søndag den 28. juni 2020



Den Merinould jeg købte vist tilbage i 2016 har jeg haft til at stå i en papirpose og skrige grimme ord efter mig hver gang jeg så den vej det stod....

Fakta er at jeg har overvejet at smide det ud...jeg fik det ikke vasket godt nok trods den fine vaskeanvisning der fulgte med ulden

Jeg fik ikke al lanolinen ud, og efter hvad jeg har forstået betyder det at man har ødelagt ulden da lanolin i merino er helt lim-klister-agtigt

Nu smider jeg jo ikke noget ud helt frivilligt og jeg satte mig for at prøve alt-eller-intet metoden

dvs jeg satte elkedlen i gang og brugte sulfo...meget sulfo
ca 1/4 kop sulfo i min opvaskebalje så ploppede jeg ulden i 80g varmt ´sulfovand mens kedlen kogte næste omgang vand
jeg brugte mit termometer så jeg altid havde samme temperatur på det nye vand som det nu var på det ulden lå i.
2X sæbevand og 2 hold skyllevand, nøjagtig som jeg gør med almindelig uld

Nu er stablerne hulter til bulter og ikke fint lagt med spidserne samme vej som 1. gang jeg vaskede, men jeg har uld og ikke smidt det ud

da det var tørt kæmmede jeg det hele (glemte at veje)med uldkammene og fik en masse dutter og uldklumper pillet fra
og lavet fine små mohair-fuglereder klar til spinding

Den færdige garn klar til vask vejer 398g og der er mange mange m tynd to-trådet garn

hold op hvor var det godt det ikke blev smidt væk, selv om det ikke ligger med top og bund samme vej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar