fredag den 25. september 2015

Smykker.

Måske går det nogen gange for stærkt når jeg rammer ind i Panduros 5o% udsalg. I hvert fald endte de smykker. jeg umiddelbart synes, var et godt køb på hylden og blev til en UFO..

Forleden ærgede det mig grænseløst at jeg igen igen stod i en butik med billige armbånd på tilbud og ikke kan bruge dem fordi mine håndled er alt for tykke

Så jeg gik hjem og åbnede mine æsker og på lidt over 1/2time fik jeg lavet det der har ventet 4-5år
logik er der vist ikke noget af ;O)


Alt man skal bruge undtagen værktøj er i æsken
 Dette er på elastiktråd og jeg har tilføjet de små grønlænderperler på hver side af biconperlen,ellers kunne det ikke når rundt om mit håndled uden det blev for stramt..
Nu jeg var i gang fik jeg også lavet halssmykket..
Her fik jeg opdaget jeg ikke er en ørn til smykker..
Jeg fik strammet tråden for meget da jeg satte knudeskjuler på for enden ved de 3 biconperler i siden..så de stritter
Hvilket gør at halssmykket ligger vandret ud fra min hud..

Jeg har prøvet at massere dem lidt og det hjalp
Så mon ikke jeg får dem lagt ind på plads med tiden ;O)


Så er der et hængeparti mindre på hylden 

torsdag den 3. september 2015

Kort med Acetate-front

To kort lavet samtidig og næsten ens..

Den ene fødselar er mere til bling-bling end den anden, så der kom lidt mere perle på



Dies jeg har brugt:
Baggrunden: Marianne design CR 1207
Tallene: Maranne Design COL1347
Roser:Die-namics-vintage flourish


Et stykke plastic fra genbrugsskuffen (det har dækket et stempel) blev passet til på øjemål og falset et par cm i hver side. Dobbeltklæbende ekstra stærk tape blev brugt til at lime plastic-låget under min sværtede baggrund
alle kanter er sværtet med:
Old paper og walnut stain fra Tim Holtz og små-duttet med bronce/guld

Taggen er fra gemmerne

Hjertet er købt i Tiger for længe siden



Roserne har jeg skåret i hvidt karton og sværtet med de to brune nuancer
De andre blomster er dels fra blomster-lysmanchetter og dels fra panduros 50% salg

Tallene har fået et lag Glitter Glaze (panduro)

Blomsterne kantet med Stickles Diamond

enkelte steder fik en ekstra gang "diamantstøv" med Negle-glitter-pulver .....I loooove it.

glimmer/perle swirvler og perlerække på plastic låget tilsammen med en tillykke-sticker

Halvperler i hjørnerne og under taggen en grå fjer




 Som altid kan jeg ikke gengive glimmer, men det fornemmes vist



Jeg holder meget af at bruge denne baggrunds-die


En færdigkøbt sommerfugl fra Kontor og Papir

 Kortet til 50-års fødselaren var et pengekort

Jeg har nogle små flaskekort, i skuffen, der aldrig bliver brugt.
Ideen med at pifte det op med et bånd i kortets farver, der så samtidig holder kortet lukket, virker ret godt
dobbeltklæbende tape holder pengene på plads på kortets forside
Der blev ikke limet i bunden så pengene kan stikke igennem så de ikke behøver at blive foldet.

Garnresterne skal også med

Jeg har i nogle uger strikket på et "donerings-projekt"
En dame her i byen bad om tøj til et par der havde valgt barn frem for abort, selv om pengene var små...det tager jeg hatten af for og lovede at strikke et barnevognstæppe og en god ulden trøje til vinterbabyen.

str nyfødt blev mit eget garn fra fætter-fåret, pind 3
Mønsteret er fra en biblioteksbog..jeg må indse at jeg skal til at skrive titlerne ned på de bøger jeg gemmer opskrifter fra så jeg kan gi videre..

Desværre slap mit garn op og derfor er ærmer og forstykket ikke ens.
Selve bullen strikkes i et og ærmerne syes på til sidst.

Djævlekyse dertil

trøjen er lidt åben foran, men mon ikke det går an den første tid lægger babyen jo alligevel under en varm dyne


 Trøjen her blev strikket først..men grundet størrelsen tror jeg det først bliver næste vinter den passer den lille pige.
Derfor satte jeg bukser til, så det bliver et "autostole-sæt".

