lørdag den 14. november 2015

Farvebad fra Rødbeder

 En ganske hyggelig dag som denne, hvor Marcus kom forbi til en syltedag, kan sætte inspiration til noget ganske andet end glas fyldt med syltede rødbeder.

Da vi hældte vandet fra de kogte rødbeder, fortrød jeg i samme sekund, det forsvandt for mine øjne gennem køkkenvaskens afløb at jeg ikke havde gemt det til at farve i..

1½ kg Rødbeder koster 14kr ved købmanden, ikke noget at ligge vågen af ærgelse over

Så de sidste par dage har jeg igen kogt rødbeder, men ikke for at spise denne gang


 For at mindske på kogetiden har jeg skåret dem i håndgribelige tern og kørt dem gennem den grove plade i kødhakkeren
Rødbedekvasen kom jeg i en nylonstrømpe og kogte 2 timer, ikke af nødvendighed men fordi jeg glemte gryden da jeg fik gæster.





Mens rødbede-sokken kogte, vejede jeg 300g uld af og bejsede i Alun.

Jeg har ikke fået fat i vinsten, jeg vil gætte på det havde været mere rigtigt at bruge vinsten, da jeg har læst i nogle gamle farvemanualer jeg har arvet efter en bekendt, at vinsten fremhæver røde farver.

Da suppen blev kold klemte jeg alt den sidste rest væde ud af kvasen.

Ved at "studere" de strint der havde ramt min våde uld fra mine hænder allerede nu, var jeg stærk i tvivl om jeg kunne forvente rød eller snare muse-gråt uld til slut ???




3½ l MEGET rødt farve-suppe
Måske var det lidt kålhøgent at forvente at jeg kunne farve hele 300g i den portion, men da man som husmor ved hvor meget rødbeder farver, var det den satsning jeg satte ind med.

For at mængden af uld kunne flyde afslappet rundt fordoblede jeg suppens mængde med vand.

Også her satsede, jeg mere end jeg handlede af viden...Men farvesuppen var stadig intens rødbede-rødt




1 lille time inde i farvningen, min henkogningsgryde har termostat, og står på 80 grader.

Indrømmet, jeg fortalte mig selv et par borgerlige ord om hvorvidt jeg gør klogt i at satse fremover.
Den farve er godt nok fesen.
Jeg kom en spiseskefuld salt i suppen, ifølge de gamle manualer, binder salt farven til ulden.
Og lidt efter også en spiseskefuld eddike. ikke at jeg kunne se nogen forskel, men det har jeg lært på et farvekursus, dog brugte man her kemikalier og ikke naturmaterialer..







Desværre glemte jeg at tage et billede af mit uld efter de 2 timer den stod og kogte, mens jeg tjekkede jævnligt og forsigtigt vendte lidt i ulden.


Så er det bare vente tålmodigt til det er kølet ned


Den færdig farvede uld i et lidt dårligt stuelys
Pippi Langstrømpes hårfarve er nok den jeg mest kan sammenligne med...altså gulerodrødt, og ikke rødbederødt..

Faktisk er jeg lidt henrykt over farven..den er da fræk ;O)

Nå tilbage til farvegryden, der var ret meget farve tilbage i suppen, men ikke noget jeg har lyst til at arbejde mere med når den stærke suppe nu ikke gav mere, endda.
Da jeg skyllede mit uld kom der meget farvevand fra, skyllede igen med eddike i vandet,  ulden holdt alligevel på farven
Jeg vasked i sæbe og skyllede i flere hold vand og nu ligger det til tørre på mit stuegulv 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar