mandag den 5. oktober 2015

Herrekort


Til Kreativ-messen i Viborg, blev der demonstreret en teknik med "staniol-tape og maling.

Jeg har før prøvet denne teknik, men nu var det bla nogle embossing-foldere som jeg havde i forevejen der blev brugt, så det gav lidt ny inspiration, uden den store udgift, det er jo altid velkomment.

Min aluminiums-tape har jeg købt i Biltema til 40 kr, det er langt under prisen det koster i hobbybutikkerne, og jeg kan ikke se forskellen.
Karton dækkes med tapen, embosses, males over med sort acrylmaling, tørrer et par minutter og tørres af igen med let hånd, så har man sin baggrund.
Bilen (Marianne design LR0197) i metal-karton, Jeg har valgt at farvelægge med copic i stedet for at klippe og klistre, den hvide Posca virker ikke så dominant i virkeligheden.
Baglys en rød halv-simili.

Træ (Leane 012-45.8282) fugle (Joy crafts 6003/0044)
Kantet med Stickles farve sølv


Bladløvet fandt jeg i en rodekasse i kontor og papir, limet på med den uundværlige limpistol.

Pyntet med lidt grønt fra en lysmanchet, lidt metal-krøller fra en grydesvamp.
Sløjfe af hamp-garn og en enkelt stilk med en skærmblomst
Til sidst en sticker med "tillykke"

Jeg bliver ved med at synes der mangler noget i øverste venstre hjørne.
Det må jeg lige tygge på

Ingen kommentarer:

Send en kommentar