Jeg har kredset om mit nye legetøj, med ærefrygt, alt alt for længe.
Drengene var på besøg og deres glæde da det gik op for dem at man køber El-spinner usamlet, var så stor at vi fik den samlet i en ruf...og så greb jeg en sjat løgskalle-solfarvet uld og satte i gang.
forleden fik jeg endelig lavet en lille sjat på spole to og tvundet det sammen
Lidt forskrækket blev jeg da jeg fik afhaspet mit lille fed..
Det slog voldsomt om sig selv.. og jeg der altid har pralet med jeg ikke overspinder.
Hurtigt fik jeg forberedt et varmt bad med uldsæbe og fik vasket og hængt til tørre
Jeg følte mig lidt mere sejrs sikker da jeg stod med det våde nyvaskede fed garn.
Nu hang det blødt og elegant som jeg kender det fra det garn jeg spandt på dobbeltsnorsrokken.
Stadig var jeg ikke helt sikker på jeg kunne stole på der var fod på at styre en mekanisk rok
så jeg satte mig for at strikke et prøvestykke..
Overspinder man viser det sig værst ved rundstrikning, så jeg satte en tubestrik igang.
Billedet er desværre lidt mørkt..men maskerne ligger perfekt, og jeg er meget glad..
Den lille slump garn passede lige til en Iphone sok ;O)
Ulden var med lidt fnuller, da det egentligt bare var brugt som forsøg på en farvning, og ikke helt pertentligt færdiggjodt..nu blev forsøget udvidet og er man ikke sikker på godt resultat spilder jeg ikke mit gode uld..nu fik jeg en god ting ud af ulden alligevel.
Stadig sidder jeg lidt forbavset over hvor nem jeg finder det at bruge en El-spinner. Jeg havde troet at det ville føles forkert at skulle bruge hænder til knapperne når man også skal ha styr på ulden. Det kører imidlertid meget nemt og følingen kommer lynhurtigt.
det gøde er at mit venstreben ikke bliver kæmpetykt af væske, af at være i ro mens højre træder pedalen. Skifter jeg og træder med venstre skal jeg bruge meget koncentration til at træde monotont da venstre fod ikke er så selvstændig i tankevirksomhed ;O)
Nu kan jeg stå, sidde og især godt er det at jeg kan sidde forskellige steder ved bare at flytte stikkontakt..
Jow, jeg tror jeg har fået mig en god ven ;O)
Det lyder rigtig spændende, jeg læser dine indlæg med stor fornøjelse.
SvarSletTak, det er jeg glad for at vide 😉
SletDet ER et spændende bekendtskab med en el-spinner, eneste ulempe er at jeg næsten ikke nænner at skille mig af med Elizabeth og traditional men de fylder i stuen