lørdag den 4. april 2015

Masking teknik på kort

Jeg har i lang tid været gået lidt i stå mht inspiration og kreativiteter, men sådan er det jo nok ind imellem.

Alligevel måtte svigersønnen ha et kort  på hans fødselsdag.

Hans kort blev lavet med en del maskering af stempeltrykkene...

Først stemplede jeg lastbilen, maskerede den og lavede et par buede papirer til at danne vej, himmle og græs. Samme metode som til lastbilen brugte jeg til træerne langs vejen.
Efter at ha maskeret træerne sværtede jeg himmelen med Distress Ink flyttede min maskering op så himmelen blev dækket og sværtede så vejen. gentog det og sværtede græsset.

Lastbil og træer blev farvet med copic ..jeg havde valgt en alm karton for nemmere at kunne sværte, det gav lidt besvær med copic men det lykkedes nu meget godt .

Udstønings røgen lavede jeg ved at maskere med et par sky-stempler fra dien med julemandskanen jeg købte til jul. efter at ha malet dem op med går og lys copic gav jeg lidt mere 3D effekt ved at bruge snow Decor.
Da det er svært at stemple oven i den tørre 3D effekt valgte jeg bare at bruge stemplerne som "kladde" og tegnede bogstaverne op med sort glimmerpen
Til sidst brugte jeg Stickles til at markere High Lights. Tegnede en fugleflok med sort pen og pyntede med en snor.

Jeg skulle nok lige ha et par enkelte blomster i græsset også ;o)

tirsdag den 24. marts 2015

Sommerfugle-kort

Baggrundsstemplet med sommerfugle har jeg fundet til en 20'er i Netto
Stemplet og embosset på Vellum. Hurtigt farvelagt på bagsiden og limet direkte på guldkarton

Pyntet med et satinbånd og sløjfe

Igen har jeg genbrugt de små sølv-sommerfugle jeg neglede på bordene efter Victors barnedåb, de er sat sammen med nogle chancerende flødefarvede lidt større sommerfugle der fik stickles på vingerne i samme mint-grønne farve som båndet.

Den store sommerfugl på midten er færdigkøbt, jeg husker ikke lige hvor, den blev monteret med 3D-pude.

Hele det forreste panel blev monteret på kortet med 3D-puder

  

torsdag den 19. marts 2015

Rokken snurrer lystigt.

 Jeg har fået bund i nogen af mine gemmer fra lageret.
Dvs firkantet sige de er hoppet fra hylden med fibre over på hylden med garn.

Jeg havde en del Silke-hankies fra Garngalleriet jeg købte af Birte sidste år til Uldfestivallen.
Blandingen hedder "Summergarden"

Jeg har ikke endnu helt planer om til hvilket det bliver brugt..og om det bliver brugt samlet eller delt..derfor har jeg vundet det op i nøgler i hver sin farvegruppe

Det brune uld jeg fandt udenfor min dør en morgen for et års tid siden har jeg byttet noget af, med et andet spindeforeningsmedlem, hun tilbage sendte hun en del forskelligt.
De ensfarvede kartebånd har jeg tager fra til at blande med noget andet,

På billedet er en 1-trådet garn af de fler-farvede fiberbånd
Først sorteret i lys-mørk skala og derefter spundet i den rækkefølge.
Jeg har mærket mine fed så jeg også får dem vundet op i den rigtige rækkefølge.

Jeg påtænker at strikke et påfugle-sjal af garnet





Sidste hold garn er Merino/Tencel med et diskret strejf af blålilla sparkles

Den er spundet 2-trådet, og blev lidt tykkere end jeg ville..
Her har jeg for en gang skyld regnet lidt også.
100g =467m

Farven er mere meleret rødlilla/Blålilla end billedet viser.













Billedet her er meget utydeligt..men viser så til gengæld de fine små blålilla lyn som den indkartede sparkles giver









Lidt skuffet.

Jeg købte dette kartebånd sidste år til Saltum Uldfestival.

Jeg der ikke er meget for rødt, faldt for disse varme glødende farver.

