søndag den 24. april 2016

Poncho-trøje

AV, jeg måtte helt tilbage til 2013 før jeg fandt frem til indkøbet af garnet til den poncho-trøje der lige er blevet færdig.

Godt nok hurtigt strikket for den er på p 6.

Men mon ikke også det er tallet for alle de tilløb jeg har haft, og opgivet igen
Jeg kunne ikke lige læse mig frem til at få udtagningerne til at passe ens i mønsteret, i hver side.

Enden blev enten at lave noget andet af garnet eller "bare" gøre som det faldt mig for.....jeg valgte det sidste.

Trøjen er superlet, strikket i Lana Crossa Woolhair
Mønsteret er fundet i Filati Strik udgave 3
Desværre slog garnet ikke til så jeg valgte at korte længden  på kraven for at få til ½ ærmerib, det gør ikke så meget for jeg vil alligevel hellere bruge et tørklæde end rullekraven..

Trøjen er ikke supervarm. men fin til en ærmeløs bluse

fredag den 22. april 2016

60-års kort




Desværre måtte vi melde afbud til svogers 60-års dag, da vi skulle til barnedåb samme dag.



Kortet blev holdt i sort og blå/grøn 
For at gøre kortet maskulint har jeg valgt karton med værktøj og træ-agtig udseende, hvert lag karton blev sat på en sort baggrund og skåret med ½cm kant.
Alle paneler er limet på med flydende lim.

De to sorte faner er sat på med brads i med skrue-form 
Tallene er stempler (kontor og papir)klippet ud og limet på sort så det får kant som panelerne 
Ligeså cirklen med tillykke-stemplet

Rustik snor og et par enkelte blomster..

Diamond Stickles kanter tallene
For at holde det maskuline undlod jeg stickles på blomsterne, og valgte de små mosaikker i stedet for at bruge perler

60 år er ikke højere alder end man godt må gøre lidt sjov ud af det, derfor fandt jeg den ældre herre frem fra gemmerne. han er monteret på vanlig vis med 3D-puder.

Eksplotionskort til dåb

 Barnebarn nr 7 blev døbt, svigermor ville gerne ha jeg lavede et kort til Frederik, det blev efter inspiration hentet fra Pinterest

En todelt baggrund, hvor det lyseblå bånd dækker sammenføjningen, jeg sætter (næsten) altid sløjfen på bagefter med limpistol eller gluedots.
Den lille elefant er stemplet på lysegrå og klippet ud, øret har jeg klippet et ekstra af og limet på med alm lim på hovedet og med en 3D-pude så det stritter ud fra papiret.
båndet er klippet i lyseblå papir og pyntet med en hvid halvperle
Cirklerne er punchet i Big shot (nellie's multi frame's MFD055), Ligeledes har Big shot klaret den lyseblå blondekant (Nellie's multi frame's MFD 049
Stemplet er fra kontor og papir sværtet med sort

Vi giver pengegave til vore børnebørns dåb. Derfor må der godt være gjort lidt ud af "kortet".


Jeg synes eksplotionskortet er sødt, da man kan kombinere det til at ramme både forældre og barnet med synsindtryk
 zigsag bånd i sølv og lyseblå limet ovenpå en hvid pyntebånd, (begge fra Panduros udsalgs-katalog) kanter låget











skabelonen til de små sko har jeg fundet på nettet, der er tegnet sy-kant, og de er klippet i hånden.
En lille brads formet som en knap er brugt som lukke en pålimet organza-sløjfe til pynt.
Skoene er limet på en kageserviet med gluedots.efter den er let skyggesværtet med blå distress

Færdigkøbte roser (panduro og brugtmarked) og rosenknopper, sommerfugle punchet ud i glimmerkarton






Som fyld i dekorationen har sat få Organza blomsterblade ind.
Sommerfuglene har fået aflange lyseblå halvperler på som "krop"

Med sølv-smykkeweire har jeg lavet små krøller ved at vikle tråden omkring en strikkepind

Det hele limes på med limpistolen og alle blomster er "piftet op" med Diamond Stickles






Kortet åbnet afslører at udvendigt var det for mor og far.
Indvendigt for Frederik, senere når han kan sidde og studere billederne

Midt i skulle jeg ha sat en hilsen, men jeg fik så meget indleven i at lime på at jeg glemte et skrivefelt

Derfor står hans hilsen indvendigt i låget ;O)



















