onsdag den 2. december 2015

Så er vi også farmor og farfar



Denne lille gut kom til verden 1. adventsøndag.
Og er alene skyld i der her kommer et langt indlæg, da jeg ikke har kunne lægge ind som tingene blev færdige til, eftersom det var gaver.

Han er vores barnebarn nr 7, og vores søns førstefødte.




Lille-fyrens mor bestilte en varm dragt til autostolen.
'Vi blev enige om denne fra Marius strikkebogen, den har ben og derfor nem at spænde selen omkring i benene

Dragten er stikket i Sisu, 80% uld og 20% nylon
Pind 2½ og 3

Selve dragen er ingen sag at komme igennem mht til strik, men jeg synes de norske mønstre er lidt tunge mht monteringen.
Det kan godt vare lige så længe at få fundet symaskinen frem som at få taget det sidste nap med monteringen

Afledningsmanøvren blev til en lille hue af resterne





Selvfølgelig skulle han også ha et dejligt uldent tæppe at lune sig med i barnevognen.

Havde jeg kunne gøre især farmand glad havde jeg lavet et med en minigraver, men det fandt jeg ikke..

Så denne gang blev det en dinosauer, i skyggestrik og strømpegarn
strikket på p 3.









Et lille guldkors i velkomstgave blev overrakt med et dresser step card vedlagt, målene fandt jeg på YT ved at google navnet.

De små skuffer er monteret på 3D-tape så de får lidt afstand, og små brads til greb.

Alle dele er skygget med Distress ink farve faded Jeans









Jeg har valgt at drysse lidt beklædning ned over, da jeg synes kun sparkedragen var lidt tamt. Øverst: en stykke selvklæbende stof (søstrene Grene)
 Midt: en bøjle formet af en papirklips, et stempel (Panduro) farvelagt med copic kantet med Baby blue stickles og påsat mørke blå halvperler, fastlimet på bøjlen med limpistol og monteret på skuffen med 3D-puder.
Nederst: Hagesmæk, et farvelagt stempel (panduro) snoren er limet bagpå og ned under skuffens kant.Den vente sig når den dinglede så jeg valgte en lille 3D-pude



Giraffen er også et stempel (Panduro) der har fået en omgang copic ciao.

Den lille rapand er en knap, jeg har skåret trådøjet af og monteret med limpistol

Hilsenen er et stempel fra Panduro, jeg brugte Distress ink farve Chipped sapphire.
 3 små aflange halvperler


Hjertet som baggrund har jeg købt (husker ikke hvor) herpå limede jeg købte blomster og blade (Cherry lynn) med limpistolen, blomsterne fik lyseblå copic ciao på kanten som trækker fint naturligt ned i det bløde papir blomsterne er lavet af, og så lige en omgang stickles til at give lidt effekt
tynd organza sløjfe (søstrene Grene) ovenpå








Vigtigt var det også med en storesøstergave

Et lille dukketæppe, så storesøster selv kan lege mor mens mor passer lillebror.

Jeg har brugt pudediagrammet der hører til det tæppe jeg strikkede til Mikkel. i skyggestrik som det andet.

Det blev lige lille nok, men det gjorde lykke









Sidst men ikke mindst, gav jeg sønnen den ring som jeg fik af min mand da vores søn kom til verden.
Nu har han selv en søn, og jeg synes det var i går han selv blev født ;O)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar