mandag den 5. marts 2018

Easelkort- indbydelse

 Manden i huset fylder 60år, og indbydelser er fremstillet og sendt ud så nu kan de godt vises her.
Temaet gav ligesom sig selv da erhverv, hobby og fritid går i de samme baner

Den fine Tools frame fra Amy Design var oplagt på kvistkarton der først fik et påtrykt træudseende med et stempel købt på Wish

Den herlige gamle mand foran spejlet er et klipark hvoraf jeg dog kun brugte nederste lag limet direkte på kvistkartonen
To bannere påsat med skruebrads den ene er påtrykt tekst med et (søstrene Grene) træmonteret stempel
60 er lavet med en kina-die
 Alle kanter er sværtet med Distress Ink Walnut stain

Kortet indeni er monteret med et layer papir og indbydelsen lavet med et stempel fra Panduro

Værktøj og tandhjul er monteret på skumpuder så de giver godt hold på kortet når det står
Værktøjet er skåret af flere omgange, så der bliver farvet håndtag ( Marianne Design, creabilities LR 0288) Jeg bruger af restebunken også det der får alutape og bliver ældet med sort acrylmaling inden det standset ud til metaldelene
Tandhjulene er skåret i rester af karton der har beige områder derfor fik hver tandhjul en god omgang Walnut stain, det gav en god effekt med den svingende farve rustdannelse blev lavet med klatter af Stickles i Gold, Black diamond og Cinnamon


Selv om lysskæret er lidt dominerende på nederste billede kan man godt se meningen med tandhjul og værktøj

Måske mangler der lige lidt perler på forsiden, hvis jeg skulle bestemme, men manden sagde nej og denne gang bestemte han ....

søndag den 25. februar 2018

Samme diagram - to forskellige hækleteknikker



Jeg tyggede lidt videre på det at den lille klud  nu engang blev så lille som den gjorde...

Rester har man altid nok af så jeg satte en ny i gang. Denne gang i C2C, det hjalp gevaldigt mht størrelsen hvis brugen skal være som køkkenklud
Intarsia giver sølle 15 x15 cm.men et bedre samlet udtryk
C2C giver 31 x 35 cm. med lidt omtanke kunne jeg godt ha fået den firkantet men nu VAR det jo kun's en prøve størrelsen er perfekt, men bryder mig ikke om man kan se ternene (måske fordi det er bomuldsgarn)

Den har været i brug og suger perfekt, så må udseendet være som det er

Jeg tror godt jeg kunne finde på at lave flere små søde reste-slugere 

tirsdag den 6. februar 2018

Calla fra bogen Blomsterstrik


 Lad mig allerførst sluge en kamel.....

Jeg har aldrig kunne fordrage acryl og syntetiske materialer på min krop jeg får fugtig hud og fryser så det gør ond i kroppen, eller sveder og fryser på skift så jeg lugter som en hel gyllevogn i brug.

Derfor var det egentlig til en af tøsepigerne i børnebørns flokken der var i tankerne da jeg faldt for det farvestrålende garn med glimmertråden inde i butikken

Nu lånte jeg så Annette Danielsens bog: Blomsterstrik, på bib og faldt for et par modeller som kunne matche garnet, og hvorfor skal der ikke også være lidt PANG på farverne til vi "gamle" ind imellem

Øv bøv, jeg var ikke helt opmærksom på jeg fik lavet ulige afstand mellem knaphullerne...men som man siger, det må godt ses det er håndlavet ...



Den blå/grønne glimmertråd ses dårligt på billederne selv om den glimtede lystigt i vintersolen ude på teressen

Opskriften er som skrevet af Anette Danielsen fra bogen blomsterstrik og hedder Calla
Den er strikket oppefra og ned, fra ærmegabet og ned er den lidt kedelig men bestemt tv-strik da man næsten automatisk tæller de 10 ret og 3 vrang..man strikker nemlig på vrangen for at undgå de mange vr-m
P 3½ er brugt og 3 ngl Moonlight fra BUMBO

BUMBO Moonlight er 98% Acryl og 2% Polyester
Og det strækker helt vildt langt med kun 3 ngl til en str large

torsdag den 11. januar 2018

Spinn-a-long 2018


Så har spindeforeningen igen lavet en ny sjovt leg.

Alle dem der har meldt sig med i legen har købt ens farvehjul, i dette tilfælde, 200g BLF i farven "Glittertind"

Hver deltager spinde så i sit eget smag og behov OG evne lyst og alt det andet det kræver for man bliver glad og tilfreds med sit færdige garn..