Den lille bamse med ballonen er stemplet på Copic marker-papir og farvet med Copic Ciao klippet ud og monteret med 3D-Puder ballonen har fået 3D-effetktlak så den skinner dejligt
De 3 mærkater (CREAlies) i hver sin størrelse , den øverste er gemt, her står dåbsdatoen , næste tillykke er stemplet med sort hotembossing og Navnet er hotembosset med sort som indeholder glimmer
En lille punchet blomst med en hlavperle


















Jeg har været i gemmerne for at finde alt det jeg mener vil være interessant for en lille dreng

Jeg har sat karton-lagene skævt på da det giver bedre "eksplotions-effekt" når låget tages af







Glansbilleder, udklip fra en ugebladskalender, klistermærker, papfigurer, 3D-klip












Enkelte motiver har fået et strejf glimmerlim, andre motiver pyntet med noget i 3D
Stickershjørner er også brugt


Her kan fantasien rigtig gå amok










Kort til April månede

Vi er hårdt spændt for med fødselsdage i April månede,
vi lagde ud med fødsleldag hos svigersønnen.
Det blev et Easel-kort
Baggrunden er embosset i Big Shot-en jeg har tegnet en tændstikmand med  tynd tushpen og limet knapper på ned limpistolen
skyggen under manden er et strejf med Distress Vintage Photo
Samme distress her brugt til stemplet med Happy Birthday, og stemplet oveni med Hot embossingsværte og clerar embossing varmet med varmepistolen

Jeg har pyntet rigeligt omkring stemplet for at få en støtte til kortet når det står opslået
Pynten klippet fra et bånd købt på tilbud i Panduro
Næste fødselsdag var svigermor
Inspiration fra Pinterest

Et stykke pink karton, samme størrelse som kortet, embosset i Big Shot.
Jeg skar ca 5cm ned midt på, som bøjes ned til krave
Hudfarvet papir limes på kortet til at dække udskæringen herpå limet halvperler som perlekrans.
Martha Steward punsh (lånt af min søster) limet på som knapkant og herpå halvperler som knapper

Fra knapæsken fandt jeg blomsten som er brugt til broshen .







Svigerdatteren fik et kort med en kageserviet som baggrund.
Blomsten er et stempel jeg har haft længe, men ikke har brugt så tit, det tror jeg bliver lavet om på efter jeg fik ideen til at bruge hot-embossing og varmepistolen
Jeg har farvet med distress sværte i tre røde farver den lille midterblomst har fået brun Stickles og en brads i brun
En grøn fjer og gyldne palietter
Vores ældste barnebarn bliver 9år
I restekassen fandt jeg et lyserødt stykke karton

Et borduks 5cm bredt bånd og et organsabånd med guldkassen med stjernedrys blev hæftet på tværs af den lyserøde karton, ved at fæstne dem på bagsiden med tape.

Jeg har stemplet bogstaverne til GIRL på mørkere papir, og punchet hvert bogstav ud med en firkant-punch (søstrene Grene) som er fastsat med hæfteklammer
BIRHTDAY er stemplet med hotembossing sværte og drysset med clear

Et smal cremefarvet bånd med guld-tillykke påtrykt er bundet i en sløjfe til at rynke det brede bånd ind, en rustik snor trukket gennem isvaflen/knappen

Færdigspind

 Jeg har fået spundet mine uldorme og jeg er rigtig tilfreds med resultatet.
Jeg arbejder stadig med at finde et mønster på en kjole så jeg får brugt garnet rigtigt. Dvs jeg gerne skal ha brun som bundfarve OG samtidig med kjolen ikke skal være stribet må den gerne bruge begge farver ligeligt

Et top/down -mønster vil være godt så jeg bare kan strikke indtil garnet slipper op
Så egentligt ved jeg ikke om jeg ender med en kjole eller top

Jeg har ramt ca 300g gul og ca 500g brun to-trådet med en løbelængden ca 460/100



 Bom bom bom....mit merinould gav lidt kriller i maven og pludselig slog det mig, jeg spandt den "forkerte vej" ...så i panik måtte jeg afbryde mit arbejde og ha skrevet om gode råd i spindeforeningen..

Jeg plejer at spinde i S-retning og tvinde i Z-retning, nu havde jeg så spundet modsat...

Efter de søde (og hurtige) råd fra spindeforeningens medlemmer fandt jeg ud af jeg godt kunne ha spundet fortrøstningsfuldt videre, for man kan egentligt godt spinde og tvinde hvilken vej man selv vælger.
Dog var der forskel på hvad man vægtede ud fra hvilket formål man skal anvende sit garn til.

Jeg endte ud med at lave mit "uheld" til en entrådet garn på 100g så passer mængden til et trøklæde
Resten blev spundet på behørig vis tyndt og spundet to-trådet

Jeg har desværre regnet forkert på løbelænden, men da jeg tænker stort sjal eller lign så betyder løbelængden ikke så meget alligevel.

Garnet er dejlig blødt og lækkert, men jeg tror ikke det har været sorteret før det kom på spinderiet, men bare kartet som en hel ham.
Det kunne med stor fordel ha været sorteret af en erfaren spinder først, men det er nu stadig lækkert ;O)

torsdag den 24. marts 2016

Globus-bordlampe

Min gamle fars globus er igen kommet til nytte.

Den har i rigtig mange år stået i min fars stue som noget af det han var glad for, de sidste mange år har den (ja hvorfor mon ???) stået i et sydvendt vindue,, deraf var papiret så helt brændt væk af solen.

Jeg havde ikke lige lyst til "bare" at kassere globussen, synes pludselig det var svært når far nu havde været så glad for den (da den var pæn)
Derfor har den lagt i min pulterrum nu i over et år, mens jeg har været inde over mange ideer og google-tips. men ingen af dem bekom mig vel

Forleden væltede jeg min hyggelampe på hjørnebordet i gulvet, så den smadredes.
 Så kom globussen frem igen..


En simpel løsning er blevet "slebet glas"

Først sleb jeg på må og få hele vejen rundt, med fint sandpapir.
Så strejfede jeg igen hist og pist, på kryds og tværs med et lidt grovere.
Sidst gav jeg enkelte strejf af et ret groft sandpapir, denne gang fulgte jeg sporet af det mellemste sandpapirs strejf.

"messing"-delene blev godt vasket af i sæbevand

Og teak-foden blev mættet godt igennem med teak-olie.




Lad mig bare være ærlig.....ind til videre er jeg vist alene om at synes den er pæn,
Men det gør ikke så meget, jeg har mange ting i vores hjem som jeg ikke har for skønhed, mærkenavn eller pengeværdi men fordi det gør mig godt at se på, minde mig om eller bare at ha lavet det selv ganske gratis

Det er lidt svært at gengive slibe-sporene på billedet, men jeg tror man kan fornemme skyggerne på væggen 

mandag den 7. marts 2016

Merino uld


Jeg føler mig lidt som en lykkens Pamjulefis .... ;O)

Jeg er nemlig blevet beæret med hele 965 g lækkert lækkert merinould fra hjemmeavlede lam

Endda fra en mand jeg ikke kender særlig til.

Hans kone mødte jeg, via noget tøjindsamling til Bosnien for år tilbage.
Som rigtige Vendelboer, mødes man ikke uden der lige skal en kop kaffe og en sludder til.
Her kom vi ind på, hver vores særheder og interesser..
Bla min passion for ulden

Vi fik en sludder om hvordan jeg forarbejder kamelens uld, om at jeg brændende gerne vil prøve at ha Moskus på min ten..at jeg har set nogen spinde fjer og dun ind i garn Osv osv...

I snakken kom vi ind på at hans første kone der var død af kræft, også havde været meget kreativ..
Og rundt i stuen fandt han fine fine ting fra hendes hånd både almuemalede, porcelænsmalede, hæklede, syet og strikkede ting..hendes rok, der nu kun stod til pynt, hun har været en meget dygtig husflids sysler.

Jeg passede det jeg kom for, og faldt i snak med konen i huset, efter en stund kunne vi høre manden rode rundt på loftet over os. "han har så mange ideer" smilede hans kone.

Efter nogle minutter kom manden ind i stuen med noget der var pakket ind i  brun papir i hænderne og sagde "værsgo"
Pakken indeholdt merinould, og knap 1kg uld er altså MEGET, jeg blev helt paf, ikke kun fordi det i kr er en god gave..men lige så meget fordi hans kone var knalddygtig efter det efterladte arbejde at dømme, de havde havlet merinoulden selv for at bruge til noget helt specielt, og så nåede hun ikke at få det spundet grundet sygdom. nu havde han gemt det i flere år "for der er ikke nogen der ved hvad det rent faktisk ER de får, det gør du"

jeg blev både rørt og paf, og modtog med stor glæde pakken,

Det er et par år siden jeg fik ulden, og jeg har kredset om den flere gange, men ikke lige fundet hvad den skal bruges til..
Med tiden er jeg blevet mere og mere ydmyg og beæret over at blive udvalgt som arvtager af ulden, og at han så mig værdig til at bruge det.

Nu er det kommet frem igen og skal på rokken..spindes til naturfarvet tyndt 2-trådet garn og ende ud i et Estonia-sjal
Et jeg kan bruge nu og til jeg engang bliver rigtig gammel