søndag den 12. februar 2012

Reklamer..jow tak gerne.

Her i huset læser vi gerne reklamer og gratis aviser/blade. Og inden de bliver kasseret har jeg gerne revet billeder og større "flader" ud og gemt..

Samtidig kan jeg i perioder hvor sengen ikke er den bedste kammerat sidde mange timer på Youtube og få idéer..

Denne gang blev de forsøg på at leve op til youtube videoerne ikke kasseret men kombineret med skuffen med reklameudklippene.

Det blev til to kort.. Det med blomsterne har en baggrund fra en isoleringsreklame...øverste blomst fra Hendes Verdens havdside.. en 3D overskuds-blomst fra et andet kort..og en forsøgsblomst hvor jeg har brugt mine akvarelblyanter.. bladene bagved er forskellige forsøg med tusser og blyanter..

Kortet med drengen er en ballon stemplet på Windowcolor-plast..malet med tush og drysset glimmer bag på..det lykkedes ikke rigtig så det fik en gang glimmer ovenpå også.. Reklameudklip som baggrund igen,,og drengen er fra en Daglig Brugsen reklame..jeg sku nok ha valgt en anden farve cirkel..

torsdag den 2. februar 2012

Hulkrus

Drengenes vintertrøjer er færdige og afleveret.
Bundfarven er mit hjemmespundne grå uld jeg farvede på kurset i Brønderslev, mønsterfarven er på den lille strømpegarn..og på den store delight..som jeg selv synes tager sig meget godt ud i Hulkrusmønstret.´
Jeg har omkonstrueret lidt i halsen da den sluttede for lidt til og dermed ikke varmer nok under regntøjet til foråret
Som forhåbenligt snart kommer

søndag den 29. januar 2012

Pladegarn

Pensionist-damerne her i byen strikker til Rumæniens fattige..men pladegarnet var for svært at bruge..
"Det kan vi sikkert nemt få Marianne til at orden, hun har en rok" var svigermors ide..

Nu er det hele landet i min stue.. for at blive spundet strammere op og Navajo-tvundet

Så kan de få strikket futter til Rumæniens kolde fusser..

Man må se sig for


 

Man plejer at sige at alt pynter på en kålrabi.... Men behageligt var det bestemt ikke da jeg i valgte at gå ind i Decembermåned med en lille hjernerystelse, et blåt øje, forslået skulder,godt og grundig forslået venstre hånd hvor nervenerne til tre fingre er i klemme.
Meget bedre føltes det ikke da hævelsen trak ned i kinden og mundvigen.. selv om det var med til at få vipperne ud fra hornhinden igen.. På det her tidspunkt var det ikke længere muligt at finde en vits om julefrokost/knytnæver jeg ikke havde hørt før..
Moralen i det hele må være..vælger du at stå på kindbenet over en plade på en mærk landevej..så stop i god tid med dit blodfortyndende medicin og tag dine spritnye briller af først..

Langt om længe.

Svigermor fik lovning på et sjal efter eget ønske efter hun havde passet hund i sommerferien og senere da den brækkede forbenet.
Vi fik fundet det helt rigtige materialen hos Filtestedet i Hallund.. en blanding af uld og silke i svigermors yndlingsfarver, blev spundet til en tynd 1trådsgarn..og efter en del forhindringer blev det endelig overbragt til brug ved div pensionist-julefrokoster

Der var lang vej til det færdige resultat..første valg af mønster viste sig at ha rod i maskeantallet i skift mellem diagrammerne..så efter flere forsøg blev det igen det herlige Harunisjal der kom på pindene..
1. strikning endte i munden på hunden mens jeg var på arbejde... 2. strikning og et par nye pinde blev så endelig til et færdigt arbejde.

Godt svigermor har en engels tålmodighed..

onsdag den 23. november 2011

Bedstes julenisse.

Denne pakkekalender blev fremstillet til mine egne børn da de var små..Nu har den fået en genoplivning til børnebørnene...med lyseblå sut til drengene og lyserød til pigerne..  de sidste to er lige blevet færdig og 96 små pakker pakket ind og skrevet tal på klar til at komme ned under huen.. Bedstes nisse har været påpasselig i år for sidste år kom der en venlig reklamation.."Bedste du må altså sige til nissen at jeg ikke kan li lakrids, for det tror jeg ikke han ved, jeg fik altså alt for meget jeg ikke ku li"...det er taget til underretning og bedstes nisse har ungået lakrids i år               

søndag den 13. november 2011

Elefantastisk

Hækling er, og bliver, vist aldrig min store interesse... men da de 2 store af børnebørnene fik hver sin elefant da de var i alderen til at ligge og nusse med sådan en..skulle de to små jo også ha..det er lige nået inden den første af dem bliver 1år..og de fik så disse modeller efter en opskrift fra stof og stil..
Og snablen er rigtig god til de små hænder mens der bliver suttet og tygget i de dejlig store ører..