onsdag den 8. oktober 2014

Spindeforeningen Fiber-bytterunde 2014

Så har jeg igen lavet mit forslag til Temaet i spindeforeningens bytterunde. Denne gang var det "EFTERÅR" der skulle fortolkes.

Måske det er en trend for mig, men igen i år var det en hundeluftetur der blev inspirationskilden....

Dette billede har jeg taget nogle dage senere...så man må lige bruge lidt fantasi..

Kartoffel-optageren kørte, med kartoflerne rumlende rundt i maskineriet, mens en stod bagpå og sorterede sten fra. Hvor bliver kartoffelplanterne af i dag ? førhen lå de på marken i tykt lag...

Lugten af den fugtige muld, råbene til hinanden fra ham bag maskinen  og traktorføren, lidt blæst og frisk dejlig luft fik lige med et ordene ..."ja så er det da godt nok eftertår nu" til at suse rundt i mit hovede.

Pludselig midt nat vågnede jeg PLING...det var da det der skulle være mit forslag til temaet 
I min skoletid var efterårsferien ganske enkelt den uge vi tog kartofler op og gud ved hvor mange gulerødder til hestene.


I dag er det hele jo så mekaniseret, men i mit hjem var eneste maskine en bette traktor med vogn. Nok fordi det bestemt ikke var min lykkerus at ligge på knæ i våd muldjord med våde handsker tunge af snavs, synes jeg altid det småregnede og var koldt når vi foretog dette arbede.

Måske derfor blev mit resultat med uvejrshimmel og et enkelt lyn.

For jeg er sikker på vi ikke tog kartofler op i lyn og uvejr ;O)

På min brune muldjord har jeg lagt et lag "kartoffeltoppe" for sådan gjorde man førhen, de blev senere pløjet ned så de kunne gi næring til jorden til næste års avl.
Vi lagde så kartoflerne i en vogn til tørring..her har jeg lavet en presenning hvorpå jeg har lagt "kartoflerne", som mændene på marken jeg gik forbi havde lagt deres kartofler.

Egentlig har jeg brudt reglen "kartet fibre" for jeg har ikke kartet det men "malet" med fibrene...dels fordi jeg ikke lige selv ville bruge de farver samme...dels fordi jeg ikke kender Pia der skal modtage og derfor ikke ved om hun overhovedet er til sådanne farver..mit ønske er bare at hun kan smile af ideen og bruge de dejlige fibre sammen eller hver for sig eller blandet i noget andet..


Materialevalget blev mere bestemt af farvehensyn end af materiale hensyn jeg brugte ;

Himmelen: 50% Australsk merino/50% Tussasilke. Farve sort/blå fra Filtestedet
Skyerne ; Silkecoconer naturel købt på farvekursus ved Kajoli
Lynet; Rest af noget "sølv" knipletråd klippet i kartevenlig lænde
Muldjorden: 100% landmandsfiber af ukendt fårerace ( ulden stod uden for min dør en morgen )
Kartoffeltoppene; Tencel i brune/grønne/beige/gule nuancer fra Karin Hørkilde
Presenningen; 2-3 lag silkehankies "summer Garden" fra Garn Galleriet
Ka'tøf'lerne; Ca 650 stk perler, 4mm i dia, farven er brunlig gul fra Panduro Hobby


For ligesom at gøre ideen færdig syede jeg en "kartoffelsæk" af noget Jute stof, som sikkert har været beregnet til et juletræ-tæppe engang, 

Herpå kom en etiket med "Ka'tøf'ler fra Nørre Jyllaj" (selvfølgelig skal det være vendelbomål) 

Pyntede med min lille fiber-trold som jeg gerne bruger når jeg sender noget afsted, uden jeg har personlig kendskab til modtageren..dog har jeg vedlagt et brev som udpensler mine tanker omkring hvorfor mit bud på temaet nu lige er blevet som det endte med.

Egentlig har jeg lige så meget sjov ud af at sende, indpakning, håndskrevet personligt brev osv.. som jeg har ud af at lave fiberblandingen på ca 100g 





En af de få regler er at man skal gi modtageren besked når man har afsendt fibrene.

Jeg er selv en barnlig sjæl der elsker surprisen i at åbne pakken fra min afsender, så jeg kunne aldrig drømme om at afsløre det afsendte..

Derfor fik min meddelelse bare denne ledetråd med på vejen ;O) 




En anden af de få regler er også at man skal gi afsenderen besked når man har modtaget sine fibre. Og DET er altså lige så spændende at høre om Pia nu bliver glad for mit "maleri", om hun kan li farverne materialerne og kan bruge det hele til noget .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar