Fra får til garn (3)

Advarsel det bliver et langt indlæg ;O)

I dag fik jeg blandet nogle fibre, jeg har valgt forskellige blandingsmetoder

Mine fibre fra sidste års "fiberbytterunde" i spindeforeningen,var en stor beslutning om jeg ville bruge dem alene eller blandet med andet..for det er helt vidunderlig smukke fibre..
Men jeg bestemte mig for at lave det til mere end de 100g der var, hvis de forblev alene.

Fibrene er 60% merino-40% Bamboo fra Maid in England ...farve: winter Pansy
sart pink--stærk pink og lilla 50% silke-50%merino  købt hos Kajoli
10g hvid Morbærsilke  også fra Kajoli

 De 4 forskellige farver blev delt i 4 portioner, det er så nemt at dele på den måde, og karteren kan fint rumme den mængde. På den måde er man sikker på at få sine batts jævnt ens i farverne.

 I dag blandede jeg ikke mine fibre ved at køre dem ind "normal vej"

Nogen nævner det som "male fibrene på valsen," jeg tror altså bare jeg kører dem på ;O)

Fibrene blev kørt  på i lidt klattet bidder så det færdige garn bliver med farveintervaller på hver tråd som jeg så til sidst vil tvinde sammen som to-trådet garn  så skulle det efter min beregning bliver mere meleret.

Men ikke altid bliver det som man regnede med ;O)

 1/4 portion børstet ned mellem tænderne og nu klar til at hive af karteren

 Indtil jeg får den stærkt ønskede karteplade klarer jeg mig med at bruge metoden derfra på min tromlekarter.
Og det fungerer egentlig helt fint bortset fra man skulle ha haft en ekstra arm til at holde igen på håndsvinget ;O)
Jeg havde ikke meget brug for mine strikkepinde
str 9 før jeg begyndte på denne teknik, men her gør de nytte.Man klemmer fibrene fast mellem pindene og drejer rundt mens man hiver dem fri af karteren så der bliver en stram orm til sidst.

Der blev en god stor portion "Uldorme" der nu venter på spinderokken

Jeg bliver glad hver gang jeg står og arbejder med de fine blanke farver og jeg holder meget af at bruge blandingen af silke/merino den er økonomisk og anvendelig til næsten alt, og ikke mindst bor jeg nær både Filtestedet og Kajoli så jeg kan selv vælge mellem de dejlige farver

Nu var jeg så godt i gang  så jeg nåede lige en blanding mere, mens gemalen lavede aftensmad.

Fra højre ligger der 60g Merino/morbær fra 

farven hedder Månesten og er superflot

50g supermerino farve: Tågedis forneden til venstre

50g supermerino farve; Sand foroven til venstre 

Alle fibrene er købt hos Kajoli

deri blander jeg noget Tensel fra lageret som passede i farven.

Til denne blanding brugte jeg min hjemmelavede hackle.

Den  er lavet lidt som en prototype, der aldrig kom videre ;O)

Min søn er en ørn til at finde ud af at lave det mor viser ham på billeder eller youtube, ikke altid lige kønt, men altid anvendeligt.

Nærbillede af "vidunderet"
8 Afrohår- kamme indkøbt ved Matas..ekspedienten så godt nok noget undrende ud da jeg stod med 5kamme og spurgte om ikke de havde flere...det havde de heldigvis og hun sagde "god arbejdslyst, det lyder sjovt" ;O)

En planke, 8 kamme, 16-20 skruer et par skruetvinger og så kører det derudaf..

Igen deler jeg mine farver op så jeg får ca ens portioner hver gang jeg fylder min uldkam

Jeg  hiver lidt i fibrene så de bliver løsnet og så sætter jeg dem på så de sidder fast i tænderne på kammen med et 2-4 cm bagud

Nu kører jeg hver farve på lag-vis gerne tynde lag så der bliver flere lag af hver farve, det giver en mere meleret garn til sidst.
Man kan også sætte på i "klumper" det giver andet garn

Så er uldkammen klar til 1. afhivning af uld

Til det bruger jeg enten en stor knap med et ikke for lille hul i..

Eller som her låget af en slik-bøtte klippet "rundt" med et lille hul, klippet med en billettang.

Et sådant redskab kaldes en dizz og er tit af ben eller horn hvis man nu ikke er så meget "gør det selv" som jeg jo så er

Man "reder" alle fibrene til den samme side med sine fingre, her laver man en lille spids hale der kan gå gennem hullet i dizz'en

Nu er det bare at trække forsigtigt, lidt af gangen, ud gennem hullet i lange baner.
Frem og tilbage og helst i et langt bånd.

SAMTIDIG holder man øje med at fibrene ikke hopper af kammens tænder, det er ulempen ved den hjemmelavede, tænderne ikke er så lange og er bøjelige..men prisforskellen gør at man ikke lige klager over dét
Der skal lempes lidt og holdes igen nogen steder..






Herved får man et fiberbånd a la dem man køber, lige klar til at spinde som den er

Når man ligger fibre på i lag ender  fiberbåndet med striber af farverne..
Man kan også lægge på i "tern" så bliver fiberbåndet mere klattet i farverne.
Endelig kan man lave hele farve områder på kammen så får man fiberbånd med farveintervaller..

Mulighederne er uendelige








Der kan være en hel del pr fyldning af uldkammen

Jeg ruller det til "garnnøgler" og spinder fra en ende af og lader nøglet rulle som jeg spinder til










En god portion kom der ud af arbejdet.


Så er der klar til en regnvejrsdag med rokken ;O)

De 100g råuld jeg sjat-farvede forleden var tørre nok til at jeg lige ku få dem kartet nu den var fundet frem.

Jeg kartede de 100g  3 gange..det blev en ret ensfarvet batt.
Hertil fandt jeg 4oog kartet uld fra fætters får jeg havde på lager.

Det hele blev kartet 3 gange

Mellem hver omgang deler jeg mine batts i 4 eller 8 dele på langs, hiver dem tynde ud inden de kartes igen for at blande dem mest muligt...

I dag kørte jeg dem dog igennem så jeg bibeholdt det farvede på en stribet måde


Tænker man ikke lige lidt på fløde is med solbærsyltetøj   ;O)



Jeg hev også denne uld af med dizzen.
Det er faktsik første gang jeg har prøvet det fra tromlekarteren, og der skulle lige arbejdes lidt på teknikken førend det gled helt nemt.

Det var også en ide jeg fik fra Youtube

På denne måde fik jeg stadig det fiberbånd som er dejlig nemme at arbejde med.

500g færdig uld klar til at spinde.


Yams, nu tror jeg at jeg vil ha mig en is ;O)

Fra får til garn (2)

Rigtig længe har jeg haft farvepulver, salt, arabyl og alle remedierne til at ligge, Og jeg har læst og studeret YT-klip så jeg slet ikke selv fatter jeg ikke for længe siden er gået i gang.Men jeg manglede ligesom det sidste puf til at få springet taget.

Det fik jeg så åbenbart dette år til Uldfestival, måske af alle de lækre farve-blandinger og  input.

Egentlig ville jeg bare hælde alle farverne ned i nogle glas og sætte labels på, men en lille smule farvestøv på handskerne der skulle skylles af, irriterede mit fedte-røvs-gen så  jeg bestemte mig for en lynfarvning ....altså i micro'en. 

Så jeg lavede mig en suppedas af kemikalier.           Kemikalier lyder grimt, men det er ikke mere giftigt stads end at det hele bare kan hældes ud i køkkenvasken efter brug.                                         Heri lagde jeg 100g hvidt uld.                                       

                              

Mens ulden stod i blød kom jeg alle de små bløde plasticposer i hver sin plastickop og hældte 50ml kogende vand på.                                                     12 farver x 50ml                                                       Det er helt vildt at kun det støv der sad tilbage på de små krydderipose-størrelses poser har givet denne stærke farvestyrke                                                    det giver da lidt at være en fedtemås ;O) 

 Ulden blev klemt fri af grundlage så de kun lige var våde.                                                                        I min iver glemte jeg at tage billede af det, men jeg hældte hver kops indhold ud fordelt over ulden mens det var inde i posen                                                  Efter den færdige farvning kan jeg godt se at jeg nok skulle ha nøjes med mindre portioner og så ha arbejdet hver farve mere ind i ulden, for der var meget der var løbet ned i bunden og lavet Pladderfarvning.
Altså èn erfaring rigere lige der ;O)

 10min i microen på fuld blus...10min ude på bordet i hvil...
Og en omgang mere.

Og så lige en omgang mere..

Jeg har brugt en stegepose som godt nok er for dyr til den her brug, men jeg har ikke rigtig intention om at det er denne farvemetode der bliver min favorit fremover.




Her hviler ulden efter de første 10min i microovnen
Der er stadig meget farve i vandet der står i bunden af posen.

Efter 3. gang 10min i microovnen er der næsten klart vand i bunden.
Jeg har læst mig frem til at der er en del overskudsfarve efter microovns metoden, så jeg erklærer min farvning for overstået.

Nu må man så udvise tålmodighed for der er NIX PILLE indtil ulden har kølet helt  ned.

 Vandet der blev vredet ud er faktisk næsten ikke farvet, så det har taget godt imod.

Den del er da i hvert fald vellykket ;O)

 Ca halvdelen af portionen er ret god og med gode farver
Den anden halvdel er så den jeg kan se jeg der er plads til forbedringer på....der er nærmest blevet pladderfarvet med overvægt i violet....det er selvfølgelig al den farveblanding jeg har hældt for meget på så fibrene ikke har kunne rumme

Og den erfaring jeg skal ha med mig til næste gang.

Nu er dagens forsøg lagt til tørre, og jeg tror de bliver kartet sammen med en masse hvidt uld til at give et lille genskær af alverdens farver, det har jeg før prøvet med købte fibre og så ser det jo næsten ud som om det var meningen farvningen skulle ende  sådan her

 Om det så var køkkenrullen der tørrede min plasticdug undervejs har den da en hel del inspiration til nye farvekombinationer... ;O)

:Fingrene ved jeg så ikke lige hvornår bliver til pæn brug igen..



JEG BRUGTE ALTSÅ HANDSKER men altså nok nogen alt for tynde nogen ;O) 

Fra får til garn (1)

Jeg har længe haft lyst til at lave dette indlæg da mange der ser mine færdige garn ofte spørger hvordan og hvor meget man egentlig skal igennem inden man står med det færdige resultat..her viser jeg første etape om ulden indtil den er klar enten til  at blive spundet eller farvet... 

Fra får til garn er nok så meget sagt for jeg møder altid "fåret" sådan her ;O) 

Hunden får lov at være med i alt det spændende indtil jeg får styr på om der er levende tæger, orm eller andet "sjovt" i sækken..

Dette uld var fra min fætter, her er ulden pæn ren mht lort og orm..men fyldt af grankviste, avner og tæger.

Så bliver der sorteret, baljen med brugbart og tilbage i sækken igen med affaldet.
 Denne del af arbejdet ville være nemmere hvis man ku finde hoved og hale på hammen, men dette er pakket af mænd der ikke har spor begreb om at sortere. ;O) 

Desværre kom jeg først efter for sent at prøve at veje min portion inden hvert billede..

Men det bliver altså til en god dynge affald også

Den brugbare uld klar til vask

Her får man nogen, om ikke lidt "landmands-agtigt" lugtende fingre, så dog enormt bløde og fedtede ;O)

Jeg er ikke så sart så jeg arbejder ikke med handsker, derimod var min nabo som nysgerrigt kikkede over hækken, ved at kaste op ... hi hi.

 Affaldet klar til at komme i sækken..heri er der mange fornøjelige ting.
Ben-og halsulden, de vejr/sol slidte spidser, ulden omkring halen der tit ved indefår er  klistretind, håbløse klumper af hø og avner.
Selv om jeg mest tager de klumper med indfiltret hø med for  meget løsner sig i vask og så er den gode uld jo reddet
.Denne ham var meget meget fyldt med lanolin, så der var bundet en del døde småhår i bunden, derfor også lidt mere affald end ellers.

Indenfor i vaskebaljen, jeg bruger det varmeste vand min vandhane kan afgive, tilsat sæbe.
Jeg svinger mellem at bruge sæbespåner, billig hårchampoo, opvaskemiddel alt efter hvor beskidt ulden er og hvad jeg lige har i skabet.

Det stå alt efter temperament og andre gøremål lige fra 1 time til et døgn i vandet

MEN herfra fortsætter min uldvask ALTID med vand i samme temperatur som den du kommer tilbage til igen. Ellers er det at det filter

1. hold sæbevand (sæbespåner denne gang)

Så jeg gentog min sæbevask, for det var godt nok meget beskidt det første hold vand.

 Jeg har mange gange gjort mig selv søvnløs om natten efter at måtte stå og arbejde i gulvhøjde med vasken af mit uld.

Nu har jeg "opfundet" dette system

En babybalje med bundprop..proppen hen over vasken, mens man holder tilbage i ulden, endelig ikke rode med det, sådan synes jeg det bliver mere rent end hvis man vasker det i en kartoffelsæk
Min vaskemaskine ville jeg aldrig drømme om at bruge til ulden (jeg kan faktisk også godt li at vaske i hænderne)

Den (forholdsvis) rene uld bliver nu skyllet i klar vand.

3 -4 gange indtil alt,hvad man kan, er skyllet ud...

Her bruger jeg vasken og en opvaskebakke, og flytter ulden forsigtigt i store klumper uden at vride, rykke eller rode i det.

 Efter sidste skylning kommer ulden i en kartoffelsæk og bliver hængt til afdrypning.

Den første ½ time rører jeg ikke, når det næææææsten ikke drypper mere klemmer jeg på sækken..IKKE VRIDE, KUN KLEMME.

Og jeg bliver lige forundret hver gang over hvor meget vand der kan være i ulden selv om den ikke mere drypper.

Ulden bliver væltet ud af sækken på et lagen eller dynebetræk,bredt ud på et gulv hvor det kan ligge i fred.

Jeg rører så lidt som muligt ved det.

Men sørger for der ikke er store sammenhængende klumper og der kun er et lag.
Begynder man at hive det totalt fra hinanden nu knækker ulden og bliver ødelagt

Her ligger det så et par dage til det er knastørt. Tørrer man ude skal man ikke tørre ulden i solen, og jeg har også erfaring for at man skal passe på mere end at det flyver i vinden, for her i byen har fuglene hvidt uld i deres reder, har man opdaget når rederne på kirkegården falder ned ;O)

I de par dage det ligger på gulvet til tørre lufter jeg flittigt op i det...og nu kan jeg begynde langsomt med det som er tørt at trække det forsigtigt fra hinanden..

 Før brugte jeg håndkartere..og det kunne tage et helt år at komme gennem en ham, pga mine dumme skuldre.

Nu har jeg fået en tromle-karte, og selv om den også er hård ved skulderen kan jeg nu "nøjes" med at pine mig selv i kort tid.
Og godt nok er der små hænder der gerne vil hjælpe bedste..men de kører både den ene og den anden vej..og det går bestemt ikke.

1. omgang i karteren stopper jeg bare ind i klumper og med det skidt der nu er tilbage, jeg vil hellere køre en omgang mere end stå og tese og pille i timevis....det er vist også et temperament-spørgsmål ;O)

Efter 1. omgang i karteren ser men batts sådan så..

Der er stadig et stykke vej til det er spinde-egnet.















 Herefter fjerner jeg efter alle de små klumper afklip.

Desværre var der meget i denne, altså har klipperen ikke gjort sig så umage, for jeg har før fået ham fra samme fåre-ejer stort set uden afklip
Halm og tæger kan stadig dukke op og alt (næsten alt) bliver pillet fra.

 Netop fordi denne ham var særlig fyldt med tæger og gran-kviste kartede jeg 2. omgang i tynde lag for bedre at kunne se når de smuttede på karteren..

Det var et større arbejde, men besværet værd, ellers drysser det konstant på gulvet når jeg spinder..og støvsuge hver gang man har rørt rokken var et skræksenarie der kunne få mig til at karte ekstra tynde lag ..

 3. omgang...

Alle de tynde lag bliver kartet sammen til tykkere bats..stadig bliver der pillet fra.

Men nu begynder det da også at ligne noget lækkert

Den færdig portion der blev ud af hele hammen.

730 g uld 

 Og affaldet ;O)

Det ser ud af mere end det er, det er jo meget luftigt og klemt sammen er der vel et par små snebolde

"skruetrækken" ved siden af er med spids ende og den jeg bruger til at hive fraklippet ud af tromlens tænder med.
Min arv fra min gamle farfar, hans klædebørste, blev aldrig brugt og lå bare i skabet, nu gør den flittigt nytte når den børster ulden ned i tænderne på kartetromlen.

Jeg triller mine batts sammen fra enden til ende..nogen gør det fra side til side....andre igen trækker batts-ene ude til lange kartebånd og ruller til kugle eller i "fuglereder" eller bare lægger dem til opbevaring som de batts de kommer af karteren i ..

Jeg gør sådan her og putter i kasser indtil jeg ved om det skal spindes farvet eller u- farvet.

Puha..godt man først møder dette syn når man er færdig. ;O)

Som før sagt var der mange døde hår i denne ham..og selv om jeg har kasseret mere end jeg oftest gør har der været nogen med hele processen igennem..
Sand, lidt tilbageblevet ekskrementer og andre gode sager ligger her klar til støvsugeren

Sådan.. så er der lidt mere til lageret, ikke fordi jeg kommer til at mangle uld sådan lige denne sommer...eller ikke den næste og så har jeg endda givet en del til "kollegaer" der ikke sådan lige har en fåravler i familien

Alle mine "dyne-opbevarings-tasker" (fra Jydsk) og kasser er hermetisk lukket med pakke- tape for at undgå møl.

Nu venter det på farvning og spinderok inden jeg kan begynde at strikke af det.
Mere om det en anden gang. 

Konfirmations kort 2014

 Det er gået op for mig at jeg nok mere vælger stempler mere efter hvad der er sjovt at farvelægge, end efter tema.

Så da jeg i år skulle bruge et kort til en konfirmand der er bidt af traktorer og Crossere -ja vist alt der har en motor-så var jeg lidt i bekneb.

Løsningen blev at en dreng er vel en dreng, og jeg valgte en fodboldspillende dreng.

Jeg "turde" hverken gribe ud i sløjfer eller perler ;O)
så skrue-bradsene var min redning, dem har jeg faktisk meget nytte af i denne mekanik-glade familie Og så lidt glimmer til at dække bolden.Og glimmerpenne på kanten af sko og "hatteskyggen

Kortet holdes lukket af et lille "ekstra kort" for at holde det maskuline mekanik-look har jeg valgt alu-tape og så embosse det, køre det over med sværte og påsætte bogstaver, som også enkelt kun er skygget med sværte.

Forsiden af selve kortet er pyntet med farvelagte stempler (og en enkelt klæbepude på afveje, jeg ikke havde set da jeg tog billedet, den blev dog fjernet i tide)
Jeg kunne vist godt ha haft et par træer mere og nogle enkelte blomster også..
Men temaet VAR altså at det skulle være enkelt..og det er jeg vist ikke så god til ;O)
I sidste øjeblik fik jeg tegnet hvid syning på, det gjorde en fin virkning.

 

Papegøje-ørehængere.

 Det man førhen kaldte "grønlænderperler" har jeg efterhånden fået ret så mange af, uden egentlig at vide hvad jeg skal bruge dem til.

Ind imellem får jeg et input når jeg færdes på biblioteket, Youtube eller Pinterest, som da jeg så disse søde små, som man bare MÅ eje
Især når man stadig får et stik i hjertet ved tanken om at jeg altså IKKE får min drøm om en sød kærlig papegøje opfyldt.


Jeg har ikke den store viden udi det at lave smykker, så der er brugt ganske simpel monterings-teknik ( læs; jeg har "bare gjort noget").

En smykke-ring ind sat i midterste perle på issen af papegøjen og lagt ind i ørehængeren..

Jeg var bange for om de ville "vende forkert" ved brug..men de hænger fint.fint..

De er hurtige at lave så jeg har allerede luret nogen i grønne og blå farver også godt kunne blive et must have.

Hæklet Drage/ Dinosauer

Lille Victor havde allerede inden han blev født ymtet ønske om en hæklet drage....ifølge hans mor.

Mor har selv fundet mønster, og fremskaffet indkøbt garn og pænt bedt mig hækle den til Victor.

Hækling bliver ALDRIG min favorit-syssel, og slet ikke når der er så meget monterings arbejde også.

Men jeg synes da resultatet blev helt charmerende.







Hovedet er meget tungt, og skal jeg lave en igen vil jeg montere takkerne på hovedet tættere sammen så hovedet kan sys på mere vinkelret

Og så skeler han nok liiiiiige lidt rigeligt på  øjnene ;O)

2-trådet landmandsfår

Et besøg ved min far endte ud i at naboen stak mig en bærepose uld. Første indskydelse var at smide det ud for alm uld har jeg egentlig nok af.

Men som før sagt er det jo svært at smide noget væk, der kan bruges til noget fornuftigt..

Efter endt vask og karning blev der sørme en del mere end jeg havde troet i første gæt

I stedet for at lave store batt på min tromlekarter lavde jeg tejer (uldorme) og det var da bestemt en god ide..for de er at spinde som var det varm kniv i smør

Dog var der en del fraklip, da det jo ikke var klippet af til brug,så der er blevet kasseret en del under kartningen.






 Jeg har spundet tyndt...men jeg er vist mest til slump-metoder så mål og vægt har jeg ikke brugt meget tid på

Bemærk venligst min fine rokkesnor ;O)
Min snor sprang en sen aften hvor jeg næsten var færdig med at spinde en stor portion uld..for at blive færdig "lånte" jeg en muresnøre af gemalen fra værkstedet..den fungerer udmærket og bortset fra at den skriger lidt op i stuens krog så tror jeg den får lov at blive til den engang også er slidt over

Der blev en god portion garn af noget der bare var ment som en spøg.
Det er ikke gevaldigt dunblødt men helt okay, og kan også bruges på bare arme

Undervejs har der været planer om farvning af ulden...senere af garnet..men jeg tror det ender med at blive anvendt hvidt til et sommersjal

Efter spindingen,  hvor ikke ALT lanolinen er vasket ud,altså før det færdige garn blev vasket og "hængt" drivvådt op, vejede det ca 300g
Det passer ca til en pind 2½-3

Så det er udmærket til et kniplingesjal