Bedst af alt uden pres på tid og en værre masse regler...

Jeg har længe haft antipati mod alt det farvesprælske garn der bliver mere og mere ustyrlig i farverne så derfor var min første tanke at farveopdele mit hjul...

Derefter gik jeg i gang med at tænke -hvad bliver det spundet til - det tog mig væk fra at farveopdele..

Jeg har efterhånden fået lagt en plan og også lavet en regel for mig selv i proceduren.NU TAGER JEG EN BESLUTNING OG GÅR I GANG OG JEG SKAL IKKE IKKE IKKE LAVE OM PÅ MIN BESLUTNING UNDERVEJS SÅ JEG SOM FØR PLUDSELIG STÅR MED EN MASSE HALVE MENINGER DER IKKE PASSER SAMMEN TIL SIDST....

den bliver svær ;O) 

Gavstrik- og tørklæde

 Uldfestival i maj fristede med billig pris på de sidste kit af "tørklædet som gik op i en spids" Design : Mie Bang Mommer
Bomuld/uld garn pind 3 og bølgemønster
Kittet har jeg brugt som bil strik og et tag-med-strikketøj

Jeg har ikke hæklet bindebånd i snipperne som mønsteret foreskrev, det gør jeg nok da faconen ikke er "binde-egnet" uden

Jeg er lidt lun på farverne efter det er færdigt og heldigvis trevlede jeg op da jeg opdagede at det gav en del mere farvedybde i den brune  når den sidder mellem to sorte fremfor de hvide som gør farven fesen.

Bortset fra mit problem i skulder og nakke med at arbejde med uelastisk garn er det blødt og lækkert i det færdige tørklæde
Kittet til Gavstrik købte jeg til kreamesse i Viborg og det var revet væk så farven gav sig selv og jeg kan sagtens finde på at købe en anden farvekombi også da jeg synes under 200kr er meget rimeligt for et godt mønster og så endda rigeligt med garn

Jeg var skeptisk på garnet der var stift og hårdt men det vaskede jeg ud da arbejdet var færdigt

Måske jeg har strikket stramt for normalt vipper jeg mellem str M og L så jeg valgte L da garnet skulle kunne strække til en XL også men blusen er mere tætsiddende end jeg synes klær' min trivelige krop....måske bare en vanesag.

Gavstrik er af Hanne Larsen
Pind 2½ og 3



Diamond Painting

 3 stk er færdige både dem der var planlagt og dette af Dumbo i bad, der ikke er det jeg har bestilt, men som jeg alligevel lavede og nu pryder det væggen i min svigerindes dagplejestue

Lærredet er 25X 35 cm dog er det kun Dumbo der er sat perler på

Motivet er meget sødt men arbejdet er lidt for let-sluppent efter min smag

Dette billede er lavet for at prøve om jeg kan sælge på et trailersalg.
Jeg har mest sjov ud af at lave motiverne, men har ikke interesse i at hænge dem op i mit hjem ud over dem jeg laver af familien (indtil videre vores afdøde hund)

lærredet er 25 x 35 cm
Parret og paraplyen er påsat perler

Dette krævede lidt mere arbejde, men det er stadig fuld dækket og firkantede perler jeg forestrækker








Også i år, som mange gange før, må jeg konstatere at julen varer lige til påske.....
julebilledet blev først færdigt her i januar, men så er der jo allerede begyndt på lidt nyt til næste år...

Der er sat perler på det farvede motiv, baggrunden er påtrykt lærredet
mål: 25 x 35 cm

dette motiv var nok det bedste, rent arbejdsmæssigt af de tre, men ikke det jeg kalder spændende og kreativt at sidde med



lørdag den 9. december 2017

Strikkede Futter

Forleden fandt jeg 8 ngl Jjerte Gullfoss til 5kr pr ngl i genbrugen

!oo % uld garn fra Hjertegarn til den pris vil da være en forbrydelse ikke at tage med hjem.

stikkefastheden er 15m pr 10cm på p 6  næsten svarende til Drops Karisma der bruger 13m pr 10cm på p 6

Jeg strikkede et par sofasokker efter opskrift Drops 150-4  det krævede ca 3½ ngl af garnet

Så der kan sagtens blive mere ud af de 40kr PLUS byen får doneret gode beløb hver  gang genbrugsbutikken sælger af deres kram