holder båndet fast.
Øverst er overdelen sat på med 3D pude og nederst med limstiften
De små blomster er punchet af samme papir som overdelen,med midte af lilla halvperler Og stickles diamond på bladene

Jeg har bøjet en tøjbøjle til ud af en papirklips,men fik ikke samlingen så pæn derfor båndet til at dække, en lille rosenknop med stilken snoet om en strikkepind blev limet under med en glue-dot
En lille stjerne i modsatte hjørne, fordi fødselaren elsker stjerne
Sko og tillykke er stickers


søndag den 31. januar 2016

Perle-armbånd


Et par aftener, mere skulle der ikke til for at få syet en bane af perler, som kunne nå om håndleddet.

Jeg har været i restekassen med perler igen.
Jeg kalder de brugte perler Grønlænderperler, faktisk ved jeg ikke helt om det er det rigtige navn eller om de hedder Toho-perler.
Uanset størrelsen på perlerne kan man bruge dette "Patch-work"-mønster, ved at regulere bredden ind efter perlerne.

Mit blev rigeligt bredt :o(


Jeg fundet et billede på Pinterest so jeg lod mig inspirere af.



Det er lidt svært at se på billedet, men jeg har lavet en lille "rulle" , 2 tern smallere end armbåndet, og syet på den ene ende
Modsatte ende syede jeg et lille bånd til at lukke rundt om rullen
Det har jeg lidt fortrudt, synes det er lidt for klodset....


Det er dejligt afstressende at sidde med perlerne og sætte farver sammen, og jeg tror det er min form for krussedulle-tegning som er så meget fremme for tiden, den dille tror jeg til gengæld aldrig jeg hopper på 

søndag den 1. november 2015

Perle-armbånd

Nogen gange skal man vare sin mund, ellers ryger man ind i ekstra arbejde. 

Pyt når bare man ser et par små glade ansigter, så er det jo løn i sig selv.

Armbåndet lavede jeg i sommerhuset i uge 42.
Jeg kan ikke linke til billedet jeg fandt på nettet, da jeg ikke er sikker på man må "nuppe" billeder inde påd en Amerikanske shop, hvor jeg fandt min inspiration.

Armbåndet der blev solgt som kit, var lavet i Swarovski-krystaller.

For at lave en kladde til udregning af hvor mange jeg skulle bruge (de er for dyre "bare" at indkøbe med løs hånd) syede jeg en billig model i 20år gamle hvide perler som erstatning for de runde swarovski-krystaller en arvet rest grønlænderperler erstatter seedbeads, og de lyserøde skulle ha været "bicone-formet" swarovski 
Resultatet blev at de lyserøde flaner..enten er de for store eller også giver det en betydning at de skulle være kantet ?
Egentlig skulle perlerne tilbage i posen efter udregning af hvor mange af hver der skulle indkøbes, men der kom en bette 8-årig forbi....og nu pynter min udregningsmodel på hendes arm, efter den blev rettet til..

Lillesøster skulle også ha så lynhurtigt aftenen før vi skulle til barnedåb fik jeg syet et bette armbånd i grønlænderperler fra støvlekassen der er propfyldt af arvede perler i stor stil...

Hurra for mine lagerhylder ;O) 


torsdag den 23. april 2015

Filtkugler

 Indrømmet...dagens pullerværk blev nok ikke det der krævede mest hjerneomdrejninger.

Mens vi så Godsejerne på tv holde barnedåb og høstfest fik jeg reduceret lidt på hylderne igen.

Denne gang var det 4 poser filtkugler fra Søstrene Grene og en del perler der kom af vejen.


Nogen stor opfindelse kan man vist ikke prale af, 10-15 små perler og 1 filtkugle indtil alle filtkugler er brugt op.

Bortset fra at filtkuglerne kradser på bar hud så er jeg ganske godt tilfreds med det færdige resultet, og bliver den ikke brugt før så til vinter når jeg får de højhalsede bluser på.

Eller viklet ind i et stort tørklæde.


mandag den 22. december 2014

Først skal træet vises....

Jeg har i år fået mit Juletræ  lavet færdigt...næsten for jeg mangler stadig at få fundet den helt rigtige topstjerne....jeg tænker noget gammeldaws a la mit bardoms staniol-stjerne.



Egentlig var træet også meget fint bare som foldet Katalog med guld/glimmer malingen.

Men så enkelt er ikke lige min smag, så jeg har sat lidt mini-julekugler på
Meget store Brads og palietter

Og en lille juletræskæde der ligger løs, den bliver nemlig også brugt til andet, bla. i et syltetøjsglas i campingvognen om sommeren.

Juletræskæden er fæstnet med en nål øverst på bagsiden og lagt løst omkring. Batteriæsken holder så imod med sin vægt i den anden ende.


Nu står det så og pynter på trædeorgelet,som godtnok har mistet pusten, men overlever alligevel på grund af sin charme.


onsdag den 30. april 2014

Papegøje-ørehængere.

 Det man førhen kaldte "grønlænderperler" har jeg efterhånden fået ret så mange af, uden egentlig at vide hvad jeg skal bruge dem til.

Ind imellem får jeg et input når jeg færdes på biblioteket, Youtube eller Pinterest, som da jeg så disse søde små, som man bare MÅ eje
Især når man stadig får et stik i hjertet ved tanken om at jeg altså IKKE får min drøm om en sød kærlig papegøje opfyldt.


Jeg har ikke den store viden udi det at lave smykker, så der er brugt ganske simpel monterings-teknik ( læs; jeg har "bare gjort noget").

En smykke-ring ind sat i midterste perle på issen af papegøjen og lagt ind i ørehængeren..


Jeg var bange for om de ville "vende forkert" ved brug..men de hænger fint.fint..

De er hurtige at lave så jeg har allerede luret nogen i grønne og blå farver også godt kunne blive et must have.