onsdag den 30. oktober 2019

Spind af råuld

Oprydning kan føre til mange ting.....

Denne gang fandt jeg en kasse kartet rengjort uld

før at prøve at farve på garn i stedet for uld satte jeg mig til at spinde det hele
Det endte ud i 595 g totrådet

Jeg har endnu ingen planer om farve eller brug og jeg har heller ikke planer om at regne på løbelængde før jeg har lavet det helt færdigt til strikning. 

Julekort 2019

Til kreativ messe i Viborg blev vi fristet af Gavlhusets demo-dame der lavede fine baggrunde med en lille børste og svært . jeg skulle lige prøve da jeg kom hjem og det endte med et færdigt kort inden jeg gik i seng

Baggrunden blev limet på et layer stanset af en lene frimærke die ( den største)
Jeg holder ikke længere styr på mærke og navn på mine dies så jeg kan ikke nævne hver enkelt af grene og blomst men det er diecut på indfarvet akvarel karton undtagen den lange i guldkarton som stikker op midt over julerosen

Effekt Snow(nellies) er brugt i rigelige mængder på de steder jeg lige synes det var oplagt der kunne lægge sne

Glitter Glaze (Panduro)  penslet på blomsten så den får et frost udseende (inden sne)

Og inden lim og sne er tørt har jeg drysset et lille drys af datterens aflagte negle glimmer over, det er så helt fint i kornene at det giver det skønneste glimt over kortet

et stempel på banner die cuttet som er påsat med 3Dpuder efter en guldtråd blev viklet omkring

de små stickles prikker på bagbeklædningen har jeg fortrudt, men de er der jo alligevel 

Bogkort


 Jeg er selv ret betaget af disse "kort" og synes de gør godt ud for "bare at gi penge" , tillige er de ret fede at stykke sammen.

En ret enkel æske gør det ud for kuvert dels for at skåne blomsterpynten men også for at jeg gerne vil bruge den spirende glæde det giver at få en fin æske og åbne til et smukt kort der så bliver lidt mere smukt når det er åbnet
Æsken er kun påsat et layer der er skrabet på kanten sværtet og påsat et enkelt diecut med en blomst limet på
enkelte pallietter er drysset rundt
et bånd limet på med dobbelt klæb




Selve kortet er så i ydre udformet som en bog

Jeg ville ha de mange blomster på da modtageren er glad for blomster det blev på bekostning af teksten som jeg valgt at lave med et pænt tillykke og så markere den runde dag ved at sætte fødselsåret på som titel på bogryggen






Blomster og blade er alle undtaget roserne lavet af akvarelpapir indfarvet med distress ink spray hvorefter de er skåret ud med div dies eller punches
Enkelte, bla den store i midten, er gået den anden vej, her har jeg stanset blomsten og sværtet med inktool og fast distress sværte
Tekst og de enkelte længste blade/stilke er i guldkarton som er eneste glimmer foruden Perlerne i blomsterne
Selve bogbladene er også lavet af akvarelkarton og harmonikafoldet i hjørnerne har jeg flettet dem ind i hinanden og limet dem sammen i de yderste sammenføjninger (der er glimrende tutorials på You Tube, søg på book card)

Kanterne er sværtet med disress ink for at lave et gammelt udseende
Jeg vil gerne ha det fint og nobelt men har alligevel en trang til det ikke må være så yndigt og perfekt






Pengegaven og skrivefeltet er på indersiden af forsiden
Jeg har valgt at sætte en lomme på da ønsket var penge til en cykle var kartonen jeg lige havde på reolen et oplagt valg
Hjertedien var også oplagt
Og herfra brugte jeg nogle af de overskyende hjerter der blev sværtet

For at stabilisere kortet satte jeg karton på bogryggen og bagsiden også








Eventyret i bogen er jo at hun får sit ønske opfyldt, derfor cyklen (Marianne die)
Birkestammerne (kina die) er stanset i hvid karton og malet med vandpensel og distress ink black soot, tyndet mere eller mindre med vand
Cyklen er stillet op af et hegn stanset ud af distress spray indfarvet akvarel der efter indfarvningen blev embosset i en 3D folder af Tim Holtz
De små blomster i cyklekurven er punchet blomster sværtet og sat en lille perle i midten og en snor er bundet om kurvens sider
Græs og græstotter er sat ind for at dække lidt op og danne skovbund inde omkring cyklen



 Jeg er lidt vild med paddehattene der er lavet efter inspiration af Berit Rosenfeldt
De er skåret af beige karton og den røde hat er indfarvet akvaret igen med distress spray efter de er limet sammen har jeg givet det røde en gang glossy accent, hvilket fik farven til at flyde lidt ud, det reddede jeg med hvid poska så platterne blev helt fine og hvide

Paddehatte og løvet er limet ind mellem "bladene" i bogen så de fik flere lim- og støtte punkter

Løvet er ligeledes akvarel og distress ink , jeg har bare brugt de farver jeg synes var efterårs agtige, og indfarvet et helt ark papir så flytter jeg dien hen det sted på pairet hvor farven er netop som den skal virke det sted diecuttet skal sidde på kortet
Foroven har jeg sat lidt større blade, jeg havde ingen gren de kunne sættes på, for illusionen skal gerne være man titter frem under en gren

De store blade er dies (kina dies)

Også her har jeg undladt glimmer og glitter med tanke på modtageren

Og heldigvis blev hun rigtig glad 

sokker

 Jeg har aldrig været den store stømpestrikker, men efter jeg legede lidt med tå op metoden og hele 6 par på en gang på magic loop pinden , er jeg måske ikke helt blevet mere glad for at strikke strømper men må i stedet erkende at jeg er mega glad for at bruge uldne hjemmestrikkede strømper
Og så må man jo lige arbejde for den glæde først.

Til Kreativ messe i Viborg investerede jeg i et sæt AddiCrasyTrio, mine er med lange pinde, nr 2.5

Og de gør da en forskel som kan mærkes, det varer aldrig så er en strømpe smuttet af pindene
Og jeg har aldrig haft 2. sok syndromet da jeg kun strikker strømper i bilen eller til en film hvor man ikke alligevel skal se og tænke over det man har i hænderne
Strømpegarn har jeg nok af da jeg hele tiden har haft tænkt jeg ville til at strikke mønstrede strømper, for om det kunne fremme lysten til at strikke strømperne
Faktisk har garnet lagt så længe at bandarolerne er fumlet af og blevet væk

2 par er klar til vinter og et 3. par er godt på vej.

trio pindene gør at man har alt det der vedrører hælen på en pind og vristens m på en anden  og så strikker man (selvfølgelig) med den 3. pind
Jeg strikker klaphæl og derved skal jeg ikke holde styr på hvor mine indtagninger er. efter opsamling af m på hælklappens sider. da det er første og sidste m på den samme p
Og jeg føler ikke et problem i at skifte pindene kontra det at skubbe med m på en lang magic loop weire, som jeg finder dræbende træls

Opskriften jeg bruger er en gratis på nettet :Coast HP
den er lavet så man kan skifte hæl og tå ud med det man ellers ønsker at bruge 

Jubiii jeg vandt

Kort udfordringen September i Heidis kreative hule blev sørme vundet af lille mig ….jubiii

Et dejligt stempelsæt med to størrelser i tallene. hvor der også er 12½ med som jeg faktisk manglede.

Det er 2. gang jeg er heldig og begge gange har det været gevinster jeg blev glad for at vinde

Den heldige bliver fundet med generatoren Random Number så prale af bedste kort kan man ikke, for her er alle lige i udtrækningen øvet som uøvet, det gør det ikke mindre sjovt at vinde.
I hvert fald bliver det spændende at få præmien afsløret når man så har været heldig at være den der blev udtrukket 

søndag den 8. september 2019

Kort udfordring september

Temaet denne gang var et kort til en dame/herre efter et vist kort

Mit bidrag blev ret  meget efter det anviste billede, men lidt ændringer gjorde det til "mit" eget kort
hvid basiskort
1layer. er sværtet Tattet Rose Distress ink
Jeg satte blondekrave på i stedet for at bukke den opskårne kant om
en større sløjfe (med glimmereffekt)
dieskårne knapper  af distress sværtet karton, embosset 2 gange med klar embossing . og sat en snor i
Det anviste kort havde stemplet sat i udskæringen jeg valgte mit forneden så der var plads til de større perler
jeg havde nemlig ikke lavet "halsudskæring" så dyb som den på modellen.

Kortet  blev meget fint. men det er nok ikke lige min foretrukne korttype. jeg er mere til smat og sværte og små dimsede detaljer …..men det kommer måske en anden dag 

tirsdag den 20. august 2019

Uldhjul "Onkel Kurt"

 Onkel Kurt er blevet spundet, tvundet og er blevet til et 3 trådet garn jeg ikke helt har planer med endnu, jeg synes bare det var sådan ulden gerne ville laves
Måske en underlig formulering, men faktisk er vi flere spindere der har opdaget at vi har planer med det uld vi får i hænderne og efterhånden som arbejdet skrider frem får vi nye tanker og ideer med det vi sidder med i hænderne

Straks jeg fik uldhjulet vidste jeg at jeg ville farveopdele i stedet for at spinde en lang pølse. Så får man brugt hver farve op inden man sætter en ny til i stedet for fibrene selv bestemme hvordan de bliver trukket fra hinanden.
Jeg lagde mine farver i samme rækkefølge som de var farvet på hjulet af Birthe fra Garngalleriet mikrofarveri nogle var lange forløb andre ret små og sådan blev det ved at være
Fordi jeg før har lavet en meget farverig blanding der efter tvinding så alligevel er endt med at være en ret kedelig meleret garn, ville jeg denne gang prøve at navajo-tvinde mine tynde singler og det lykkedes ikke uden tråden sprang og der har jeg et nyt studium at gøre....hvordan splejser man sin tråd uden knuder....
Mit garn blev -takket være et godt materiale at arbejde med - en garn med en smukt klart farve og tydelige farveforløb




Jeg købte 200g shetlandsuld farve "onkel Kurt" på lysegrå base men færdig fik jeg 202g efter svind så der har været rigelig vægt ved køb
Jeg har spundet i en lang tråd
Navajo-tvundet til 3 trådet garn med mindst mulig overlapning af farve ved at variere løkkestørrelsen på tvindingen
Løbelængde på garnet : 468/100g