Fibrene har ligget og ventet på lige det rette projekt. Nu er jeg imidlertid lige i en spindeperiode, så de blev fundet frem.

Og jeg må indrømme at jeg lige skal tænke lidt mere førend jeg kommer af med snydt-følelsen.

Fiberbåndet er ikke gennemfarvet og det ser ud som det er farvet på gult fiberbånd fra start af derfor ender det færdigspundne ud i en meleret Orange...godtnok den brændte farvetone som jeg kan li..men langt fra den glødende ildtone båndet har.

Måske det vender til det bedre når det bliver tvundet 2-trådet, man kan jo håbe 

onsdag den 11. marts 2015

Alberta sjal





 Alberta Shawl opskrift af Anne-Lise Maigaard hentet gratis på Ravelry.

En god og forståelig opskrift selv om den er på engelsk

Og faktisk "strikkede" jeg kun en enkelt pind tilbage på hele arebjdet mens jeg lavede det ;O)






Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville bruge perlerne eller udelade dem.
Lidt for spændingens skyld for at prøve noget nyt, påbegyndte jeg arbejdet med dem for så at vurdere undervejs.

Evalueringen lyder: Perlerne hører til







 Jeg har selv blandet og spundet garnet af fibre købt hos Kajoli og tilsat rester fra her og der.

Garnet er 2-trådet og strikket på p 3.

Farvespillet i garnet blev ved et tilfælde ret godt, og har en dejlig varm tone

Helt bestemt et mønster jeg vil gemme og gerne bruge igen.

torsdag den 26. februar 2015

Spundet Kamel-uld


Igen var jeg heldig at få Kamelens uld, det er næsten et år siden, men det er først nu det er blevet færdigarbejdet..for det har sørme været noget af en proces.

Første gang var det lige til at trække de lange hår af underulden, det var kun minimalt beskidt og med lidt granstumper i

Denne gang var det noget af en tålmodighedsprøve at komme igennem, Det var en gang miskmask der mindede meget om benulden hos får...men alligevel var der en del godt blødt uld mellem
Det hele var gennem filtet med høfrø og tørret kamelhømhømmer.

Undervejs opgav jeg at få finkæmmet for stikkelhår, frø og halmstumper og tænkte ALDRIG MERE om det så er nok så lækkert og gratis.

Der faldt rigtig meget af i vask, selvfølgelig ikke hår, men det måtte så blive som det nu kunne blive, der var for meget "bare" at smide væk . Der faldt endnu flere frø og halm af da det blev spundet, så stuegulvets lignede et ladegulv (hurra for klinker) .  Der var imidlertid stadig for mange frø og halmstumper i det spundne garn til jeg kunne blive helt klar over om jeg ville orke at strikke af det..og igen var det på vej ud..
Mens jeg tvandt de tynde tråde til to-trådet garn gav jeg mig god til til at knipse de fastklemte frøstikkere ud.. nogle sprang af sig selv når der blev løsnet for garnet i tvindingen. og faktisk var der kun nogle meget få stumper tilbage da jeg havde tvundet færdig.

Enkelte af dem forsvandt i vask og tørring af garnet og nu har jeg gået det 176g lange fed igennem og halmstumper kan tælles på en hånd..jeg er super glad for jeg gav mig af med at orke igennem ulden

Det er ikke kæmpe super lækkert garn..som undertøjs blødt garn..men det er stadig anvendeligt, trods det at indholdet af stikkelhår er for stort...

Mange gange har jeg tænkt ALDRIG MERE KAMELULD..men nu da det er færdigt og nøglet op så ehh ku det da nok være alligevel...

Fastelavns-Mandag


Lidt forsinket på blokken men alligevel

Ind af døren Mandag kom til stor overraskelse en Ridder, Pippi (ret godt valg til hende) en Egyptisk prinsesse, En politimand og selveste Baby-Supermand med raslebøtter.

Ingen af de prominente personligheder undrede sig over der var lavet mad og sat på bordet til en del mere end os 2, men som altid havde vi lige et par hyggelige timer inden sengedaws.