100 landmandsfår..
Det røde er fra mit micro-ovns-farve-forsøg, og kartet til en meleret farve af pink/gul/grøn/rød/lyserød
Den røde slap op derfor blev bukseenden stribet

De ser lidt brede ud, for jeg har lavdet elastikken være for langt så kan de selv slå knude og klippe ind..håber det hjælper

Trøjemønsteret er fra Familiejournalens årshæfte "101 Idéer" 2010. dvs jeg brugte mål og m-antal og lavde mit eget mønster

Til bukserne brugte jeg opskrift fra Sandnes Lanett hæftet


Falk-uldgarnet der blev tilbage efter traktor-trøjerne blev brugt til et tæppe, der er blevet pillet op et par gange, for at få farverne til at sidde BÅDE tilfældigt men OGSÅ i en form for orden.

Jeg fortrød lidt de stribede tern, men orkede ikke at lave om, så håber inderligt modtageren gider bruge det alligevel

Som noget nyt prøvede jeg at lave I-core med "hjørner" det blev faktisk ganske kønt


Nu mangler jeg bare at aflevere til damen der samler ind til de vordende forældre 

onsdag den 19. august 2015

Elektrisk spinderok

For så at begynde med noget helt helt andet end E-rokken 

Det har været en forrygende sommer, selv om vejret ikke har været helt så godt så har vi alligevel fået en masse ud af livet.

Bla en hel del smut-ture.
I skoven og se dyrene gå til ro
Sandskulpturene i Blokhus med temaet H.C.Andersens eventyr..som altid en stor oplevelse også for de små der kunne genkende eventyrene.

Helt stort var det at se Lille Vilmose for første gang..den foto-glade nevø tog mig med fra tidlig morgen og vi så kongeørn, høge i alle afskygninger, hejrer, skarven, rådyr,harer, smukke sommerfugle og larver samt nogle små salamandere..

Nevøen er ikke amatør-fotograf, så han havde udstyret i orden, jeg har kun min mobil derfor et bette ringe foto, men oplevelsen var stor...jeg skulle bare suge oplevelser til mig mens han lurede på gode motiver...det var en dejlig dag.

Først på sommeren var vi en uge på Råbjerg Mile camping  med mellemste og hendes lille flok. Ikke lige den bedste uge der var regn og koldt og blæst det meste af ugen

Råbjerg Mile camping er super dejlig og vi var der hverken første eller sidste gang.

Første gang var det imidlertid at jeg var oppe i den Tilsandede kirkes tårn..ikke at man kan se mere end fra en anden top..eftersom kirken jo er begravet.  
Sommerens scoop har indtil nu været Møn..og Møns klint...hvor kun vi to gamle kørte afsted og boede på vandrehjem.

Det er SÅ smukt og ganske ubeskriveligt hvor langt der er ned og endnu længere op (sådan føltes det i hvert fald)

Vi gør i daglig tale brug af Vendelbomålet, under indkøb i en Brugs på Møn, hvor de sikkert er vant til mange tungemål, blev vi tiltalt på Engelsk..det gav en del morskab og en lille snak om vore landsdeles fordele og ulemper


Der smuttede også lige et par markeder, og et trailermarked med i sommerens løb

Og et mere når at komme inden sommeren er slut

Det var nu heller ikke nogen succes, den dag kom der også rigeligt regn, selv om det startede helt godt ud.

Jeg havde sjaler og trøjer med af egen produktion...mange roste og kælede lystent for mine sager, men derved blev det... det bliver man ikke rig af.
På turen mod Møn kørte vi forbi Horbelev og jeg smuttede indenom af Skytten.dk hvor jeg havde fået en E-Spinner sat til side til mig.

En gave fra min mand,  bare fordi......   ;O)

Den var ikke sat sammen så jeg måtte nøjes med at pakke delene ud og sidde og savle lidt på vandrehjemmet

Vel hjemme igen er den nu sat sammen, afprøvet og jeg har en ny oplæring foran mig..

Den er supernem at bruge, jeg har endnu ikke tvundet og vasket mit første garn. Jeg tror det kræver lidt, før jeg har styr på over/under-spundet garn..det var ligesom nemmere at ha følelse for på den to-snors jeg brugte før.

Sommeren er ikke slut endnu, og vi har stadig en forlænget weekend i Århus til gode..Gammel Estrup og Århus gamle by sammen med gemalen søster og svoger..

Der bliver strikket livligt..men det kan først vises frem senere ;O) 

tirsdag den 4. august 2015

Solfarvet uld afsluttet for i år

Indrømmet, mine forventninger var mindst, at jeg kunne leve op til det alle de proffe i spindeforeningen laver ;O)...

Nogle måneder senere er jeg blevet mere realistisk og har indset at så bliver man altså skuffet...eller i hvert fald ender man med et andet resultat end forventet..

Det glas der fik en chance mere efter jeg tømte de andre glas har ikke givet det store udsving..en anelse dybere farvetone men stadig flaskegrøn.

Lugten er til gengæld en blandet fornøjelse..en god blanding af nylavet kokasse og en nyåbnet engelage-kule..så en omgang champoo med duft var nødvendigt.

Bagklogskabens klare lys fortæller: mindre gram uld pr glas og mindst det dobbelt gram tulipanblade pr glas.
Bedre sommervarme om natten og mere sol i dagstimerne
Og så måske forsøge med vinsten i bejsen sammen med Alun som jeg brugte alene i år..

torsdag den 30. juli 2015

Glitter


Den ene af mine piger lod mig overtage en lille bitte dåse med negleglimmer, den har jeg nydt godt af når jeg bruger blomster på mine æsker eller kort, blomsterne kræver altså lidt glimmer i min verden.

Den bette dåse glimmer har holdt umådelig længe..men nu gik den ikke mere.

Jeg har prøvet mange steder for at få netop samme negle-glimmer igen, da den var ret funklende og lynede og glimtede når lyset faldt på det.




Enden blev at jeg måtte købe mit glimmer/glitter i Panduro

Det var jeg bestemt ikke glad for, det er meget mere groft, og "støvet" i udseende...når jeg har lagt glimmer på mine blomster ligner de som var der sat sig et lag rimfrost på og de glimter og funkler ikke som jeg gerne vil ha dem til det.











Forleden var jeg så ved et tilfælde heldig at finde lige præcis den funklende, negleglitter som jeg manglede

På osetur skulle vi lige kikke i den nye butik "Normal" der er kommet i storcenteret, og de havde blandt mange andre ting negleglimmer....også lige præcis den jeg søgte.

Jeg købte fluks 4 dåser for 18kr pr styk

Omregnet til den mængde jeg har haft 5-6 år har jeg glitter resten af min tid

Panduros glimmer er ikke købt forgæves, den skal nok blive brugt når jeg igen skal til at lave sne på kortene.



Trappe-kort



 Kortet der skal følge med Sofies babytæppe har jeg lavet efter en Stair step card tut fundet på Youtube

Baggrunden på hvert trin er sværtet med Distress Dusty concord

Stemplet med de to søde små, er købt brugt, så det kender jeg desværre ikke navnet på

Babyen i forgrunden med kaninbamsen er fra Panduro

Farvet med copic og klippet ud kantet med sort tush




Ovalen med blondekant samt ballonerne er en die fra Marianne design.
Ballonerne er trykket  ud i hvid karton og farvet papir og limet sammen må de bliver mere stabile og får "snor" på.
Forgæves forsøgte jeg at passe mit stempel til så jeg kunne trykke "it's a Girl" på ballonerne, det endte med jeg skrev i hånden.
gyngehesten er en knap (Panduro)
Pallietter (søstrene Grene) og et par simili-hjerter så gamle så jeg ikke husker hvor de er fra.


Mellemste trin
Sofie skåret med "Bug in A Rug" fra sizzix og sværtet med Distress Dusty concord.

Papirsnoren (Panduro) er vundet om 4 fingre og samlet midt på med en stump metaltråd, der så også bliver brugt til at lime blomsterne fast på.
Blomsterne er dels fra Panduros udsalg og dels lysmanchetter der er plukket i stykker
Blomsterpynten fik en omgang stickles og glimmer

forreste trin.

Den søde lille baby synes jeg skulle være alene med sin bamse.

Kun lige et par så hjerter som finish.

Nu skal kortet lige tørre, pakken pakkes ind, og afleveres..
Håber den kan bruges