fredag den 22. april 2016

Færdigspind

 Jeg har fået spundet mine uldorme og jeg er rigtig tilfreds med resultatet.
Jeg arbejder stadig med at finde et mønster på en kjole så jeg får brugt garnet rigtigt. Dvs jeg gerne skal ha brun som bundfarve OG samtidig med kjolen ikke skal være stribet må den gerne bruge begge farver ligeligt

Et top/down -mønster vil være godt så jeg bare kan strikke indtil garnet slipper op
Så egentligt ved jeg ikke om jeg ender med en kjole eller top

Jeg har ramt ca 300g gul og ca 500g brun to-trådet med en løbelængden ca 460/100



 Bom bom bom....mit merinould gav lidt kriller i maven og pludselig slog det mig, jeg spandt den "forkerte vej" ...så i panik måtte jeg afbryde mit arbejde og ha skrevet om gode råd i spindeforeningen..

Jeg plejer at spinde i S-retning og tvinde i Z-retning, nu havde jeg så spundet modsat...

Efter de søde (og hurtige) råd fra spindeforeningens medlemmer fandt jeg ud af jeg godt kunne ha spundet fortrøstningsfuldt videre, for man kan egentligt godt spinde og tvinde hvilken vej man selv vælger.
Dog var der forskel på hvad man vægtede ud fra hvilket formål man skal anvende sit garn til.

Jeg endte ud med at lave mit "uheld" til en entrådet garn på 100g så passer mængden til et trøklæde
Resten blev spundet på behørig vis tyndt og spundet to-trådet

Jeg har desværre regnet forkert på løbelænden, men da jeg tænker stort sjal eller lign så betyder løbelængden ikke så meget alligevel.

Garnet er dejlig blødt og lækkert, men jeg tror ikke det har været sorteret før det kom på spinderiet, men bare kartet som en hel ham.
Det kunne med stor fordel ha været sorteret af en erfaren spinder først, men det er nu stadig lækkert ;O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar