fredag den 21. februar 2014

Lun tæppe til Victor

Når jeg selv vælger ting der skal strikkes vælger jeg ikke kun for at få et færdigt arbejde til brug, men også for at finde noget der er sjovt og lidt udfordrende for mig at lave.

Derfor blev jeg i første omgang lidt skuffet da min datter valgte dette tæppe blandt mange, som svøb til sin søn.

Det var nu hurtigt strikket, og er blevet super kønt og dejligt blødt og lunt.

Jeg har valgt at lave en I-cord/hestetømme- kant istedet for den hæklede mønsteret havde foreslået.
Mit tæppe er strikket i Hjelholts 1-trådet uldgarn og på p 4 så det er blevet større end beregnet og passer fint til at ligge dobbelt over dynen i barnevognen.
I stedet for at sidde med 4 strømpepinde har jeg brugt Magic løkke, helt bestemt et godt bytte da strømpepindene faldt ud af arbejdet når man strikkede vrangmaskerne.

Desværre er det ikke lykkedes mig at få gengivet den smukke dybe blågrønne farve garnet har i virkeligheden..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar