torsdag den 30. august 2018

Vedhæng hjerte

Atter blev en kaffepause med Youtube som selskab begyndelsen til jeg måtte på lagerhylderne igen.

Denne gang var det en tutorial ved navn : Beaded heart pendant, der lokkede.

Jeg havde de hvide 4mm perler jeg skulle bruge, fra da datten, der snart er 40år, skulle ha lavet hårpynt til sin konfirmation (jeg siger det gerne igen,: smid aldrig noget ud, der kommer en dag man ville ønske man aldrig havde smidt det væk) og de små  ….jeg mangler stadig at finde ud af hvad de forskellige små perler hedder, men her i huset er de opkaldt efter Grønlændernes smukke perlekraver....Grønlænderperler havde jeg også, i den kasse en veninde kom med da hendes mor døde.

Et besøg ned i den lokale genbrugsbutik gav gevinst, her fik jeg de røde 4mm endda flere end jeg skulle bruge for sølle 2 kr Jow jeg købte også  lige lidt flere anvendelige perlekæder, der kan skilles af til en anden go gang, nu jeg var der.

Hjertet er samlet med en lille sølv-weire der snoes når hjertet er færdigt og klippes af med en lille ende der gemmes op i de nederste perler

En lille ring i og  VOLA  et lille hals-smykke på 3½ x 3½ cm 

onsdag den 8. august 2018

Juli udfordring 2018

Hedebølgen i Danmark i år for skyld for meget, om det er derfor jeg har glemt at lægge mit kort til juli-udfordringen op ved jeg ikke lige men med ret godt over 30 graders varme går jeg godt nok lidt i slow ...anyway her kommer det så lidt forsinket

TEMA: Grønne nuancer +gode venner

 Mit bud var også denne gang lavet en hel del af rester
Bagsiden af kortet er dækket af blade, det valgte jeg for at illudere de ret gode venner stod gemt ude i skoven under et træ
selve parret er derfor skåret i sort karton (de står jo i skygge under træet) bag på ryggen har han en blomst jeg har påsat en simili-blomst og givet bladet lidt grønt glimmer

Bladene er af de løv-dies jeg nu havde

Granerne i v.side er alle af samme die (LR0378) jeg har skåret mellem grangrenene for at lave mindre træer bagud samtidig med de bliver mørkere for at vise lidt dybde i skoven

Banneret forneden er klippet i fri hånd og påstemplet tekst med distress (forrest mos) derefter embosset med Clear embossing og påsat et par halvperler

Hjørnet forneden er en købt blomst sat fast med limpistol på en organzablomst nederst stak et par købte blomsterknopper frem







Samme blomst er brugt i ø. h. hjørne her på en organza hvid blomst og med et par små roser

Jeg har med vilje undladt stickles på blomsterne denne gang, det kommer hvis det passer til den der skal modtage kortet

tirsdag den 7. august 2018

pimpede træsko

De er ikke skønne når de er på, og såmænd heller ikke at gå for meget i, men de er uundværlige til lige at stikke i garagen eller til postkassen i

Nu har jeg prøvet at pimpe mine lidt så er de i hvert fald lidt forskønnet i udseende

Selvklæbende hjerter og blomster er af kurven børnebørnene har haft råderet over når vi var kreative sammen, men nu er de efterhånden så store at vi alle bruger af mine "rigtige" ting

Nu er jeg klar til at klare distancen mellem toiletbygning og forteltet 

onsdag den 1. august 2018

Kort til pebersvenden


 Vores nevø blev 25 år forleden

Da han er ivrig fotograf var mit tema meget oplagt og det var også med ham i tankerne jeg købte stemplet

Med til stemplet var også den lille hjælper, bil og de to huse, som jeg har valgt at gentage med maskerings-teknik

stemplet er selvfølgelige malet med Copic ciao
og baggrunden er sværtet med distress ink

Hvid posca på næse, kinder og den hivde spot i øjnene

Wink of stella på kamera-linsen, vest og butterfly








Den lille fotografhjælper blev brugt selv om nok ikke mange unge mennesker kender til en blitz.
den blev også givet lidt copic 

klippet ud i hånden 

blitzpæren fik wink og stella











De få dies der er brugt har jeg alle nævnt før og de er også fra krukken med prøvet nye dies eller klip der aldrig kom i brug alligevel

de små Dådyr har fået prikker på ryggen af posca

jeg synes det var for nøgent med kun distress så jeg plantede lidt blomster med en grøn pen og satte lidt bling på




Det er kedeligt at vi nu igen opdager et ungt menneske der dropper sin fest af skræk for de bombastiske overgreb der er blevet den nye trend rundt om til ungdomsfesterne...
vi valgte at holde en moster/onkel surprise hvor der var frabedt kanel

Det blev i den kærligste mening brudt lidt da jeg ikke afstod fra at sætte en kanelstang på kortet

Det blev godtaget ;o)


Indersiden af kortet blev holdt lidt neutralt da vi har lidt tendens til at skrive lange hilsner i vore kort her i huset

for øvrigt er de små blå blomster, stadig nogle af den bordpynt jeg fik efter et barnebarns dåb, de har stickles i midten

De bedste ønsker er die og standset ud i glimmerpapir


mandag den 9. juli 2018

Fatter i baljen - Diamond painting




Det meste er vist sagt omkring Diamond Painting så jeg nøjes med at lade en lille video vise de glimtende sten

Jeg er ikke fuld men prøvede at få perlerne til at funkle ;o)
Til vores badeværelse har jeg lavet denne
 45 X 60cm = 34 080 perler 

Denne gang har jeg brugt runde perler, ikke et valg fra min side, men fordi sælger fik sendt forkert 

Jeg er nok stadig mest glad for at bruge firkantede perler, både at arbejde med men også at se på.

Det kræver så man finder en god forhandler der sælger pæne lige kantede perler. Heldigvis har jeg ikke prøvet andet, men har erfaret at nogen har fået perler med hakkede kanter og så kan de jo selvsagt ikke ligge pænt.






tirsdag den 19. juni 2018

Kort udfordring juni-18


 Temaet Røde nuancer +fødselsdag

Mit bud blev et 15 x 15 cm kort med en færdig baggrund, hvilket er lidt uden for min komfort-zone, da jeg mest sværter og klistrer selv

Jeg har længe haft en blok med Disney-motiver liggende (Panduro)
Hullet til ballonen har jeg skåret efter en Fiskars skæreskabelon med hobbykiven og skygget med Distress rundt om ballon og de revne sider på layered

Blomsterne er shinet op med Stickles i samme farve som blomsterne var i forevejen, dog blev der lagt mere stickles på end meningen da den gule  splattede så hele blomsten blev dækket

hullet der danner ballon er dækket med klar stiv plast limet på bagsiden herpå er sat strimler af 3D-tape i en firkant der er HELT tæt , inden jeg satte basiskortet på, fyldte jeg glimmer og pallietter i røde farver i

Den lilla glimmer er lidt for dominerende men bordet fanger når først man har limet sammen.

snoren er et gavebånd bøjet over en saks limet på med limpistol skåret over og sat på hver side af hånden for at illudere hun har båndet inden i hånden

Halvperler
Prikker i blomsten lavet med 3D-liner
Tillykke skåret med die ( Sharpe Dies, SD114) 

Lace sjal


 Bladet DROPS nr 146 Design nr 15
kombineret med mit solfarvede garn fra dette indlæg blev til et lille let tørklæde/sjal

Fra spids til spids er det ca 150cm, det passer lige som et tørklæde til en kølig aften.
Jeg har skiftet pind 3 ½ ud med en pind 4 for at få det let og luftigt ellers har jeg fulgt opskriften.

Tørklædet vejer 48g så der er meget garn tilbage endnu