fredag den 19. maj 2017

Bøvertun - topdown

 Kamel sammen med alm fåreuld iblandet silke i de oprindelige naturfarver og spundet forholdsvis tyndt.

Jeg spinder stort set alt mit garn i den samme tynde udgave...ofte er der nogen der mener det er trivielt at spinde km efter km af den samme slags garn, for mig er det lidt terapeutisk og bliver man træt af det kan man jo vælge nogle andre udfordringer...
skal jeg bruge tykkere garn lægger jeg bare nogle flere tråde sammen..

pt er det ensfarvet og tyndt jeg arbejder med
 Egentlig var garnet ikke beregnet til Bøvertun, men jeg fandt opskriften i en af kofteboken, husker desværre ikke hvilken af dem.
Jeg har valgt den model med top down fordi jeg på den måde kunne vurdere hvor lang den skulle være uden at være bange for at garnet slap op

Modellen har rundfelling, dvs indtagninger på bærestykket i stedet for raglan

Lige nu efter blokning synes jeg ikke den falder så pænt som den ville gøre ved raglan, men den kan vel gå'es til



 Jeg har brugt pinde 31/2

Egentlig var det meningen jeg ville lave kædesting om blomsterne med en  beige tråd med guldglimmer, men da trøjen var færdig synes jeg den har et dejligt naturlook og at det ville være lidt tivoli over at lave glimmer på....den del er jeg ikke færdig med at diskutere med mig selv endnu
Jeg har haft dette billede lagt ind på spindeforeningens hjemmeside
Jeg har styr på dominans farver og at holde tråden rigtig under strikning, aldrig før har jeg prøvet at en af farverne "drukner" i den anden  som her.

som spinder ved man noget skal spindes med mere sno end andet og her spiller mit amatør-gen nok ind..
Kamelulden er mere ulden og floffy end fårets uld som er iblandet silke som er ret uelastisk og hårdt

Nu må vi se hvor meget det forandrer sig i brug, men helt kønt er det altså ikke. ingen tvivler vist på det er håndlavet

1 kommentar:

  1. Jeg synes din kofte er rigtig flot og jeg syne du er meget hård ved dig selv jeg er sikker på du bliver glad for den og jeg synes du spinder helt fantastisk.

    SvarSlet